Diagnostik - Apopleksia cerebri og transitorisk
cerebral iskæmi 
  Indeks: 
  
    Det er vigtigt at være opmærksom på, at tci - / apopleksipatienten ofte fejler andet
    og mere end sin apopleksi. Arteriosclerose er den hyppigste årsag til tci / apopleksi, og
    patienten har ofte symptomer / tegn på arteriosclerotisk sygdom i andre gebeter, især
    hjerte og perifere kar. I efterforløbet af en tci / apopleksi er det således oftest
    hjertesygdom der fører til morbiditet / mortalitet. Én eller flere risikofaktorer til ny
    apopleksi / - arteriosclerotisk hjertekarsygdom er ofte til stede. Sekundær intervention
    over for risikofaktorer og behandling af arteriosclerotisk hjertekarsygdom er derfor af
    afgørende betydning. Diagnostik, intervention og behandling fortsætter evt. efter
    udskrivelsen. Et hensigtsmæssigt forløb kræver derfor en velplanlagt ambulant
    opfølgning og et godt samarbejde med den praktiserende læge. 
      
   
 
  
      I anamnesen skal der, udover bl.a. en
    beskrivelse af symptomer, risikofaktorer for - / tidligere tromboembolisk sygdom og evt.
    andre betydende sygdomme, også være en beskrivelse af følgende: 
    Hånddominans, tidligere erkendt kranietraume, tidligere neurologiske - /
    cerebrovaskulære sygdomme, tidligere funktionsniveau, tidspunkt for symptomdebut,
    omstændigheder ved symptomdebut ( f.eks. ved opvågnen eller under fysisk arbejde ),
    debutform ( pludselig opstået / gradvist ) og symptomudvikling fra debuttidspunkt indtil
    indlæggelse. 
     
    Undersøgelser og vurdering udføres m.h.p. at besvare
    følgende spørgsmål: 
      
      - Drejer det sig om en vaskulær hændelse, dvs. apopleksi eller tci?
 
       
      Hvilken del af hjernen er afficeret?
      Er den vaskulære hændelse iskæmisk eller hæmorrhagisk?
      Hvad er årsagen til den vaskulære hændelse?
      Hvilke problemer påfører denne hændelse patienten? 
        (a) funktionelt 
        (b) socialt
      Hvilke andre medicinske problemstillinger er aktuelle og påvirker behandlingen af
        patientens apopleksi?
      Hvilke faciliteter kræves for at behandle denne hændelse?
    
    Undersøgelsesprogrammets omfang er
    afhængig af flere faktorer. Herunder patientens alder, graden og lokalisationen af
    neurologiske udfald, evt. progression af neurologiske udfald, patientens
    somatiske/psykiske status i øvrigt, mistanke om f.eks. hjertelidelse, systemsygdom,
    tidligere venøse tromboser m.m. 
    
  
   
   Motoriske symptomer 
        Kraftnedsættelse eller styringsbesvær af den ene side af kroppen, helt eller delvist
        (hemiparese, monoparese) 
        Samtidig bilateral kraftnedsættelse (paraparese, quadriparese) 
        Synkebesvær (dysfagi)* 
        Nedsat balance / koordination (ataksi)*
      
      
         Tale - / sprog forstyrrelser 
        Afasi 
        Dysleksi, dysgrafi 
        Dyskalkuli 
        Dysartri (utydelig udtale)*
      
      
         Sensoriske symptomer 
        Ændret følesans på den ene side af kroppen, helt eller delvist (hemisensorisk,
        monosensorisk)
      
      
         Visuelle symptomer 
        Synstab på det ene øje, helt eller delvist (transitorisk monoculær blindhed) 
        Synstab sv.t. halvdelen eller en kvadrant af synsfeltet (hemianopsi, quadrantanopsi) 
        Bilateral blindhed 
        Dobbeltsyn (diplopia)*
      
      
         Vestibulære symptomer 
        Svimmelhed (vertigo)*
      
      
         Adfærds - / cognitive symptomer 
        Forstyrrelser m.h.t. påklædning, rede hår, børste tænder m.m.( apraksi ),
        geografisk desorientering (visuospatial - perceptual dysfunktion), neglect ( nedsat
        opmærksomhed mod den ene side - kropsligt og / eller rumligt ), nedsat initiativ og
        koncentrationsevne, mangelfuld til manglende sugdomsindsigt, hukommelsesforstyrrelse (
        amnesi ) m.m. *
      
      
         * : Disse forstyrrelser, enkeltvis eller flere samtidigt, kan ofte være
        forårsaget af andre tilstande end apopleksi.
        Symptomkvalitet: 
        
          "Negative" symptomer i form af udfald af fokal neurologisk eller monoculær
          funktion (f.eks. kraftnedsættelse, følelsesløshed, afasi, synstab) 
         
        
          Sjældent, "positive" symptomer (f.eks. "prikken og stikken",
          ekstremitetsrysten, synsfeltabnormitet i form af lyspletter, zig-zag mønster o.l.) 
         
        Nedenstående symptomer tyder ikke på fokal cerebral iskæmi: 
        
          Generaliseret kraftnedsættelse og / eller sensoriske forstyrrelser 
          Omtumlethed, svimmelhed 
          Mathed, svaghed, besvimelse 
          "Blackout-tilfælde" med ændret eller tab af bevidsthed eller besvimelse, med
          eller uden bilateral synsforstyrrelse 
          Urin - eller fæcesincontinens 
          Konfusion 
          Tinnitus 
          Uvarslet og pludselig opstået bevidstløshed tyder ikke på apopleksi men nærmere på
          f.eks. AMI eller lungeemboli. Hvis apopleksi medfører bevidstløshed inden for få
          minutter efter debut, vil patienten inden have udviklet symptomer i form af f.eks.
          pludselig opstået svær hovedpine eller pareser. 
          
         
        
      
       
    
    Kargebet og symptomer:   
      Retur til top
        
          
            Symptomer fra carotisgebetet:
              Samsidigt synstab på et øje 
              Modsidig parese, kluntethed eller tyngdefornemmelse 
              Modsidig følenedsættelse 
              Afasi 
              Apraksi eller rum-retningsforstyrrelser 
              Dysartri # 
              Kontralateralt, homonym synsfeltudfald # 
              Kombinationer af ovenstående 
              # = Kun i kombination med andre symptomer 
             
             | 
              | 
           
         
          
        
          
            Symptomer fra vertebrobasilarisgebetet:
              Dobbeltsidig synsnedsættelse 
              Homonymt synsfeltudfald 
              Styringsbesvær 
              Pareser: uni  eller bilaterale 
              Følenedsættelse, uni  eller bilaterale 
              Svimmelhed* 
              Diplopi* 
              Dysartri* 
              Dysfagi* 
              Kombinationer af ovenstående 
              * = kun i kombination med hinanden eller andre symptomer 
             
             | 
              | 
           
         
       
       
    
    TCI og symptomer m.m.    Retur til top
        
          
            | Tci og symptomers tidsforløb: Begyndelse:  
            
              Pludseligt, debut i forskellige dele af kroppen
              (f.eks.ansigt, arm, ben) mere eller mindre på samme tid, uden progression (grad,
              udbredelse). Deficit oftest maksimalt inden for få sekunder 
             
            Afslutning:  
            
              Symptomer aftager mere gradvist men fuldstændigt, oftest
              (ca.2/3) inden for 1 time og, ifølge definitionen, altid inden for 24 timer. Meget korte
              anfald, som kun varer sekunder, er usædvanlige, med undtagelse af transitorisk monoculær
              blindhed (TMB).  
              Obs: Man ved ikke hvor kort et tilfælde af TMB kan være og stadig blive klassificeret
              som TMB som følge af transitorisk iskæmi; måske 10 sekunder? 
             
            Tci og associerede symptomer: 
            
              Tci anfald optræder sædvanligvis uden varselssymptomer 
              Forudgående symptomer er sjældne men kan antyde årsagen
              (f.eks.hals  og ansigtssmerter som følge af carotisdissektion, hovedpine som følge
              af kæmpecelle-arteritis). Ellers antyder forudgående symptomer sædvanligvis, at det
              drejer sig om migræne eller epilepsi. 
              Hovedpine kan optræde under og efter et tci tilfælde.
              Det må skelnes fra migrænehovedpine. 
              Bevidsthedstab er næsten aldrig forårsaget af et tci
              tilfælde. Det antyder sædvanligvis synkope eller epilepsi. 
             
            Tci og neurologiske tegn: 
            
              Der kan persistere nogle få neurologiske udfald efter at
              symptomerne er svundet. F.eks. refleksasymmetri eller en ekstensiv plantarrefleks. 
             
            Tci og anfaldsfrekvens 
            
              Tci recidiverer ofte, men meget hyppige, stereotype anfald
              medfører, at man må overveje partielle epileptiske anfald (evt. som følge af
              underliggende strukturel abnormitet, f.eks. arteriovenøs malformation, kronisk subduralt
              hæmatom eller cerebral tumor) eller hypoglycæmi som differentialdiagnose. 
             
             | 
           
         
         
       
      
  
   
  
 
  
    Stor-kar infarkt: 
    
      
        Denne kategori kræver 
          - okklusion eller min. 50% stenose af a.carotis interna
            diagnosticeret ved Duplexscanning eller
 
          - min. 50% stenose af a.carotis, a.cerebri media, anterior
            og/eller posterior, a.vertebralis eller basilaris diagnosticeret ved angiografi eller
            MR-angiografi i >/= 1 plan og
 
          - at der er tale om en symptomgivende stenose, dvs. at
            stenosen har relevans for de aktuelle symptomer / kliniske fund
 
         
        Obs: Skelne mellem embolus under opløsning og primær
        sygdom i det intrakranielle kar.  | 
         
  | 
       
     
    Cardioembolisk: 
    
      
        | TOAST klassifikation ( tilstande med høj -
        og middel risiko for cardioembolisme ): | 
       
     
     
   
 
  
    Høj - risiko  | 
    Middel - risiko  | 
   
  
    | Kunstig, mekanisk hjerteklap | 
    Mitralklap prolaps | 
   
  
    | Mitralstenose med atrieflimren | 
    Kalcifikation af mitralklap annulus | 
   
  
    | Atrieflimren ( andet end "lone" atrieflimren ) | 
    Mitralstenose uden atrieflimren | 
   
  
    | Trombe i venstre atrium | 
    Turbulens i venstre atrie ( rygning ) | 
   
  
    | Syg sinusknude syndrom | 
    Atrialt septum-aneurisme | 
   
  
    | Nyligt myocardieinfarkt ( < 4 uger ) | 
    Åbentstående foramen ovale | 
   
  
    | Trombe i venstre ventrikel | 
    Atrial flagren | 
   
  
    | Dilateret cardiomyopathi | 
    "Lone" atrieflimren | 
   
  
    | Akinetisk segment i venstre ventrikel | 
    Kunstig, biologisk hjerteklap | 
   
  
    | Atrialt myxom | 
    Nonbakteriel trombotisk endocarditis | 
   
  
    | Infektiøs endocarditis | 
    Congestiv hjerteinsufficiens | 
   
  
    |   | 
    Hypokinetisk segment i venstre ventrikel | 
   
  
    |   | 
    Myocardieinfarkt ( > 4 uger, < 6 måneder ) | 
   
 
 
  
    Små-kar infarkt: 
   
 
  
    
      
        Denne kategori kræver at 1,2 eller 3 er opfyldt:
          - CT  eller MR  påvist dybtliggende infarkt </= 1,5 cm som max. diameter
            med symptomer som svarer til et lakunært infarkt
 
           
          - CT  eller MR  scanning viser ingen læsion, som kan forklare det kliniske
            syndrom, og klinikken svarer til hvad man finder ved et lille, dybtliggende (lakunært)
            infarkt:
 
         
        
          
            - Ren motorisk hemiparese, ligeligt inddragende ansigt, arm og ben eller arm og ben
              ligeligt uden andre neurologiske fund. Skønt der kan være milde sensoriske symptomer,
              findes ingen sensoriske udfald ved undersøgelse, som kan henføres til infarktet.
 
            - Rent sensorisk infarkt medfører sensorisk udfald eller  forstyrrelse som eneste
              fund, inddragende den ene halvdel af ansigt og krop eller kun den ene halvdel af kroppen.
              Der kan være samtidig motorisk svækkelse af anden årsag.
 
            - Ataxi-hemiparese er hemiparese med ipsilateral ataxi.
 
            - Dysartri/"clumsy hand"  syndrom er dysartri og hånd 
              dyskoordination.
 
            - Halvsidig ansigtsparese som eneste fund er mulig.
 
            - Hemiballismus, hemiathetose eller hemidystoni skal være med akut debut.
 
            - Ved sensomotorisk infarkt er der parese og sensorisk udfald, ligeligt inddragende
              ansigtet, arm og ben uden andre neurologiske udfald.
 
           
         
        
          - CT  scanning viser et dybtliggende infarkt </= 1,5 cm som max. diameter,
            relevant for de aktuelle symptomer / fund, men syndromet svarer ikke til et lakunært
            infarkt syndrom.
 
         
         | 
       
     
     
   
  
    Andre årsager: 
    
      
        Denne kategori inkluderer cerebralt infarkt
        forårsaget af andre klart identificerede årsager til infarkt  
        ( f.eks. traumatisk arteriel dissektion, infarkt efter koronar bypass-operation, infarkt
        efter carotisendarterectomi, erhvervet immun defekt syndrom og kokain misbrug).Ukendt årsag: 
        Denne kategori inkluderer relativ hurtig udvikling af
        fokal neurologisk udfald som varer > 24 timer eller er fatal og ikke kan tilskrives
        anden årsag. Denne kategori anvendes, når patienten ikke opfylder nogen af de ovenfor
        anførte kriterier.  | 
       
     
     
   
 
  
  
    
      
        Årsager til hæmorrhagi:
          Anatomiske faktorer: 
          
            "Kompleks småkarsygdom" (
            Lipohyalinosis og mikroaneurismer ). 
            
              Lokalisation: Især thalamus, basalganglier og
              capsula interna 
              Hyppighed tiltager med alder og ved hypertension 
             
            Amyloid angiopathi 
            
              Lokalisation: Typisk overgang mellem grå og hvid
              substans i cerebral hemisfærer, som lobær hæmorrhagi 
              Hyppighed tiltager med alder 
              Større recidiv risiko end ved småkarsygdom 
             
            Intrakranielle sacculære aneurismer 
            Cerebrale arteriovenøse malformationer 
            Cavernøs - / venøs angiom 
            Hæmorrhagisk omdannelse af infarkt 
            Intrakraniel venøs trombose m.m. 
           
         
         | 
         
  | 
       
     
    
       
        
          Hæmodynamiske faktorer
            Arteriel hypertension, kronisk eller akut 
            Migræne 
           
          Hæmostatiske faktorer 
          
            Antikoagulation 
            Trombocythæmmende medicin 
            Trombolyse 
            Koagulationsforstyrrelser 
            Leukæmi og trombocytopeni 
           
          Andre faktorer 
          
            Intrakranielle tumorer 
            Alkohol 
            Amfetamin, kokain og andre sympatomimiske stoffer 
            Vaskulit 
            Traume 
           
          Karakteristika: 
          
            15 % har symptomer ved opvågning fra søvn - ellers
            typisk debut i vågen tilstand / under fysisk aktivitet. 
            34 - 38 % har max. symptomer ved sygdomsdebut. 51 - 63 % har gradvis udvikling af
            symptomer. 
            90 % har forhøjet blodtryk ( ved hæmorrhagi i carotisgebetet ) 
            50 % har tidlig bevidsthedspåvirkning 
            49 % har opkastninger ( ved supratentoriel hæmorrhagi. Ved lokalisation i
            posterior-gebetet har stort set alle dette symptom. Ved iskæmisk infarkt kun 2% ) 
            40 % har hovedpine ( 17 % ved iskæmisk infarkt ) 
            6 - 7 % har kramper 
           
           | 
         
       
       
     
     
   
  
  
      
      
        
          Symptomer: 
          
            Uforklarlig hovedpine 
            Fokale neurologiske udfald 
            Kramper 
            Bevidsthedspåvirkning 
            Eller kombinationer af ovenstående 
           
          Årsager: 
          
            Koagulationsforstyrrelser 70 % 
            Faktor V Leiden mutation 20 % 
            Nedsat flow 02 %, som følge af dehydrering, durapunktur, hyperosmolære kontrast midler 
            Ukendt 20 % 
           
          Symptomatologien afhænger af om den trombotiske
          proces er begrænset til dural sinus eller om den også involverer cortical vener. 
          
            Trombose sv.t. superiore sagitalsinus ( 70 
            80 % ): 
            
              Symptomer som følge af intrakraniel
              hypertension: hovedpine ( hos 15 % med akut debut ), papilødem, abducensparese og evt.
              andre kranienerveudfald. 
             
           
          Hvis involvering af 
 
         
        
          
            Corticale vener som drænerer til sagital sinus: 
           
          
            
              Venøse infarkter typisk lokaliseret nær
              midtlinien i parasagital  og parietooccipitalregioner, ofte bilateralt. 
             
           
         
        
          
            Corticale vener som drænerer til lateral sinus: 
           
          
            
              Venøse infarkter lokaliseret i den posteriore
              temporalregion. 
             
           
         
        
          
            Corticale vener som drænerer til petrosal sinus: 
           
         
        
          
            
              V. og VI. kranienerve kan være afficeret. 
             
           
         
        
          
            Corticale vener som drænerer til vena jugularis: 
           
         
        
          
            
              IX. og XI. kranienerve kan være afficeret. 
              
             
           
         
         | 
       
     
     
  
  
  
    
      
        
          | Subarachnoidalblødning ( SAH ) adskiller sig på flere måder fra iskæmisk infarkt og intracerebral
          hæmorrhagi. Genesen er en anden ( oftest rumperet aneurisme ), det er en yngre
          aldersgruppe, der er ofte tale om svær udbredt hjerneskade ( især som følge af
          sekundære karspasmer ) og behandlingen adskiller sig markant fra den øvrige
          apopleksibehandling. Ved klinisk mistanke
          om SAH ( evt. forudgående "warning leak" tilfælde, pludselig opstået
          hovedpine, evt. nakkestivhed, bevidsthedspåvirkning og / eller varierende neurologiske
          udfald ) udføres akut CT scanning. Hvis denne viser SAH overflyttes patienten til
          neurokirurgisk afdeling, efter forudgående telefonisk konferering og evt. fremsendelse af
          CT billeder. Patienten ledsages af læge og narkosesygeplejerske. 
          Hvis CT scanning viser normale forhold udføres
          lumbalpunktur, jævnfør vejledning neden for. Hvis spinalvæskeundersøgelse bekræfter
          den kliniske mistanke tages telefonisk kontakt til neurokirurgisk afdeling m.h.p. den
          fortsatte behandling. 
          Ca. 1/3 af patienter der indlægges med SAH har
          haft såkaldte "warning leak" tilfælde ( varselsblødning ). Tilfælde af
          varselsblødning fra aneurismet viser sig typisk ved pludselig opstået hovedpine og ofte
          uden andre symptomer. De fleste bliver ikke indlagt, og af dem der bliver indlagt og får
          foretaget CT scanning, vil denne oftest være normal. Lumbalpunktur med undersøgelse af
          spinalvæsken som neden for anført vil stille diagnosen. Det er derfor vigtigt at være
          opmærksom på symptomer i form af pludselig opstået, uprovokeret kraftigt hovedpine,
          også selvom der ikke findes neurologiske udfald. 
          Ikke-traumatisk subduralt - / epiduralt hæmatom er en sjælden tilstand, da der
          næsten altid er tale om traumatisk udløst blødning. Traumetidspunkt og - mekanisme ved
          især subduralt hæmatom er imidlertid ofte vanskelig at fastlægge p.g.a. mangelfuld
          anamnese. Traumet kan have fundet sted uger til måneder forud for indlæggelsen,
          alkoholmisbrug kan være medvirkende, og det kan dreje sig om ældre, svækkede patienter.  | 
         
       
       
     
     
   
  
  
    
      
        | Årsag ofte non-arteriosclerotiske vaskulopathier ( især arteriel
        dissektion, vaskulit og sinustrombose ), kardielle embolier eller protrombotiske tilstande Hos
        ca. 1/3 finder man dog ikke en årsag 
        Kardiel embolisme 
        
          25  30 % af børn med apopleksi har congenit hjertesygdom 
          Congenit hjertesygdom, reumatisk hjertesygdom og infektiøs endocarditis er de
          almindeligste årsager hos børn 
          Yngre med iskæmisk infarkt: 1/5  1/3 antages at være forårsaget af kardiel
          embolisme:  
          iskæmisk infarkt som følge af systemisk  eller paradox emboli, under
          cardiopulmonal bypass eller som følge af arteriel - / venøs trombose ) 
          
         
        Non- arteriosclerotisk cerebral vasculopathi 
        
          
            Arteriel dissektion ( hyppigst ekstrakranielle del af carotis interna ) 
            Sinustrombose 
            Traumatisk cerebrovaskulær sygdom 
            Moyamoya ( kronisk, occlusiv, non  inflammatorisk arteriopathi af stort set
            ukendt ætiologi, især affektion af distale carotis interna arterier og proksimale del af
            anteriore og mediale cerebrale arterier ) 
            Fibromuskulær dysplasi ( Et syndrom er beskrevet: Hovedpine, tinnitus, vertigo,
            hypertension, EKG  forandringer, tci´er, kardielle arytmier og synkope ). Afficerer
            især ekstrakranielle carotis interna arterier i niveau med C1 og C2 med øget frekvens af
            intrakranielle aneurismer. De fleste patienter er midaldrende ( 40  50 års alderen
            ) kvinder. 
            Cerebral vasculitis: Overvejes når der er tale om recidiverende apopleksi, associeret
            med encephalopatiske forandringer eller ledsaget af feber, vægttab, træthed, artralgier,
            myalgier, palpabel purpura eller andre hudlæsioner, nyresygdom, multifokale neurologiske
            udfald, anæmi, hæmaturi eller forhøjet sænkningsreaktion. 
            Migræne infarkt og andre vasospastiske forstyrrelser 
           
         
        Hyperkoagulable forstyrrelser ( primære og sekundære ) 
        Metaboliske forstyrrelser 
        Genetiske forstyrrelser 
        Diverse  | 
       
     
     
   
   
  
  
     
      
        | Lægen der modtager patienten og lægen, som går den efterfølgende
        stuegang formulerer plan for det diagnostiske forløb, den medicinske behandling,
        observation ved plejepersonalet, mobilisering og vurdering / behandling ved ergoterapeut,
        fysioterapeut og talepædagog. Der skal således foreligge en plan i journalen inden for
        24 timer efter indlæggelsen.  God patientbehandling betyder
        bl.a., at man tidligt og under indlæggelse kan stille den korrekte diagnose, observere
        patienten tæt og evt. intervenere i den akutte fase, gennemføre vigtige undersøgelser
        af betydning for den fortsatte behandling, skabe kontinuitet, og at man inden udskrivelsen
        kan give patienten en god og dækkende information om diagnose, behandling, prognose,
        livsstilsændringer, sygemelding, arbejde, bilkørsel / våbenbrug og opfølgende kontrol
        / behandling. 
        Derfor kræver god patientbehandling bl.a., at apoplekiafsnittet med
        akut modtagelse har direkte adgang til CT - scanner (dvs. på sygehuset ), at det
        tværfaglige samarbejde fungerer og at patienten tilbringer hele den akutte fase på
        apopleksiafsnittet, med mindre akutte tilstande, som f.eks. respirationsinsuffiens med
        behov for respiratorbehandling eller neurokirurgisk behandlingskrævende hæmorrhagi, gør
        overflytning til anden afdeling nødvendig.  | 
       
     
      
  
  
  
     
      
        Udover hvad en journal normalt indeholder om
        dispositioner, tidligere sygdomme m.m. skal følgende fremgå om aktuelle:  
        Funktionsniveau indtil symptomdebut, hånddominans, tidspunkt for og omstændigheder ved
        symptomdebut, symptombeskrivelse og forløb indtil indlæggelse. 
        Oplysninger om forudgående vægttab og vurdering af aktuelle ernæringstilstand. 
        Ved modtagelsen og i løbet af de næstfølgende få dage indhenter læger og
        sygeplejepersonale anamnestiske oplysninger fra patient, pårørende m.fl. angående
        patientens tidligere funktionsniveau m.m. således, at journalen senest 3 dage efter
        indlæggelsen indeholder sufficiente oplysninger til, at man kan få en samlet vurdering
        af patienten og dermed kunne planlægge det videre forløb. 
        Med en fyldestgørende anamnese og en god objektiv undersøgelse kan man stille diagnosen
        "Apopleksi" korrekt i ca. 95 % af tilfældene. | 
       
     
      
  
  
  
 
  
      
      
        Patienten scores neurologisk ved
        indlæggelsen af vagthavende læge ved hjælp af  "Scandinavian
        Stroke Scale" forkortet SSS. Herpå fører lægen fund angående
        bevidsthedsniveau, øjenbevægelser, arm -, hånd - og benkraft, orientering, sprog,
        fascialisfunktion og gang. 
        Alternativt kan man anvende " European Stroke Scale "
        forkortet ESS. Herpå fører lægen fund angående bevidsthedsniveau, impressivt - /
        ekspressivt sprog, øjenbevægelser, synsfelt, fascialisfunktion, armbarré, armløft,
        dorsalfleksion i håndled, pincetgreb, benbarré, knæfleksion, dorsalfleksion i fodled og
        gangfunktion. For vejledning i brug af ESS henvises til instruktionsvideo.Resultatet indføres i journalen således: SSS = 45. 
        Iøvrigt beskrives i journalen 
        1) Bevidsthedsniveau og auto - / allopsykisk
        orientering. Evt. nakkestivhed. 
        2) Circulatorisk og respiratorisk tilstand.
        Infektionstegn incl. temperatur. 
        3) Oftalmoskopi. Udføres altid hvis pt. er
        nakkestiv, bevidsthedspåvirket, har symptomer på øget intrakranielt tryk eller hvis
        blodtrykket er meget højt, eks. >/=120 diastolisk. 
        4) Kranienerver: altid pupilforhold,
        øjenbevægelser / -drejning og ansigtsmimik. Hos vågen og kooperativ pt. desuden
        synsfelt, visusvurdering, ansigtssensibilitet, hørelse, ganesejls - / tungemotorik,
        dysartri, dysfagi og skulderløft. 
        5) Undersøgelse for afasi, neglect, anosognosi
        og apraksi. Evt. vurdering af læse - og skriveevne. 
        6) Extremiteter: Tonus, kraft, berørings - /
        smertesans, dybe reflekser, plantarreflekser, evt. patologiske reflekser, koordination,
        diadochochinese. 
        7) Truncus: Balance i siddende og evt. stående
        stilling 
        8) Gang: Hvis patientens tilstand tillader det
        beskrives gangmønster / standfunktion. Vurdering af gangfunktion er vigtig. Hvis det kan
        foregå forsvarligt, evt. ved støtte af plejepersonale, bør patientens gangfunktion
        vurderes ved indlæggelsen. 
        Kraftundersøgelse: 
        Paresegrad kan anføres således: 
        
          1) Arm/ben løftes med normal kraft - løftes
          strakt med reduceret kraft - med fleksion i albue/knæ - kan bevæges men ikke mod tyngden
          - paralyse. 
          Hånd knyttes med normal kraft - knyttes fuldt
          men med reduceret kraft - nogen bevægelse men fingerspidser når ikke håndfladen,
          paralyse. 
          2) En anden inddeling af paresegrad: 5 : normal
          kraft, 4 : aktiv bevægelse mod modstand (evt.4+ for 75% kraft, 4 for 50% og 4- for 25% ),
          3 : aktiv bevægelse mod tyngden, 2 : aktiv bevægelse ved elimination af tyngden, 1 :
          synlig muskelkontraktion men ingen bevægelse, 0: paralyse. 
         
        Patientens funktionsniveau
        før aktuelle sygdom beskrives og kan evt. yderligere angives ved nedenstående
        funktionsgruppe-inddeling: 
        
          Funktionsgruppe 1: Ingen signifikant
          invaliditet. Kan udføre alle væsentlige aktiviteter.  
         
        
          Funktionsgruppe 2: Let invaliditet. Ude af
          stand til at udføre visse aktiviteter, men kan klare sig uden hjælp. 
         
        
          Funktionsgruppe 3: Moderat invaliditet. Kan
          gå uden assistance, men skal have hjælp til nogle personlige fornødenheder, f.eks.
          påklædning, madlavning. 
         
        
          Funktionsgruppe 4: Moderat til svær
          invaliditet. Ude af stand til at gå alene. Kan ikke klare personlige fornødenheder uden
          hjælp. 
         
        
          Funktionsgruppe 5: Svær invaliditet. Bundet
          til seng eller stol. Ofte inkontinent. Behøver konstant pleje og hjælp. 
         
        Ved indlæggelsen eller senest ved
        efterfølgende stuegang udfylder lægen Apopleksiskemaets side
        1.  | 
       
     
     
  
  
  
 
  
    
      
        Akutte undersøgelser: Hgb, hct,
        leukocytter, thrombocytter, CRP, se-Na, se-Ka, se-creatinin, se-albumin, plasma-glucose,
        urinstix for protein, blod og glucose, EKG, BT, puls og temperatur.  
        Coronarenzymer (CK, CKB og TnT) ved moderat til svær apopleksi og i øvrigt ved AMI
        mistanke. 
        KFNT ved hæmorrhagi.Supplerende
        ikke-akutte undersøgelser: Udover hvad resultatet af ovenstående undersøgelser,
        anamnese eller patientens tilstand i øvrigt måtte kræve, bestiller vi følgende
        undersøgelser: 
        SR og rtg. af thorax ( hvis det kan tages i
        stående stilling, ellers kun på akut indikation ). 
        Hvis ikke-fastende blodsukker > 7,0, hvis
        urinstix er positiv for glucose eller patienten har symptomer / tegn på diabetes mellitus
        bestilles fastende blodsukker. 
        Telemetri ved arytmi eller mistanke herom. 
        Døgnblodtryksmåling kan blive aktuel ved meget
        højt eller meget svingende blodtryk.  | 
       
     
     
   
 
  
 
  
    
      
        | Fastende cholesterol,
        HDL-cholesterol og triglycerider ( bør tages inden for 2 døgn efter symptomdebut, ellers
        først efter 2 måneder ), hvis intervention i form af kostvejledning og evt. medicinsk
        behandling kan blive aktuel ved fund af forhøjede værdier. | 
       
     
      
   
 
  
  
    
      
        | Vejledning i lumbalpunktur på patienter mistænkt for SAH men med
        negativ CT  scanning: Hvis debut af pludselig opstået hovedpine inden for
        sidste 3 døgn: 
        
          
            Vent indtil der er gået mindst 12 timer efter symptomdebut før der udføres
            lumbalpunktur. 
            Hvis cerebrospinalvæsken er ikke blot klar og farveløs men også acellulær ( ikke mere
            end få røde blodlegemer / mm3 ), er SAH  mistanken afkræftet og der er
            ikke grund til yderligere undersøgelser. 
            Hvis cerebrospinalvæsken er blodfarvet: 
           
         
        
          - Centrifugér cerebrospinalvæsken umiddelbart ( hvis den indeholder røde blodlegemer
            fra en traumatisk punktur og får lov til at stå, dannes oxyhæmoglobin in vitro, men
            ikke bilirubin. Fravær af bilirubin kan dog ikke udelukke SAH.
 
          - Udfør spectrofotometri analyse af supernatanten for xanthocromi, med mindre den gule
            farve er evident set med øjet. Hvis spectrofotometri af praktiske grunde må udsættes,
            opbevar da cerebrospinalvæsken indpakket i stanniol fordi dagslys kan nedbryde bilirubin.
 
         
        Hvis debut af pludselig opstået hovedpine var for mere end 3 døgn siden: 
        
          
            Udfør straks lumbalpunktur ( efter CT  scanning ) 
           
         
        
          - Hvis cerebrospinalvæsken er uomtvistelig xanthocromisk (med eller uden røde
            blodlegemer), er der ikke grund til yderligere undersøgelser af cerebrospinalvæsken.
 
          - Hvis cerebrospinalvæsken er klar, farveløs og acellulær, udfør alligevel
            xanthocromi: De røde blodlegemer er undergået lyse og tilstedeværelse af pigment
            behøver ikke at være synligt for øjet.
 
         
        Hvis intervallet er mere end 2 uger fra debut af hovedpine, kan xanthocromi stadig
        påvises op til 4 uger, men normal spectrofotometri kan ikke udelukke SAH 
        Øvrige indikationer for lumbalpunktur (differentialdiagnostisk): 
          - Mistanke om neuroinfektion ( bl.a. meningitis, abces, herpes og borrelia )
 
          - Mistanke om MS ( multipel sclerose )
 
         
         | 
       
     
     
   
    
 
  
    
      
        
          
            Patienter med amaurosis fugax, TCI eller
            iskæmisk infarkt i carotisgebetet*) med god restitution, formodet levetid på over 2 - 3
            år og uden kontraindikationer for carotisendarterektomi. Patienten informeres om, at det
            kan blive aktuelt med et operativt indgreb i tilfælde af at undersøgelsen påviser en
            svær forsnævring af hovedpulsåren til hjernen. Patienten skal være indforstået med at
            dette kan blive konsekvensen. 
            På henvisningen angives f.eks. "Tci / lille
            cerebralt infarkt sv.t. højre / venstre carotisgebet" og dato for symptomdebut. Det
            er målet, at patienten undersøges inden for 1 måned efter symptomdebut. 
            Hvis vi påviser en symptomgivende stenose af carotis interna på min. 70 % henviser vi pt. til
            karkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital. 
            Den perioperative risiko er den samme uanset
            operationstidspunkt. Risikoen for nyt cerebralt insult er derimod højest inden for de
            første dage / få uger og aftager herefter gradvist. Efter 6 måneder er risikoen aftaget
            så meget, at man normalt på dette tidspunkt opfatter stenosen som asymptomatisk. 
            Jo tidligere en patient derfor kan opereres, jo større er den mulige risikoreduktion. 
            *) Carotis symptomer:  
           
         
        
          
            
              Samsidigt synstab på et øje 
              Modsidig parese, kluntethed eller tyngdefornemmelse 
              Modsidig følenedsættelse 
              Afasi 
              Apraksi eller rum-retningsforstyrrelser 
              Dysartri # 
              Kontralateralt, homonym synsfeltudfald # 
              Kombinationer af ovenstående 
              # = Kun i kombination med andre symptomer 
             
           
         
         | 
       
     
     
   
 
    
 
  
      
      
        Patienter < 50 år og patienter
        med kliniske tegn på hjertelidelse, som kan medføre embolidannelse*, 
        ( f.eks. ventrikelaneurisme, AMI, dilateret cardiomyopathi, mitralklap-prolaps, atrial
        myxom, klaplidelse eller kunstig hjerteklap ) bortset fra atrieflimren, og hvor positivt
        undersøgelsesresultatet afgiver indikation for operation / AK-behandling. 
         
        *) Se i øvrigt TOAST klassifikation under "Infarkttyper" oven for . | 
       
     
      
  
  
  
    
      
        
          Koagulationsdefekt mistænker vi ved 
         
        
          1: Venøse tromboser hos patienter < 45 år 
          2: Recidiverende tilfælde af venøse tromboser 
          3: Familiær anamnese til ovenstående 
          4: Venøse tromboser i usædvanlige foci (eks.
          mesenterial trombose) 
          5: Hudnekroser i forbindelse med opstart af AK -
          behandling 
          6: Arteriel trombose hos personer < 30 år 
          7: Tromboser under graviditeten 
         
        
          8: Uforklarlig apopleksi / TCI hos patienter
          yngre end ca. 60 år 
         
        Udeluk sygdomme der kan være forbundet med
        trombose, specielt malignitet, myeloproliferative sygdomme, hyperlipidæmi og nefrotisk
        syndrom. 
        Hvis vi kan udelukke disse sygdomme, kan der
        foreligge en koagulationsdefekt. Der bestilles i så fald følgende trombofiliprøver: 
        Trombocyter, APTT, AT3, protein S, Protein C,
        aktiveret protein C resistens, Fibrinogen, D-dimer, Anticardiolipinantistoffer og Lupus
        antikoagulans. 
        Protein S, protein C og Lupus antikoagulans kan
        ikke vurderes under AK- behandling. Ca. 4 uger efter ophør af AK-behandling kan disse
        prøver tages. 
        Hvis patienten ikke har andre symptomer på
        tromboembolisk sygdom end tci/apopleksi af ukendt årsag og alder < ca.60 år, kan
        man nøjes med at tage følgende blodprøver: Anticardiolipinantistoffer, Lupus
        antikoagulans og evt. Homocystein. 
        Hvis der også er
        mistanke om systemsygdom *: 
        
          Immunglobuliner 
          ANA på Hep 2 celler, IgM RF og evt. yderligere
          prøver. 
          *) Inflammatorisk vaskulær sygdom
          mistænkes i følgende situationer: 
            - Forudgående systemiske symptomer så som vægttab, hovedpine, sygdomsfølelse,
              hududslet, livedo reticularis, arthropathi, nyreinsufficiens og feber
 
            - Mangel på anden åbenbar eller mere almindelig årsag til apopleksi
 
            - Hypersedimentatio og forhøjet crp
 
            - Anæmi
 
           
         
         | 
       
     
     
   
 
    
 
  
  
    
      Hvornår skal CT - scanning udføres hos den
      indlagte patient med nyopstået tci / apopleksi? 
      
        CT - scanning udføres akut i følgende
        situationer: 
       
      
        
          - Hvis patienten er i AK - behandling
 
          - Kendt blødningstendens
 
          - Bevidsthedssvækkelse
 
          - Uforklaret progression - / fluktuation af
            symptomer
 
          - Papilødem, nakkestivhed eller feber
 
          - Svær hovedpine ved debut
 
          - Indikation for trombolyse eller tidlig
            antikoagulation
 
         
       
      
        Efter aftale med vores røntgenafdeling påføres
        henvisningen een af følgende tidsangivelser: 
          - "Akut". Dette kræver altid en
            telefonisk kontakt med radiolog.
 
          - "< 24 timer efter indlæggelse"
 
          - "< 48 timer efter indlæggelse"
 
         
        
          I tilfælde af 2. eller 3. skal der tages
          telefonisk kontakt med radiolog, hvis den angivne tidsgrænse betyder, at patienten skal
          scannes i weekend eller på søgnhelligdag. 
         
       
      Tci 
     
    
      
        
          Som hovedregel udføres CT - scanning 
          Scanningen kan vise små hypodense områder (ved
          CT) eller øget signal (ved T2 vægtet MR), foreneligt med hjerneinfarkt, i den relevante
          side eller tilsvarende forandringer på afstand af det symptomatiske område. Ifølge
          Koudstaal et al., 1992 findes følgende forekomst af relevante infarktforandringer ved CT
          i forhold til varigheden af det iskæmiske attak: 
          
            
              
                
                  | Varighed af iskæmisk attak | 
                  % med infarkt  | 
                 
                
                   | 
                   | 
                 
                
                  | 1 - 30 minutter  | 
                  11 | 
                 
                
                  | 31 - 60 minuter | 
                  8 | 
                 
                
                  | 1 - 4 timer | 
                  13 | 
                 
                
                  | 5 - 24 timer | 
                  23 | 
                 
                
                  | 1 - 7 dage | 
                  30 | 
                 
                
                  | 1 - 6 uger | 
                  39 | 
                 
                
                  | Persisterende | 
                  49 | 
                 
               
               
             
           
          Tilstedeværelse af en formodet iskæmisk læsion
          i den relevante del af hjernen ved CT eller MR scanning hos en patient med forbigående
          symptomer, der varer mindre end 24 timer, bør ikke medføre, at diagnosen ændres fra tci
          til infarkt. Prognosen m.h.t. morbiditet / mortalitet afhænger ikke af om CT 
          scanningen viser et synligt infarkt men derimod af tilstedeværelse af evt. risikofaktorer
          for tromboembolisk sygdom og tegn på hjerte - / karsygdom. 
          Apopleksi 
          Patienter med apopleksi henvises alle til CT -
          scanning. Der kan dog forekomme situationer hvor patientens tidligere tilstand og aktuelle
          neurologiske skade gør det åbenlyst uetisk at gennemføre yderligere diagnostik og
          behandling. Vores mål er at scanne minimum 95 %. 
          Akut:  
            - Ved bevidsthedspåvirkning
 
            - Ved mistanke om intrakraniel blødning:
              Progredierende neurologiske udfald, hovedpine, nakkestivhed og / eller
              bevidsthedspåvirkning
 
            - Apopleksipatient i AK  behandling
 
            - I tilfælde af indikation for akut iværksat AK
               behandling
 
            - Ved mistanke om cerebral tumor
 
           
         
        
          Øvrige patienter henviser lægen til CT -
          scanning ved indlæggelsen eller senest ved næstfølgende stuegang, således at patienten
          bliver scannet inden for de første 48 timer efter indlæggelsen. Hvis patienten først
          bliver scannet efter mere end 1 - 2 uger, kan det være umuligt at afgøre, om det har
          drejet sig om en hæmorrhagi eller et infarkt. 
          Som hovedregel skal alle patienter have foretaget en CT - scanning. Ikke mindst af
          differential - diagnostiske grunde.  
         
         | 
       
     
     
   
 
    
 
  
    
      
        I følgende situationer kan MR  scanning komme på tale:
          - Ved mistanke om tumor, a-v malformation, DS m.m.
 
          - Aneurismediagnostik
 
          - Ved mistanke om insult i hjernestammen / cerebellum.
 
          - Ved mistanke om sinustrombose
 
         
         | 
          | 
       
     
     
   
 
 
 |