ARBEJDSGRUPPE OKTOBER 1995 - JANUAR 1997.
Læge: John Buch Larsen
Sygeplejerske: Ester Lauridsen
Fysioterapeut: Inge Jensen
Ergoterapeut: Lise Laier
Sygeplejelærer: Lilly Knop
ARBEJDSGRUPPE FRA PRIMO 1997:
Læge: John Buch Larsen
Sygeplejerske: Lene Rasmussen
Fysioterapeut: Birgit Rasmussen
Ergoterapeut: Lena Schmidt
Sygeplejelærer: Inge Buus
Mennesker er alle dage blevet indlagt for et slagtilfælde - også kaldet apoplexia cerebri (hjerneblødning / blodprop i hjernen) Statistiske undersøgelser viser, at 2 ud af hver 1.000 indbyggere i Danmark årligt rammes af disse sygdomme ( nyopståede tilfælde ), dvs. ca. 200 ud af Nordzonens befolkningsunderlag på ca. 100.000.
Først i de senere år er der kommet focus på denne patientgruppe og på de muligheder, der er, for at hjælpe dem videre i tilværelsen med et så højt funktionsniveau som muligt.
Især efter at en arbejdsgruppe, nedsat af Sundhedsstyrelsen i 1994 udgav publikationenApopleksibehandling - fremtidig organisation ( 1 )
er interessen vakt for at forbedre forholdene for apopleksipatienterne. Der er i dag en omfattende viden om sygdommen og dens årsager, og der er en lang række muligheder for undersøgelser i den akutte fase. Ikke mindst har man udviklet metoder til forbedring af plejen / behandlingen også i det akutte forløb.
På basis af undersøgelser fra ind- og udland anbefaler Sundhedsstyrelsen, at apopleksibehandling foregår i særlige apopleksi-afsnit. " Et apopleksi-afsnit er en afdeling, eller en del af en afdeling, hvor man udelukkende - eller næsten udelukkende - behandler apopleksipatienter. Det er en afdeling, der modtager og behandler apopleksipatienter i den helt akutte fase, og i et varierende antal dage / uger ( i gennemsnit i størrelsesordenen 2 uger ) derefter, indtil patienterne enten kan udskrives eller overflyttes til en egentlig genoptrænings-institution.
- at patient og pårørende under opholdet i apopleksi-afsnittet møder et engageret, og specialuddannet personale.
- at den enkelte apopleksipatient gennemgår et intensivt, struktureret pleje- / behandlingsforløb i det akutte stadium med anvendelse af Bobath’s principper i døgnets 24 timer.
- at apopleksipatienten efter det akutte stadium vurderes tværfagligt og visiteres med henblik på enten videre genoptræning i specialafdelingen for genoptræning, Brædstrup Sygehus, udskrivelse til eget hjem / anden bolig eller overflyttes til sengeplads i intern medicinsk stamafdeling.
- at apopleksipatientens egne ressourcer i størst muligt omfang medinddrages med øget egenomsorg til følge.
Indførelsen af et apopleksi-afsnit skal for det første opfylde ønsket om en kvalitativt bedre pleje og behandling af apopleksipatienterne, for det andet vil det give en række sidegevindster for såvel sygehus / amt, som kommer i form af:
- lavere dødelighed.
- kortere indlæggelsesforløb.
- flere udskrivelser til eget hjem, med mindre behov for hjælp i hverdagen.
- forventet færre genindlæggelser på grund af causa socialis.
- forventet færre genoptræningsophold i kommunalt regi.
- forventet forbedret livskvalitet for den enkelte borger.
Apopleksiafsnittet er indrettet i medicinsk afdeling A2, stuerne 201-205, i alt 8 sengepladser, fordelt med 2 enestuer og 3 2-sengsstuer.
Afdelingen har i alt 18 senge og er i øvrigt bemandet og udstyret til at kunne modtage uselekterede intern medicinske patienter, bortset fra respiratorkrævende patienter og patienter med større gastrointestinal blødning.
Til apopleksiafsnittet er knyttet et tværfagligt team, bestående af sygeplejersker, sygehjælpere / social- og sundhedsassistenter ( SSA’ere"), fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog og læger. Ved arbejdstilrettelæggelsen søges at skabe størst mulig kontinuitet for plejepersonalet i dagtiden, og 3 af afdelingens 1.reservelæger er tilknyttet afdeling A2 m.h.t. stuegangsfunktion. Den af afdelingens 1.reservelæger, som er tilknyttet genoptræningsafdelingen, har en koordinerende funktion mellem A2 og genoptræningsafdelingen. Endvidere har afsnittet tilknyttet faste fysio - og ergoterapeuter.
Herudover er der mulighed for at trække på bistand fra socialrådgiver ( tilknyttet medicinsk afdeling og genoptræningsafdelingen 4 timer ugentligt ), henvise til neuropsykologisk undersøgelse samt tilsyn ved neurolog, neuropsykolog, psykiater m.fl.
Normering:
Vi tilstræber, at personalet er interesseret i at arbejde med denne type patienter, samt har grundig viden om sygdommen, symptomer og behandling, pleje, træningsprincipper, lejring m.v.
Der er kontinuerligt behov for supervision i det daglige samt opfølgende praktik- og teoriundervisning, for at personalet kan følge med og videreudvikle plejen / behandlingen / træningen.
Nøgleordene i holdningen til genoptræningen i apopleksiafsnittet bliver de samme, som er styrende i Genoptræningsafdelingen i Brædstrup:
- træning nytter ALTID.
- træning af HELE mennesket ( fysisk, psykisk, socialt ).
- ALT, hvad der foregår, er træning.
- Patienten er DEN CENTRALE.
Udover dette bliver et yderligere nøgleord:
- træning starter VED INDLÆGGELSEN.
Med disse nøgleord for øje skal afdelingens TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE opbygges. Nøgleordene føres over i praktiske handlinger af HELE PERSONALET, der har kendskab til og arbejder ud fra teorierne, beskrevet af henholdsvis K. og B. Bobath, F. Affolter og K. Coombes. De samme principper, som er arbejdsgrundlag på Terapiezentrum Burgau i Tyskland, hvor meget gode resultater er opnået. Principperne anvendes i alle døgnets 24 timer.
BOBATH:
Konceptet er udviklet af et engelsk ægtepar - henholdsvis læge og fysioterapeut. Grundtanken er, at hjernen er et organ for perception og integration, og at den kan lære / omorganisere hele livet.Ved en apopleksi sker der forstyrrelser i hjernens ydeevne, og tidligere indarbejdede funktioner hæmmes eller mistes. Følesans og bevægelse er afhængige af hinanden. Denne viden skal anvendes i genoptræningen. Patienterne skal lære at føle bevægelsen, og bevægelserne skal gentages igen og igen, for at de med tiden kan blive "automatiske". Grundtanken er at skabe normal tonus og bane normale bevægemønstre. Desuden arbejdes der hen mod at oprette / bevare bevægelses- og kropssymmetri. Behandlingen skal foregå 24 timer i døgnet, idet en korrekt lejring er lige så væsentlig som en indlæring af en bevægelse.
AFFOLTER:
Felice Affolter er uddannet psykolog, lærer og logopædagog. Hendes teorier stemmer overens med Bobath’s principper.Hun mener, at hjerneskader bevirker, at den enkelte patient ikke får tilstrækkelige normale informationer ( sanseindtryk ), som han / hun kan bearbejde og reagere på gennem bevægelse og / eller handlinger. Denne teori indebærer, at patienten skal genlære via sensoriske stimuli, ikke kun ved påvirkning af syn og hørelse, men gennem stimulation af den taktile / kinæstetiske sans. Dette vil sige, at patienten skal guides gennem problemløsende dagligdags aktiviteter ( ADL ), der har et mål. Apopleksi-patienter kan ikke "klare" unødvendig "støj", dvs. guiding skal foregå i et roligt miljø uden unødvendigt forstyrrende elementer.
COOMBES, KAY:
En engelsk logopæd ( talepædagog ) bygger videre på de 2 foregående teorier. Hun siger, at den normalt fungerende mund modtager utroligt mange sensoriske input ved at spise, tygge og drikke, og gennem tungens, læbernes og kindernes bevægelse, når man taler. Det at tale kræver en enorm muskelkoordination af mange fine bevægelser. Den apoplektiske patient har et stort behov for at få stimuleret normale funktioner omkring spisning, drikke, mimik og tale.
Coombes træning tager udgangspunkt i:- at der indøves "hovedkontrol", idet det er uhyre vigtigt, at hovedets stilling er i midtlinien og let foroverbøjet for at have en normal spise-/drikke-funktion.
- at kropsholdningen har en betydning for muligheden for at stimulere ansigtsmuskulaturen. En øget tonus i kroppen har indflydelse på tonus i ansigtet, hvilket bekræfter Bobath’s teorier om antispastisk lejring/øvelser.
- at stimulation af ansigtsmuskulaturen er uhyre vigtig som et led i senere at optræne sproget/talen.
- at synkerefleksen kan være påvirket. Skal patienten undgå fejlsynkning og have optrænet refleksen, er der vigtigt, at patienten har en normal stilling under måltidet, dvs. op at sidde i en stol.
At arbejde ud fra disse teorier vil for alt personale betyde:
- at der altid tages udgangspunkt i normale bevægelsesmønstre, at disse understøttes og at patienten skal have mulighed for at bruge HELE kroppen så normalt som muligt.
- at patienten skal trænes i at integrere begge kropshalvdele og undgå at kompensere med den ikke-paresiske side.
- at patienten trænes i at genfinde / opretholde balancen.
- at patienten trænes i symmetrisk brug af kroppen og fordeling af vægten på begge kropshalvdele.
- at der gennem korrekt lejring forebygges fejlstillinger og spasticitet.
- at der anvendes guiding i ADL-situationer ( f.eks. vask, påklædning, spisning ).
- at alt personale arbejder planlagt, systematisk og ensartet ud fra den aftalte træningsplan.
- at al kontakt og alt samarbejde med patienten skal foregå i et roligt miljø / tempo.
Udover at personalet bliver "eksperter" i den specielle pleje / omsorg / træning / behandling til disse patienter, skal personalet også kunne yde pleje / omsorg / træning / behandling i forhold til andre medicinske sygdomme patienten måtte have ( f.eks. diabetes, hypertension eller kardio-pulmonale sygdomme )
Arbejdsredskaber:
Udover den almindelige sygepleje- og lægejournal er det nødvendigt med flere arbejdsredskaber.
I det akutte forløb følges patienten med : " Observation af apopleksipatient"( 2 ).
For at bevare kontinuiten og kvaliteten i genoptræningen af apopleksi-patienter samt følge udviklingen hos den enkelte patient, er det nødvendigt med tværfaglige møder og arbejdsredskaber. For at sikre en så ens pleje / træning som muligt i forhold til forflytninger anvendes standarder, der meget nøje beskriver f.eks. korrekt forflytning fra seng til stol. De samme standarder anvendes i genoptræningsafdelingen.
Plejeplaner:
Plejeplanen er et tværfagligt redskab til at sikre bredden i behandlingen samt et højt informationsniveau i afdelingen. Både plejepersonale og terapeuter bruger den del af plejeplanen, der omhandler definition af patientens problemområder.
Formål:
1) Sikre at relevante problemområder tilgodeses.
2) Synliggøre behandlingen, både mono - og tværfagligt.
3) Sikre at der følges op på tværfaglige beslutninger vedr. de enkelte patienter.
4) Sikre at kontakten til primærsektoren optimeres.
I plejeplanens yderste venstre søjle beskrives indsatsområder / problemområder. Henover siden beskrives mål, handlinger samt evaluering / opfølgning. Så vidt muligt defineres problemområder i samarbejde mellem plejepersonale og terapeuter.
Har træningen en effekt ?
Dette følges nøje gennem FIM-testen ( Functional Independence Measure ), der giver et "billede" af patientens grad af selvhjulpenhed inden for daglige færdigheder, kommunikation og cognitivt. Testen udføres i løbet af de første 3 dage, siden med 1 - 2 ugers interval samt ved udskrivelse/overflytning. FIM-testen udføres desuden i genoptræningsafdelingen.
Lægeligt følges patienten med neurologisk scoring. Metoden, der anvendes, hedder European Stroke Scale (ESS ).
En indlæggelse på grund af apopleksi berører ikke kun patienten, men helt klart også den / de pårørende. De pårørende vil have et stort behov for information og vejledning om sygdommen, dens konsekvenser og de behandlings- og træningsprincipper, der anvendes for at opnå det højst mulige funktionsniveau. Denne pårørendekontakt er en tidskrævende, men helt klart nødvendig faktor i behandlingen af patienten.
Pårørende ønskes medindraget i plejen / træningen i det omfang den enkelte magter dette - både fysisk og psykisk.
Efter nærmere aftale har de pårørende mulighed for lægesamtale på hverdage mellem kl. 13.00 og 13.30.
I afsnittet modtages alle Nordzonens patienter med nyopstået apopleksi, uanset alder og tidligere funktionsniveau.
Ved 112 køres patienten til nærmeste sygehus. Fra medicinsk skadestue / medicinsk visitationsafsnit i Horsens overflyttes patienten umiddelbart til Apopleksiafsnittet efter en lægelig vurdering og evt. CT-scanning, hvis der ikke findes indikation for neurokirurgisk indgreb, og hvis patientens tilstand tillader overflytning uden lægeledsagelse. Se skadejournal.
Hvis egen læge eller lægevagten vil indlægge en patient
kontaktes vagthavende læge ved medicinsk afdeling i Brædstrup.Hvis vagthavende har mistanke om intrakraniel blødning eller tumor, eller hvis patienten er i AK - behandling, visiteres patienten til medicinsk afdeling i Horsens med henblik på en akut CT-scanning ( vagthavende ved Brædstrup sygehus beder henvisende læge om at sende patienten til Horsens, og vagthavende orienterer telefonisk medicinsk forvagt i Horsens om patienten ).
Hvis resultatet af CT - scanningen ikke afgiver indikation for neurokirurgisk behandling, overflyttes patienten til Apopleksiafsnittet, forudsat at patientens tilstand tillader transport uden lægeledsagelse.Øvrige patienter indlægges direkte på apopleksiafsnittet.
Hvis henvisende læge har ringet til vagthavende læge ved medicinsk afdeling i Horsens for at indlægge patienten der, vil henvisende læge blive bedt om i stedet at ringe til vagthavende læge ved medicinsk afdeling i Brædstrup - med mindre der er indikation for en akut CT - scanning. I så fald køres patienten til Horsens sygehus.
Patienter overflyttes ikke til afsnittet i tidsrummet kl. 24 - 08.
Patienter som primært indlægges på medicinsk afdeling i Horsens:
1) Patienten kan senere overflyttes til apopleksiafsnittet, hvis patienten ikke er medicinsk færdigbehandlet*, forventes at blive egnet til et forløb på Genoptræningsafdelingen eller, for patienten som er fundet egnet til fortsat genoptræning, hvis der er ventetid til Genoptræningsafdelingen.
2) Patienten, som efter en tværfaglig vurdering er fundet egnet til genoptræning, kan overflyttes til Genoptræningsafdelingen efter nærmere aftale med afdelingens læge eller afdelingssygeplejerske, så snart pladssituationen tillader det.
3) Patienten som er medicinsk færdigbehandlet og ikke har behov for / - ikke kan profitere af et genoptræningsforløb udskrives til hjemmet eller forbliver indlagt i Horsens indtil udskrivelse til plejehjem eller anden beskyttet boligform.*) Hvornår er apopleksipatienten medicinsk færdigbehandlet?
Hvornår er patienten klar til udskrivelse, fortsat rehabiliteringen i samme afdeling eller overflytning til længerevarende rehabilitering? Nedenstående skal tjene til vejledning for en sådan vurdering.
Når nedenstående 16 punkter er opfyldt kan patienten betragtes som medicinsk færdigbehandlet:
- Diagnostisk afklaret
- Neurologisk stabil
- Intravenøst udstyr fjernet
- Alle andre fremmedlegemer fjernet ( v-sonde, subclaviakateter eller intubationsrør )
- Vågen og reagerende
- Normal temperatur
- Antikoagulation stabiliseret
- Intakt hud eller sårbehandling påbegyndt
- Kontrolleret tarmfunktion ( volontært eller v.h.a. handleplan for inkontinens )
- Årsag til urininkontinens kendt og behandlingsplan iværksat
- Ingen hjertearytmi eller behandlingsplan iværksat
- Ingen hoste, cyanose eller dyspnoe eller behandlingsplan iværksat
- Ingen opkastninger eller kvalme eller behandlingsplan iværksat
- Ingen blødning eller undersøgt og kontrolleret
- Ingen kramper eller behandlingsplan iværksat
- 3 døgn forløbet efter at ovenstående er opfyldt
Lægens rolle
Arbejdsredskaber:
Se "Vejledning i journalføring for patienter med TCI og apoplexia cerebri" og "Vejledning for udredning og behandling af patienter med TCI og apopleksia cerebri" .
Ved indlæggelsen:
Anamneseoptagelse.
Angiv funktionsniveauet før apopleksien. Angiv hånddominans.
Objektiv undersøgelse og neurologisk undersøgelse.
Neurologisk scoring, hvor "European Stroke Scale" (ESS) udfyldes.
Indsamling af data til databasebrug. ( Apopleksi-mappen ).Observation i den akutte fase ( 1. uge ).
Især med henblik på:
- neurologisk status
- cardiovaskulær- og pulmonal status.
- infektioner.ESS udfyldes dagligt indtil tilstanden har været stabil i 1 døgn, herefter med 1 - 2 ugers interval samt ved udskrivelse/overflytning.
Apopleksi-mappen udfyldes ved udskrivelse eller overflytning til medicinsk afdeling i Horsens / anden afdeling udenfor Brædstrup sygehus.
Plejepersonalets rolle
Følgende materiale lægges frem: Skemaet "Observation af apopleksipatient", "European Stroke Scale", "FIM-skala", FIM-Barthel-skema og Apopleksi-mappen (Indsamling af data til database) (3).
Modtagelse, herunder måling af BT, puls, rektaltemperatur og EKG. Evt. transcutan O2-saturation. Indlæggelsessamtale, inkl. beskrivelse af patientens tidligere funk-tionsniveau ( fysisk, psykisk og socialt ), skal afholdes inden for de første 3 døgn.
Sammen med vagthavende vurderes paresegrad og tale og resultatet indføres i skemaet "Observation af apopleksipatient". Alternativt indføres vagthavendes vurdering i skemaet. Patienten vurderes af plejepersonalet i henhold til skemaet "Observation af apopleksipatient", indtil der er forløbet minimum 2 døgn uden neurologisk progression.
Akutte apopleksiprøver (Hgb, hæmokrit, leucocytter, thrombocytter, crp, Na, K, creatinin, total CO2, blodsukker, urinstix for ABS, nitrit og leukocytter) bestilles. Evt. andre akutte undersøgelser bestilles efter ordination.
Ikke - akutte apopleksiundersøgelser (SR og rtg. af thorax) bestilles til dagen efter indlæggelsen. Evt. andre undersøgelser efter ordination. Rtg. af thorax udføres dog først når patienten kan stå op, ellers kun på akut indikation.
Væskeskema lægges på patientbordet. Plejepersonalet er fra begyndelsen af indlæggelsen opmærksom på både patientens væskebalance og ernæringstilstand. Lejringsskema hænges op ved patientens seng.
Lang støttestrømpe til paretiske ben benyttes hos de mest immobiliserede patienter.
Henvisning til fysio- / ergoterapi og taleundervisning:
Patienter, som af modtagende læge får diagnosen "apopleksi" eller obs.pro. henvises, som hovedregel til fysio - og ergoterapeut. Henvisninger udfyldes af plejepersonalet og lægges i bakken. Hvis lægen, ved indlæggelsen, ikke finder behov for fysio- / ergoterapi sendes der ingen henvisning.
Hvis modtagende læge finder patienten afatisk, dysartrisk eller i øvrigt finder indikation for en vurdering ved talepædagog henvises til denne. Plejepersonalet udfylder henvisninger som lægges i bakken.
Hvis der ved indlæggelsen ikke er fundet indikation for fysio-/ ergoterapi eller taleundervisning: Ved næstfølgende stuegang gennemgåes patienten. Finder lægen på dette tidspunkt indikation for vurdering / træning sendes relevante henvisninger. Både plejepersonale og læger er i løbet af indlæggelsen opmærksomme på om evt. ændringer i patientens tilstand kræver medvirken af terapeuter, talepædagog eller andre faggrupper.
Hurtigst muligt efter indlæggelsen defineres patientens problemer og der oprettes plejeplaner. Problemområder defineres så vidt muligt i samarbejde med fysio - og ergoterapeuter.
Plejepersonalet udfylder FIM-testen sammen med ergoterapeuten og evt. fysioterapeuten i løbet af de første 3 døgn efter indlæggelsen. Testen gentages med ca. 1 uges interval og altid ved udskrivelsen. FIM-Barthel skemaet udfyldes ved indlæggelsen og udskrivelsen.
Patienten og de pårørende orienteres ud fra den individuelle situation. I løbet af de første dage udleveres informationsmateriale til patienten og de pårørende (Informationshæftet "Når den ene side sætter ud" udarbejdet af Ringe sygehus).
Hvis patienten har taleproblemer udleveres "Knuder på sproget-jeg har fået afasi" af Eva Top. Hvis der er et ønske om mere generel viden om apopleksi udleveres "Orientering om apopleksi" udgivet af Hjernesagen.
Fysioterapeutens rolle
* Ved indlæggelsen kontaktes fysioterapeuten (FT) af ansvarhavende plejepersonale, efter aftale med vagthavende læge / den læge som går stuegang.
* FT arbejder primært på afdelingen og indgår i et tæt samarbejde med plejepersonalet for at afprøve ensartede håndteringsmetoder.
* FT orienterer sig efter lægens indlæggelsesundersøgelse i journalen og / eller hos plejepersonalet.
* FT præsenterer sig så vidt muligt for patienten på den første indlæggelsesdag.
* FT orienterer sig i plejeplanen om de beskrevne problemområder og tilføjer evt.nye, gerne i samarbejde med plejepersonalet. FT sikrer sig, at problemområderne ajourføres, når patientens tilstand ændrer sig.
FT’s behandling kan i det akutte stadie omfatte:
Første dag:
* FT vurderer størrelsen af evt. kørestol og bestiller denne hos fys. medhjælper - altid inkl. 2 fodhvilere og armbord.FT undersøgelse påbegyndes.
* Forflytninger i og omkring sengen er en væsentlig del af undersøgelsen.
* Patienten mobiliseres, afhængigt af almentilstanden og evt. lægelig ordination, fra sengeliggende til siddende på sengekant og videre til stol/kørestol.
* Plejepersonalet inddrages i nødvendigt omfang.
* "Fra halv til mere hel" udfyldes så meget som muligt.
* Behandlingstid føres på patienttavlen i vagtrummet.
Følgende dage:
* FT orienterer sig i kardex om beskrevne problemområder og tilføjer evt. nye, gerne i samråd med plejepersonalet.
* Undersøgelsen suppleres løbende.
* Kørestolen indstilles i samarbejde med fys.medhjælper.
* De forflytninger, der er beskrevet i hæftet "Fra halv til mere hel" afprøves og hæftet udfyldes og justeres løbende.
* Behandlingen påbegyndes. Lejring og forflytninger er ofte en væsentlig del af behandlingen.
* Behandlingen foregår ofte på afdelingen og i de nærmeste omgivelser men kan også foregå i fysioterapien. Patienten kan da skrives på portørlisten eller FT kan selv køre patienten over i fysioterapien.
* Efter behov instrueres plejepersonalet i spasmeløsnende øvelser.
Statusbeskrivelser ved overflytning internt er en kortfattet beskrivelse af ovenstående.
Ergoterapeutens rolle
Plejepersonalet sender, efter aftale med læge, en mundtlig eller skriftlig henvisning.
Ergoterapeuten(ET) præsenterer sig for patienten på 1. eller 2. indlæggelseshverdag.
Undersøgelse og behandling af patienten foregår enten på afdelingen eller i ergoterapien.
ET orienterer sig i plejeplanen om de beskrevne problemområder og tilføjer evt.nye, gerne i samarbejde med plejepersonalet. ET sikrer sig, at problemområderne ajourføres, når patientens tilstand ændrer sig.
ET instruerer plejepersonalet i brug af ensartede metoder og samarbejder med plejepersonalet ved håndtering af patienten.
Behandlingstid føres på patienttavlen i vagtrummet.
ET´s arbejdsopgaver i den akutte fase omfatter følgende:
1) ET orienterer sig i kardex om beskrevne problemområder og tilføjer evt. nye, gerne i samråd med plejepersonalet.
2) Cognitive tests hvis der er mistanke om væsentlige cognitive forstyrrelser.
3) ADL observationer m.h.p. udredning af symptomer og mere målrettet vejledning af plejepersonalet og pårørende.
4) Sensomotoriske tests.
Den ergoterapeutiske behandling kan omfatte:
- ADL-træning, herunder vask, påklædning og måltider
- Træning af de kognitive udfald
- Ødemprofylakse og - behandling
- Spasticitetsprofylakse og - behandling
- Fasio / oral træning og stimulation
- Afprøvning af hjælpemidler, i samarbejde med plejepersonalet
ET udfylder FIM - testen sammen med plejepersonalet og evt. fysioterapeuten i løbet af de første 3 døgn. FIM - testen gentages med ca. 1 uges interval og altid ved udskrivelsen.
Talepædagogens rolle
Talepædagogen sørger for, at patienten får en kontaktbog på stuen.
Talepædagogen er på afdelingen 2 formiddage om ugen.
Talepædagogen laver en talescreening af patienten, når denne er henvist. Beskrivelsen sendes med fax til afdelingen dagen efter, at den er lavet.
Talescreeningen indeholder:
- Impressive vanskeligheder:
Kan patienten forstå, hvad der spørges om / tales om - og svares / reageres der relevant?
- Ekspressive vanskeligheder:
Kan patienten selv formulere sig, benævne ting og lignende ?
- Er der facialis parese, synkeproblemer ?
- Er der dysarthri, talevanskeligheder ?
- Er der synsudfald ?
- Kan patienten læse og skrive ?
- Er der hukommelsesvanskeligheder ?
- Er der høre- / opfattelsesproblemer ?
Ud fra denne screening laves der en undervisningsplan, som løbende justeres.
Formål / indhold:
- At koordinere teamarbejdet.
- At vurdere patientens funktionsniveau med udgangspunkt i FIM-testen.
- At evaluere og justere igangværende planer.
- At vurdere patientens viderevisitering.
- tværfaglig reflektion.
Deltagere:
- Repræsentanter fra alle personalegrupper deltager.
- D.v.s. læge, sygeplejerske, sygehjælper / SSA, fysioterapeut og ergoterapeut. Desuden deltager talepædagog og socialrådgiver, når de er til stede på sygehuset.
Struktur:
- Mødet starter præcist, uanset om alle er mødt, og slutter præcist.
TID: TIRSDAG og FREDAG kl. 13.30 - 14.00.
- Alle patienter er til drøftelse.
- Patienter med ordineret talepædagog sættes først på dagsordenen.
- Alle mødedeltagere er forpligtet til at forberede sig grundigt inden mødet bl.a. fra FIM-test og egen status. Hver deltager bestræber sig på at formulere sig kort og præcist.
- Sted: personalestuen på afdeling A2.
Plejepersonalet rolle
Plejepersonalet deltager og fremkommer kort og præcist med observationerne.
Plejepersonalet er sig bevidst, hvordan patienten og de pårørende klarer situationen psykisk, således at dette aspekt ligeledes tilgodeses.
Plejepersonalet er ansvarlig for, at patienten og de pårørende orienteres og høres m.h.t. den videre behandling.
Fysioterapeutens rolle
Alle fysioterapeuter tilknyttet afdelingen deltager.
Behandlende fysioterapeut har til mødet forberedt sig, og giver en kortfattet beskrivelse af funktionsniveauet.
Status er udarbejdet til eget brug senest på 2. gruppekonference.
Ergoterapeutens rolle
Alle ergoterapeuter tilknyttet afdelingen deltager.
Behandlende ergoterapeut har til mødet forberedt sig og giver en kortfattet beskrivelse af funktionsniveauet.
Status er udarbejdet til eget brug senest på 2. gruppekonference.
Talepædagogens rolle
Talepædagogen deltager i den tværfaglige konference på fredage så ofte som muligt. Talepædagogen har til mødet forberedt sig og giver en kortfattet beskrivelse af patienternes logopædiske problemer. Talepædagogen udleverer efter behov et kommunikationshæfte til den enkelte patient, hvori hun beskriver logopædiske problemer.
Socialrådgiverens rolle
P.t. kan socialrådgiveren ikke deltage i den tværfaglige konference. Eventuelle samtaler med patienter og / eller pårørende samt eventuelle aftaler vil være beskrevet i lægejournalen. Eventuelt notat anvendes ved den tværfaglige konference.
Lægens rolle
Lægen har gået stuegang på afsnittet samme dag, og har herved et ajourført kendskab til patienterne. Lægen giver evt. en kort beskrivelse af patienten og det hidtidige sygdomsforløb.
Lægens opgaver i øvrigt:
- Sikre, at alle patienter bliver drøftet tværfagligt.
- At patientens aktuelle status, beslutninger, aftaler, konklusioner, m.m. dikteres til journalen under overskriften " Tværfaglig Konference".
- Hvis patienten findes egnet til genoptræning, noteres dette og overflytning til D1 kan ske, når der er ledig plads og efter prioritetet rækkefølge.
- At der sker en prioritering m.h.t. i hvilken rækkefølge patienterne kan udskrives fra afsnittet eller overflyttes til anden medicinsk afdeling / D1.
- At fremvise/demonstrere kranie CT- billeder.
- At medvirke til et struktureret mødeforløb inden for den fastsatte tid til sikring af gensidig information, koordinering af behandlingen / træningen og et effektivt patientforløb.
Overflytning til medicinsk stamafdeling: Når patientens medicinske og neurologiske tilstand er stabiliseret foretages en tværfaglig vurdering. Ved denne vurdering, som danner basis for patientens videre forløb, tager vi især følgende forhold i betragtning: Patientens tidligere funktionsniveau ( fysisk, psykisk og cognitivt ) og - comorbiditet, civilstatus / sociale netværk, aktuelle hjerneskade med evt. komplikationer, comorbiditet af betydning for patientens aktuelle funktionsniveau og udsigterne til bedring. Hvis patientens tilstand ( neurologisk, somatisk i øvrigt og funktionsmæssigt ) ikke er bedret i betydende grad efter en passende tid, hvor vi også har taget hensyn til følger efter f.eks. infektioner eller andet som forbigående kan påvirke patienten, og vi samtidig ikke finder patienten egnet til et forløb på Genoptræningsafdelingen eller klar til udskrivelse ( længere ventetid på anden bolig / plejehjemsplads ), bliver patienten overflyttet til medicinsk stamafdeling. Dvs. til en medicinsk seng i den anden del af afdeling A2 eller på A1 hvis patienten er bosat i optageområdet for Brædstrup sygehus eller medicinsk afdeling P7, Horsens sygehus hvis patienten er bosat i optageområdet for Horsens sygehus. Ved aftale om overflytningstidspunkt tager vi bl.a. hensyn til belægningssituationen på både apopleksiafsnittet og modtagende afdeling.
Lægens rolle
Viderevisitation:
* Ved overflytning til D1 sikres, at journalen er ajourført. Overflytning til D1 foregår på hverdage og i dagtiden. Kun i ekstraordinære situationer, f.eks. ved høj belægning og / eller stor plejetyngde, kan det blive nødvendigt at overflytte en patient med genoptræningsstatus ( eller forventning om snarlig go-status ) til D1 udenfor dagtid eller i weekenden. I så tilfælde træffer vagthavende, efter samråd med plejepersonalet og D1´s personale, beslutning om, hvilke(n) patient(er) der skal overflyttes.
* Ved overflytning til medicinsk stamafdeling: Hvis patienten skal overflyttes til medicinsk afdeling P7 i Horsens, kontakter lægen afdelingssygeplejersken og aftaler tidspunkt for overflytningen. Journalen ajourføres, patienten ESS-scores og apopleksi-skemaet udfyldes. Journalkopi, evt. epikrise, som dikteres ved overflytningen, sendes med patienten. Hvis patienten overflyttes til A1 ajourføres journalen så vidt muligt forinden.
* Ved overflytning til anden afdeling udenfor sygehuset: Lægen kontakter afdelingen og aftaler overflytningen. Journalen ajourføres, patienten ESS-scores og apopleksi-skemaet udfyldes. Journalkopi eller epikrise, som dikteres ved overflytningen, sendes med patienten.
Udskrivelse:
* Evt. erklæringer, henvisning til efterbehandling hos fysio - / ergoterapeut, dagcenter m.m. udfærdiges.
* Journalen ajourføres, patienten ESS-scores og apopleksi-skemaet udfyldes.
* Epikrise dikteres.
Plejepersonalets rolle
Viderevisitation:
* "Genoptræningsstatus" aftales på tværfaglig konference og grøn henvisnings-seddel sendes til afdeling D1.
* Overflytning til D1 planlægges i samråd med afdelingen.
* Fyldestgørende resumé skrives før overflytning til anden afdeling.
* Terapeuter og talepædagog informeres om tidspunkt for overflytning.
* Modtagelsestidspunkt aftales med modtagende afdeling og patienten gøres klar til overflytning.
Udskrivelse:
* Udskrivelse planlægges så vidt muligt i god tid og i samråd med patient og pårørende.
* Evt. kontakt til hjemmeplejen med aftale om videre pleje og behandling.
* Evt. udskrivningssamtale med deltagelse af hjemmepleje, patient og evt. pårørende.
* Hvis der er behov for hjemmebesøg før udskrivelsen arrangeres dette af fysio - eller ergoterapeut.
* Evt. efterbehandling hos læge, fysioterapeut, ergoterapeut og / eller talepædagog aftales.
Fysioterapeutens rolle
Viderevisitation:
* FT udfylder "Undersøgelsesskema for apopleksipatienter", hvis patienten overflyttes til anden afdeling på sygehuset, og giver skemaet til den modtagende fysioterapeut, evt. sammen med en mundtlig orientering.
* FT sørger for, at "Fra halv til mere hel" er korrekt udfyldt.
* FT varetager på overflytningsdagen behandlingen af patienten.
* Efter behov instrueres det modtagende plejepersonale i forflytninger.
Udskrivelse:
* FT orienterer sig om behov for hjælpemidler og sørger for udlån. Ved behov for varigt brug af hjælpemiddel kontaktes distriksterapeuten.
* Hvis der er behov for hjemmebesøg arrangeres dette i samarbejde med patient og distriksterapeut.( Hjemmebesøg kan også foretages af ergoterapeut ).
* Hvis hjemmeplejen har behov for instruktion og undervisning i håndteringen af patienten arrangeres dette på sygehuset inden udskrivelsen. Der kan desuden udarbejdes en fotoserie som instruks i aktuelle arbejdsgange.
* FT indtaler statusbeskrivelse på bånd, og denne skrives af afdelingens sekretær. Statusbeskrivelsen lægges i journalen og en kopi vedlægges FT´s behandlings-kort.
* Hvis det er aktuelt at sende en kopi af status til samarbejdspartnere i primær-sektoren, skal FT forinden indhente patientens accept.
Ergoterapeutens rolle
Viderevisitation:
* ET dikterer en status til journalen og orienterer den modtagende ET, dels skriftligt via de blå henvisningskort dels mundtligt.
* ET sørger for at "Fra halv til mere hel" er korrekt udfyldt.
* Efter behov instrueres det modtagende plejepersonale i ADL - arbejdsgangen.
Udskrivelse:
* Status udarbejdes som ovenfor.Hvis det er aktuelt at sende en status til samarbejdspartnere i primærsektoren, skal ET forinden indhente patientens accept.
* ET orienterer sig om hjemmet er klart til at modtage patienten på forsvarlig vis. Efter behov kontaktes distriksterapeuten og der arrangeres evt. hjemmebesøg. (Hjemmebesøg kan også foretages af FT).
* Hvis hjemmeplejen har behov for instruktion og undervisning i håndteringen af patienten, arrangeres dette på sygehuset inden udskrivelsen. Der kan desuden udarbejdes en fotoserie som instruks i aktuelle arbejdsgange.
Sygeplejersken beskriver status ved indlæggelsen og ved udskrivelsen.
Sygeplejersken deltager i den kontinuerlige scoring af patientens funktioner.
Status ved indlæggelsen udfærdiges på baggrund af en systematisk dataindsamling og indlæggelsessamtale.
Statusbeskrivelsen foregår udfra checkpunkter, der er individuelle fra patient til patient. Aktuelle checkpunkter skrives på sygeplejearket.
Eksempler på checkpunkter:
- tiltaleform
- hjælp i forhold til personlig hygiejne
- ernæring
- toiletvaner
- mobilitet og hvilken hjælp til de hjælpkrævende patienter
- psykisk tilstand - herunder grad af sygdomsindsigt
- sociale forhold - herunder familie, venner, økonomi og arbejde
- livsværdier - herunder interesse
- evt. smerter
- søvn- / hvilevaner
- sanser
- dysfunktioner så som afasi og kognitive dysfunktioner.
- medicin - evt. selvadministration
Fysioterapeuten udfylder ved indlæggelsen "Undersøgelsesskema"( se side 19 ) og uddrager patientens hovedproblemer til 1. eller 2. gruppekonference efter indlæg-gelsen.
Ved overflytning til anden afdeling laves den endelige status.
Ved udskrivelsen indtaler FT statusbeskrivelsen på bånd, afdelingens sekretær skriver status, som herefter lægges i journalen. Status beskriver patientens almentilstand samt en række fysiske og psykologiske funktioner.
Fysioterapeutisk undersøgelse:
- almen tilstand.
- generelt funktionsniveau.
- holdning.
- muskeltonus.
- motorik.
- sensibilitet.
- øvrige sanser.
- forflytninger.
- gangfunktion.
- balance.
- balancereaktioner.
- smerte.
- psykologiske dysfunktioner.
- psykiske ressourser.
- hovedproblem.
- målsætning for behandlingen.
- behandlingsplan.
ET udarbejder ved indlæggelsen en status og uddrager patientens hovedproblemer til 1. eller 2. gruppekonference efter indlæggelsen.
Statusbeskrivelsen ved indlæggelsen omfatter en systematisk beskrivelse af en række fysiske og psykofysiske dysfunktioner, inkl. ADL.
Statusbeskrivelsen ved udskrivelsen er en opfølgende beskrivelse, der indeholder fremtidsplaner.
Statusbeskrivelsens indhold:
Sensomotorisk funktion:
- Angiv hvilke sensomotoriske dysfunktioner, der er årsag til, at patienten ikke kan udføre ADL-aktiviteter ( tonus, balance, kraft, ledbevægelighed, koordination, sensibilitet, m.m. ).
Kognitiv Funktion:
- Angiv hvilke kognitive dysfunktioner, der er årsag til, at patienten ikke kan udføre ADL-aktiviteter.
Psykosocial funktion:
- Angiv hvordan patienten har det psykisk (krisereaktion, samarbejdsevne, forståelse / motivation for behandlingen, sygdomsindsigt).
ADL-funktionsniveau:
- Angiv hvorledes patienten klarer de daglige færdigheder, samt til hvad og i hvilken grad der er brug for hjælp ( selvhjulpen, har brug for supervision, skal have verbal hjælp, skal have handlingen demonstreret eller have fysisk hjælp, totalt afhængig af hjælp ).
Konklusion:
- vurdering af ergoterapeutiske behandlingstilbud og mål.
Socialrådgiveren kommer 4 timer ugentligt på Brædstrup Sygehus, hver torsdag fra kl. 12.00 til kl. 16.00 .
En status kan indeholde følgende:
- er patienten under 67 år ?
- kan patienten vende tilbage til tidligere arbejde ?
- er patienten berettiget til sygedagpenge ?
- skal der søges førtidspension ?
- hvordan hænger økonomien egentlig sammen ?
Socialrådgiveren rådgiver omkring disse spørgsmål.
Såfremt patienten bliver gangbesværet / kørestolsbruger som følge af apopleksien, skal der tages stilling til eventuelle boligændringer, om der skal søges om ældrevenlig bolig eller eventuelt plejehjem. Socialrådgiveren orienterer om, hvilke muligheder der er, og laver eventuelt bolig- / plejehjemsansøgning til kommunen.
Apopleksi-afsnittet ved medicinsk afdeling A2, Brædstrup Sygehus, startede 17.03.97.
Afsnittet blev evalueret efter henholdsvis 1 og 2 år med henblik på eventuelle justeringer. Herefter afholdes halvårlige tværfaglige møder, hvor man gør status, drøfter praksis og aftaler evt. nye initiativer.
-
1: "Apopleksibehandling - fremtidig organisation".
Udarbejdet af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende behandling af apopleksipatienter ( 1994 ).
2: "Observation af apopleksipatient".
Et observationsark udarbejdet af sygeplejersker på A2.
3: "Apopleksidata".
Et skema udarbejdet af læger på Brædstrup Sygehus.
4: "Fra halv til mere hel".
En standard udarbejdet af en sygeplejerske fra afd. D1 og en fysioterapeut - begge fra Brædstrup sygehus.