PERIODEN
1.9.2000 - 31.8.2002 |
Det fremgår af denne status for apopleksiområdet, foretaget af
undertegnede, at resultaterne af behandlingen kan stå mål med hvad der er publiceret fra
andre apopleksiafsnit i Danmark og udlandet. Vi har et velkvalificeret personale, gode
fysiske rammer, et velfungerende tværfagligt samarbejde og nedskrevne retningslinier for
diagnostik, observation, behandling, pleje, træning og eksternt samarbejde. Det fritager
os dog ikke for en forpligtigelse til løbende efteruddannelse og et stadigt arbejde med
at forbedre apopleksibehandlingen. Ikke mindst med at implementere ny evidensbaseret viden
i dagligdagen.
Der
er imidlertid grund til at fremhæve nogle områder inden for hvilke der er behov for
ændringer eller hvor udviklingen gør overvejelser om fremtidig praksis nødvendig:
- CT
scanning
er en vigtig undersøgelse. Den eneste som sikkert kan skelne mellem blodprop og
blødning. Det er afgørende, af mange grunde, at patienterne bliver CT scannet
inden for det første par døgn ( Målet for det Nationale Indikator Projekt for
apopleksiområdet er CT scanning inden for 24 timer ). En sikker diagnose er vigtig
for at kunne planlægge det videre forløb. Det er ikke en opdateret behandling at give
Magnyl, uden at vide om patienten evt. har en blødning, og der er en lille gevinst ved at
påbegynde Magnylbehandling inden for de første 48 timer efter debut.
Apopleksiafsnittet ved Brædstrup sygehus er det eneste større afsnit med akut modtagelse
i Danmark, som ikke har direkte adgang til en CT scanner ( dvs. CT scanner
i huset ). Patienternes skal således ofte transporteres mellem Brædstrup og
Horsens sygehus for at få udført undersøgelsen. Det drejer sig om næsten 2/3 af
patienterne i Nordzonen. Det betyder en forsinket diagnostik, transport af patienterne på
landevejen i den akutte fase af sygdomsforløbet, en risiko for mangelfuld observation og
behandling og , også på mange andre måder, uhensigtsmæssige patientforløb.
Hvis vi i
Nordzonen skal kunne tilbyde en tidssvarende behandling, er det en nødvendig
forudsætning, at Brædstrup sygehus får en CT scanner. Og det haster.
- En oprustning af
informations-teknologien inden for billeddiagnostikken
( dvs. bl.a. CT - / MR scanning ) er meget påkrævet. Det vil bl.a. give mulighed
for at reducere vagtbyrden for røntgenlægerne, som vil kunne sidde derhjemme ved en
monitor og planlægge / følge / vurdere undersøgelsen. Billederne vil umiddelbart være
tilgængelige for de klinisk arbejdende læger, ligesom billederne vil kunne sendes
elektronisk til neurokirurgerne til vurdering i tilfælde af f.eks. blødning eller tumor
( svulst ).
- Carotiskirurgi
(operation på halspulsåren) ved > 70 % symptomgivende forsnævring har i flere store
studier vist sig at være en effektiv behandling, forudsat kvalificeret og tidlig
diagnostik og operation. Duplexscanning
af carotider (
ultralydsundersøgelse af halspulsårerne ) anvendes til at finde de patienter, som skal
henvises til videre undersøgelse og evt. operation.
Der er desværre for lang ventetid på denne undersøgelse, ligesom amtet mangler en
overordnet planlægning for dette område. Det må være målet, at undersøgelsen kan
udføres inden for de første dage til den første uge efter indlæggelsen, at
diagnostikken kan foregå lokalt og dermed i tæt kontakt med de klinisk arbejdende
læger, og at samarbejdet med karkirurgisk afdeling i Odense udbygges.
Dette vil kræve en ændret
prioritering og planlægning, herunder oplæring i duplexscanning, men ikke flere
ressourcer.
Stort set alle
patienter med nyopstået apopleksi skal indlægges direkte i Apopleksiafsnittet.
Dvs. en større del end de knap 50 % som er tilfældet i dag. Der er evidens for at
behandling i apopleksiafsnit medfører en mindre dødelighed, de overlevende opnår et
bedre funktionsniveau og færre skal på plejehjem. Anskaffelse af CT scanner til
Brædstrup sygehus og en bedre information af Falck og indlæggende læger vil
uvilkårligt medføre, at en større del af patienterne indlægges direkte i
Apopleksiafsnittet.
- Trombolyse ved
iskæmisk apopleksi
( blodpropopløsende medicin ved blodprop i hjernen ) er nu blevet godkendt i Danmark
under visse forudsætninger. Det er den første behandlingsform, som har vist sig at have
direkte og umiddelbar virkning på det der forårsager hjerneskaden, nemlig den akut
opståede blodprop. Behandlingen skal gives inden for de første 3 timer efter
symptomdebut, kun til patienter < 80 år, ligesom der findes en del tilstande hos
patienterne, som hindrer at man kan anvende denne behandling. Det har desuden vist sig, at
der hos nogle patienter kan opstå hjerneblødning som komplikation.
Kun en lille del af apopleksipatienterne kan af førnævnte grunde komme i betragtning til
trombolyse. Ca. 2 %. Her i amtet får ca. 1.000 patienter en apopleksi i løbet af 1 år. 20 patienter vil
kunne få trombolyse, og af disse vil 2 patienter få gavn af behandlingen.
Dvs. bedre funktionsniveau efter 3 måneder, men behandlingen medfører ikke større
overlevelse. Det er således en meget lille effekt set i forhold til hele gruppen af
apopleksipatienter, og i forhold til øvrige behandlinger. Se i øvrigt Bemærkninger - Trombolyse.
Hvis vi skal indføre trombolyse i Vejle Amt med kun eet trombolysecenter, vil det kræve
meget store organisatoriske ændringer, som ikke vil kunne stå i rimeligt forhold til
effekten. Samtidig kan man befrygte, at opmærksomhed og ressourcer vil blive trukket væk
fra de andre områder af apopleksibehandlingen, som, for hele apopleksigruppen, har vist
en bedre effekt m.h.t. sygelighed og dødelighed.
- Den medicinske
behandling
er under løbende justering. Nye blodprophæmmende præparater afprøves, og nye studier
viser lovende resultater m.h.t. blodtryks og cholesterolnedsættende medicin. Øget
brug af denne medicin vil medføre en bedre sekundær forebyggelse overfor bl.a. nye
blodpropper i hjerne og hjerte, men samtidig også større medicinudgifter.
- En bedre
normering på det akutte apopleksiafsnit
og en udvidelse af
kapaciteten på Genoptræningsafdelingen
er to fortsatte ønsker.
Når man sammenligner et akut hjerteafsnit med et akut apopleksiafsnit er en af de tydlige
forskelle den bedre normering på hjerteafsnittet. Plejepersonalet på apopleksiafsnittet
har imidlertid, ved en gennemgang af arbejdsopgaver, flere og tungere opgaver.
Plejetyngden er simpelthen større. Samtidig foreligger der mindst lige så god evidens
for ( hvis ikke bedre ), at apopleksiafsnit har effekt m.h.t. overlevelse og
funktionsniveau, som tilfældet er for hjerteafsnit.
Hvis
det akutte apopleksiafsnit skal blive i stand til at modtage flere af de akutte
apopleksipatienter, er det nødvendigt, at patienterne kan overflyttes til
genoptræningsafdelingen uden ventetid, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Hvis
genoptræningsafdelingen også skal have alle apopleksipatienter indstillet til plejehjem
liggende, indtil der kan findes en ledig plejehjemsplads, vil dette yderligere øge
behovet for flere sengepladser. Endelig er der patientgrupper, der ville være meget
relevante til rehabilitering på Genoptræningsafdelingen, hvis kapaciteten var til stede.
Afdelingslæge John
Buch Larsen
Medicinsk afdeling, Brædstrup sygehus
Retur
til top
I perioden
1.9.2000 31.8.2002 er der foretaget systematisk registrering af data, som er blevet
samlet i en apopleksi-database. Registreringen har været mest detaljeret for patienter,
som har været indlagt på apopleksiafsnittet, genoptræningsafdelingen og/eller medicinsk
afdeling A1 ved Brædstrup sygehus, også kaldet Brædstrup patienter. For
disse patienter er der således udført ESS/SSS og FIM scoring i hele
perioden. Apopleksipatienter som kun har været indlagt på medicinsk afdeling ved Horsens
sygehus benævnes i denne sammenhæng Horsens patienter.
Denne opgørelse gælder for patienter med nyopstået apopleksi, som er blevet indlagt på
en fulddøgns-sygehusafdeling inden for ovennævnte periode, med hele eller en del af
deres indlæggelsesforløb på medicinsk afdeling i Nordzonen og/eller
Genoptræningsafdelingen ved Brædstrup sygehus og udskrevet senest pr. 18.10.2002. Denne
apopleksistatus kan i øvrigt ses på http://john.ctav.com/apopleksi.
I det følgende beskrives resultaterne af denne apopleksi-registrering. ( Opgjort pr.
18.10.2002 )
Apopleksidata for perioden 1.9.2000
31.8.2002
|
579 |
Alder (
gennemsnit ) |
71,6 år |
Kønsratio |
Mænd |
49,7 % |
Kvinder |
50,3 % |
Sengedage pr.
patient § |
34,5 |
§ : incl.
sengedage udenfor medicinsk afdeling og genoptræningsafdelingen ved Brædstrup sygehus
samt medicinsk afdeling ved Horsens sygehus. Både før og efter indlæggelse på nævnte
afdelinger.
Horsens
patienter: Af de 579
patienter har de 80 været indlagt på medicinsk afdeling, Horsens sygehus men ikke på
Brædstrup sygehus.
De øvrige 499 patienter har haft et forløb på Brædstrup sygehus og benævnes Brædstrup patienter.
Civilstand ved
indlæggelsen (ekskl.
Horsens patienter ):
|
Antal patienter |
% |
Gift |
245 |
49,1 |
Samlevende |
17 |
3,4 |
Enke /
enkemand |
162 |
32,5 |
Enlig |
75 |
15,0 |
Uoplyst |
0 |
0 |
I alt |
499 |
100 |
|
|
% |
Eget hjem |
458 |
91,8 |
Pensionistbolig |
13 |
2,6 |
Beskyttet
bolig |
12 |
2,4 |
Plejehjem |
16 |
3,2 |
Uoplyst |
0 |
0 |
I alt |
499 |
100 |
Erhvervsstatus ved indlæggelsen (ekskl.
Horsens patienter):
|
Antal |
% |
Ikke
i arbejde |
7 |
1,4 |
Arbejdsløs |
4 |
0,8 |
Fuldtidsbeskæftiget |
53 |
10,6 |
Deltidsbeskæftiget |
8 |
1,6 |
Førtidspensioneret |
48 |
9,6 |
Folkepension |
357 |
71,5 |
Efterløn |
20 |
4,0 |
Uoplyst |
2 |
0,4 |
I alt |
499 |
100 |
Gennemsnitlig
indlæggelsestid: (sengedage på de anførte afdelinger)
|
Brædstrup patienter |
Horsens
patienter |
Apopleksiafsnittet |
9,9 |
|
Med.afd.A1, Brædstrup |
23 |
|
Medicinsk afdeling,
Horsens |
14,3 |
7,6 |
Genoptræningsafdelingen |
45,2 |
|
I alt |
30,6 |
Sengedage i neden for anførte afdelinger ( opgjort for 2 år ) og
antal belagte senge ( opgjort pr. år. )
|
Brædstrup patienter |
Horsens patienter |
Sengedage |
Senge |
Sengedage |
Senge |
Apopleksiafsnittet |
4297 |
5,9 |
|
|
Med.afd.A1, Brædstrup |
575 |
0,8 |
|
|
Med.afd.Horsens |
1716 |
2,4 |
608 |
0,8 |
Genoptræningsafdelingen |
10532 |
14,4 |
|
|
I alt |
17120 |
23,5 |
608 |
0,8 |
Belagte
senge i alt Brædstrup og Horsens patienter |
24,3 |
Apopleksiafsnittet og Genoptræningsafdelingen har i alt 27
senge beregnet til apopleksipatienter.
Heraf har 20,3 senge været belagt med patienter med apopleksi. Det svarer til 83,5 % af
det samlede sengeforbrug i Nordzonen.
Sengedagsforbruget på Genoptræningsafdelingen er imidlertid underestimeret, da
registreringen er afsluttet den 18.10.2002.
Det medfører, at en del patientforløb på afdelingen ikke er afsluttet på det angivne
tidspunkt.
Nordzonen har samlet haft et sengeforbrug på 24,3.
Heraf 3,2 senge på medicinsk afdeling ved Horsens sygehus og 0,8 senge på medicinsk
afdeling A1, Brædstrup sygehus.
|
Antal patienter |
% |
Apopleksiafsnittet |
274 |
47,3 |
Med.skadestue,
Horsens sygehus |
46 |
7,9 |
Med.afd.Horsens |
178 |
30,7 |
Med.afd.A1,
Brædstrup |
13 |
2,2 |
Anden
afdeling |
68 |
11,7 |
I alt |
579 |
100 |
Mindre end halvdelen af patienterne indlægges således primært på
apopleksiafsnittet.
Det er klart utilfredsstillende, når det er målet, at flest muligt bliver modtaget og
behandlet i apopleksiafsnit.
|
Antal patienter |
% |
Apopleksiafsnittet |
434 |
75 |
Genoptræningsafdelingen |
233 |
40,2 |
Med.afd.Horsens |
200 |
34,5 |
Med.afd.A1,
Brædstrup |
25 |
4,3 |
84,5% har en større eller mindre del af indlæggelsesforløbet på
apopleksiafsnittet og / eller genoptræningsafdelingen.
Målet er ifølge NIP, at minimum 90% behandles på apopleksiafsnit.
Kun
indlagt på
|
Antal patienter |
% |
Apopleksiafsnittet |
200 |
34,5 |
Apopleksiafsnittet
og Genoptræningsafdelingen |
82 |
14,2 |
Horsens |
80 |
13,8 |
Horsens,
Apopleksiafsnittet og Genoptræningsafdelingen |
57 |
9,8 |
Horsens og
Apopleksiafsnittet |
37 |
6,4 |
Anden
afdeling og Genoptræningsafdelingen |
35 |
6,0 |
Horsens og
Genoptræningsafdelingen |
15 |
2,6 |
Medicinsk
afdeling A1, Brædstrup sygehus |
8 |
1,4 |
|
Brædstrup
patienter |
Horsens
patienter |
Medicinsk
afdeling, Kolding |
15 |
|
Neurologisk
afdeling, Vejle |
10 |
1 |
Medicinsk
afdeling, Fredericia |
6 |
|
Ortopædkir.afdeling,
Horsens |
6 |
1 |
Skejby
kardiologisk / thoraxkir. |
3 |
1 |
Psykiatrisk,
Horsens |
|
1 |
Andre
afdelinger |
24 |
|
I alt |
64 |
4 |
Tid fra
symptomdebut indtil indlæggelse:
Gennemsnitlig (
døgn ) |
Antal < 3
timer |
0,88 |
136 ( 29,4 % ) |
Opgjort for
462 "Brædstrup" patienter. 37 "Brædstrup" patienter havde
symptomdebut under indlæggelse
Trombolyse er endnu ikke indført som en del af rutinebehandlingen.
Den første forudsætning for at trombolyse kan blive aktuel er en tidsgrænse for
behandling på 3 timer efter symptomdebut.
Det kræver, som minimum, indlæggelse inden for 11/2 2 timer efter debut.
Kun 10 15 % vil kunne opfylde dette
tidskrav.
Neurologisk scoring med European Stroke Scale
(ESS) eller Scandinavian Stroke Scale (SSS)
ESS |
Indlæggelse |
Udskrivelse |
Antal |
% |
Antal |
% |
76 100
( let ) |
216 |
58,4 |
266 |
77,3 |
51 75
( middel ) |
64 |
17,3 |
40 |
11,6 |
26 50
( svær ) |
61 |
16,5 |
33 |
9,6 |
< 26 (
meget svær ) |
29 |
7,8 |
5 |
1,5 |
Antal
patienter i alt |
370 |
100 |
344 |
100 |
SSS |
Indlæggelse |
Udskrivelse |
Antal |
% |
Antal |
% |
45 58
( let ) |
72 |
56,3 |
92 |
78,6 |
31 44
( middel ) |
22 |
17,2 |
12 |
10,3 |
17 30
( svær ) |
15 |
11,7 |
8 |
6,8 |
0 16 (
meget svær ) |
19 |
14,8 |
5 |
4,3 |
Antal
patienter i alt |
128 |
100 |
117 |
100 |
Patienterne er blevet scoret ved indlæggelsen på medicinsk afdeling eller
genoptræningsafdelingen, Brædstrup sygehus.
38
patienter dør under indlæggelsen.
498 af 499 Brædstrup patienter er således blevet neurologisk scoret ved
indlæggelsen, og alle overlevende er scoret ved udskrivelsen.
77,3 % af de overlevende er udskrevet enten uden neurologiske udfald eller med lette
udfald.
Barthel-scoring er kun udført for
Brædstrup patienter
Barthel
indeks |
Indlæggelse |
Udskrivelse |
Antal |
% |
Antal |
% |
85 100 |
139 |
27,9 |
267 |
57,9 |
60 80 |
68 |
13,6 |
58 |
12,6 |
0 55 |
259 |
51,9 |
103 |
22,3 |
Uoplyst |
33 |
6,6 |
33 |
7,2 |
Antal
patienter i alt |
499 |
100 |
461 |
100 |
Barthel > 80: De fleste er stort set selvhjulpne.
Barthel 60 80: De fleste er selvhjulpne m.h.t. personlig ADL så som at færdes,
spisning, toiletbesøg og har sphincterkontrol.
Barthel < 60: De fleste er meget afhængig af hjælp og vil ofte være egnet til
plejehjem.
38 patienter dør under indlæggelsen. Ca. 70 % er helt eller stort set personligt
selvhjulpne ved udskrivelsen
Funktionsscoring med
Motorisk FIM ( Svarer nogenlunde til
Barthel Indeks )
Kun udført for Brædstrup-patienter.
Motorisk
FIM |
Indlæggelse |
Udskrivelse
|
Antal |
% |
Antal |
% |
71 91 |
150 |
30,1 |
280 |
60,7 |
51 90 |
80 |
16,0 |
59 |
12,8 |
13 50 |
228 |
45,7 |
82 |
17,8 |
Uoplyst |
41 |
8,2 |
40 |
16,9 |
Antal
patienter i alt |
499 |
100 |
461 |
100 |
458 af 499 patienter er blevet FIM scoret.
71 91: Let nedsat motorisk
funktionsniveau.
51 90: Moderat nedsat
13 50: Svært nedsat
|
Antal |
% |
Apopleksi |
110 |
22,0 |
Tci |
66 |
13,2 |
Hypertension |
175 |
35,1 |
Atrieflimren |
63 |
12,6 |
AMI |
46 |
9,2 |
Mb.cordis |
98 |
19,6 |
Claudicatio
intermittens |
25 |
5,0 |
Diabetes
mellitus |
63 |
12,6 |
Hypercholesterolæmi |
43 |
8,6 |
Epilepsi |
9 |
1,8 |
Anden
betydende sygdom § |
181 |
36,3 |
Opgjort for de 499
Brædstrup patienter
§: Sygdom som
kræver behandling, kontrol eller kan påvirke sygdomsforløbet
|
Antal |
% |
Hypertension |
55 |
11,0 |
Mb.cordis |
54 |
10,8 |
Diabetes
mellitus |
9 |
1,8 |
Ny apopleksi |
6 |
1,2 |
Postapoplektisk
epilepsi |
7 |
1,4 |
Pneumoni |
34 |
6,8 |
UVI |
42 |
8,4 |
Decubitus |
2 |
0,4 |
DVT |
4 |
0,8 |
Lungeemboli |
0 |
0 |
Fald |
1 |
0,2 |
Anden
betydende sygdom |
116 |
23,2 |
Opgjort for de 499 Brædstrup patienter
Patienter døde under indlæggelsen: ( Opgjort for de 499 Brædstrup patienter )
I alt 38 patienter
Alder |
Mænd % |
Indlagt efter debut |
Indlæggelsestid |
Været indlagt på
|
82 år |
31,6 |
0,11 døgn |
15,7 døgn |
Apopleksiafsnittet |
35 |
|
|
|
|
Medicinsk Horsens |
13 |
|
|
|
|
Med.afd.A1
Brædstrup |
4 |
|
|
|
|
Genoptræningsafdelingen |
3 |
Patienter
overflyttet fra Brædstrup sygehus til medicinsk afdeling, Horsens sygehus
Antal patienter |
|
Indlæggelsestid
(døgn)§ |
|
18 |
|
11 |
61,9 |
Plejehjem |
14 |
|
7 |
Eget hjem |
3* |
|
|
|
|
Død |
1 |
§: Indlæggelsestid i Horsens
*: 1 patient var fra Apopleksiafsnittet indstillet til plejehjem, men blev
udskrevet til hjemmet i ventetid på ledig plejehjemsplads.
|
"Brædstrup"
patienter |
"Horsens"
patienter |
I alt |
Antal patienter |
% |
Antal patienter |
% |
Antal patienter |
% |
Eget hjem |
399 |
80 |
31 |
38,8 |
430 |
74,3 |
Beskyttet
bolig |
3 |
0,6 |
0 |
0 |
3 |
0,5 |
Plejehjem |
47 |
9,4 |
4 |
5 |
51 |
8,8 |
Anden
afdeling |
12* |
2,4 |
6§ |
7,5 |
18 |
3,1 |
Død ( sygehusmortalitet ) |
38 |
7,6 |
39 |
48,8 |
77 |
13,3 |
I alt |
499 |
100 |
80 |
100 |
579 |
100 |
*: På opgørelsestidspunktet er 4 patienter fortsat indlagt på medicinsk afdeling
i Horsens i ventetid på ledig plejehjemsplads De er alle senere udskrevet til plejehjem.
Disse 4 patienters samlede indlæggelsestid, indtil udskrivelse til plejehjem, er medtaget
i opgørelse af sengedage. Af de øvrige 8 patienter er de 6 blevet udskrevet til eget
hjem og 2 til plejehjem.
§: 3 patienter overflyttes til neurokirurgisk afdeling og 3 til hjem-sygehus. 5
patienter er senere udskrevet til eget hjem, 1 patient er død.
Således udskrives 76,7 % til eget hjem/beskyttet bolig, 9,8 % til plejehjem og
13,5 % dør.
"Brædstrup"
patienter |
"Horsens"
patienter |
I alt |
Antal |
% |
Antal |
% |
Antal |
% |
469 |
94 |
63 |
78,8 |
532 |
91,9 |
CT-frekvensen kunne have været højere, da
røntgenafdelingen i en periode nægtede at CT-scanne ældre patienter.
Det er NIP`s mål, at alle patienter bliver CT-scannet.
Gennemsnitlig
ventetid i døgn på CT - scanning ( fra indlæggelse indtil CT - scanning ):
"Brædstrup"
patienter |
"Horsens"
patienter |
I alt |
4,42 |
2,2 |
4,15 |
57% af "Horsens" patienter er blevet
scannet inden for 1 døgn efter indlæggelsen, 32,4 % af "Brædstrup"
patienterne.
Medicinsk visitationsafsnit ved Horsens sygehus blev taget i brug den 1.oktober 2001.
Samtidig blev det aftalt, at der
på
hverdage skulle afsættes 2 akutte tider til CT-scanning og dermed nedbringe ventetiden.
For Brædstrup patienter har det siden 1.oktober 2001 betydet en gennemsnitlig
ventetid på 3,88 døgn.
Der er således langt til NIP`s mål: at 95 % bliver CT-scannet inden for 24 timer.
Transport til
CT scanning
Mange patienter skal
transporteres til CT scanning, oftest mellem Brædstrup og Horsens sygehuse.
Af de 287 patienter, som primært blev indlagt på Brædstrup sygehus, er ca. 270 CT
scannet, og langt hovedparten af patienterne er blevet transporteret mellem de to
sygehuse, oftest inden for de første dage af indlæggelsesforløbet.
24 patienter, som primært indlægges på medicinsk afdeling i Horsens eller som
indbringes til medicinsk skadestue og siden overflyttes til Brædstrup, transporteres
senere til CT scanning.
I alt næsten 300 patienter( ~
64 % ) bliver således transporteret i forbindelse med CT scanning. Nogle patienter
bliver scannet mere end 1 gang under indlæggelsesforløbet.
En stor del af
apopleksipatienterne opholder sig således på landevejen og evt. ventende på
røntgenafdelingen / MVA i den akutte fase af deres sygdomsforløb. Netop den fase hvor
observation og medicinsk behandling er meget vigtig. Denne transport opleves af nogle
patienter som belastende og er uhensigtsmæssig, når man tænker på patientforløb og
tilfredshed.
|
Brædstrup
patienter |
Horsens patienter |
I alt |
% |
Infarkt |
415 |
31 |
446 |
77 |
Hæmorrhagi |
40 |
21 |
61 |
10,5 |
SAH |
12 |
11 |
23 |
4 |
Apopleksi |
32 |
17* |
49 |
8,5 |
I
alt |
499 |
80 |
579 |
100 |
*: 2 patienter blev CT scannet efter overflytning til
hjem-sygehus
Undersøgelser: Kun opgjort for 499 Brædstrup patienter
Blodprøver: |
Antal |
% |
|
Lipider |
|
215 |
43,1 |
|
Trombofiliprøver |
|
69 |
13,8 |
Duplexscanning
af halskar ( ultralyd ) |
119 |
23,8 |
Eccocardiografi
( ultralydsundersøgelse af hjertet ) |
66 |
13,2 |
Neuropsykologisk
undersøgelse |
4 |
0,8 |
Neurologisk
tilsyn ( under indlæggelsen ) |
2 |
0,4 |
Duplexscanning af carotider:
Mellem 1/5 1/4 af patienterne er gennem årene blevet undersøgt. Det er en
passende del, når man tænker på, at patienten højst må have lette sequelae efter
infarktet og som hovedregel skal være < 80 år.
De 119 patienter er undersøgt, i
gennemsnit, 31,4 døgn efter indlæggelsen. 32,8 % er undersøgt mere end 37 døgn efter
symptomdebut. 66,1 % er undersøgt ambulant.
Det
er målet, at patienten skal opereres inden for 2 måneder efter symptomdebut.
Karkirurgisk afdeling i Odense indkalder patienten til indlæggelse senest 3 uger efter,
at de har modtaget henvisningen fra os. Vi skal derfor have patienten undersøgt senest
ca. 5 uger efter symptomdebut, hvis karkirurgerne skal kunne nå at operere patienten
inden for den planlagte tid.
Ca. 1/3 bliver undersøgt for sent i forhold til de angivne tidsgrænser. Ca. 2/3 bliver
undersøgt ambulant, hvilket vanskeliggør opfølgning og information, sammenlignet med
hvis patienten var blevet undersøgt under indlæggelse.
Det
har vist sig, at jo tidligere patienten kan opereres, forudsat at tilstanden i øvrigt er
stabil, des bedre bliver resultatet. Det betyder, at operationsrisikoen er den samme
uanset operationstidspunktet, og jo tidligere patienten bliver opereret jo flere nye
cerebrovaskulære tilfælde ( tci´er og cerebrale infarkter ) kan man spare ham for. Der
er således en klar gevinst ved at operere inden for 2 uger efter debut frem for efter 2
måneder.
Resultat
af duplexscanning af carotider: 99 patienter havde ingen eller < 50 % stenose. 8 havde
50 69 % stenose og 4 havde > 69 %
stenose. Disse 4 sidste blev henvist til karkirurgisk afdeling i Odense og 1 af disse
patienter blev opereret.
Neuropsykologisk
undersøgelse:
Kun få patienter er blevet neuropsykologisk undersøgt. Det skyldes dels den ringe
kapacitet ( 1 neuropsykolog, ansat ved neurologisk afdeling i Vejle, som skal dække hele
amtet ), dels den manglende mulighed for direkte supervision ( dvs. ved tilstedeværelse i
afdelingen ) ved neuropsykolog.
Neurologisk tilsyn:
I nogle få tilfælde har der været taget telefonisk kontakt til neurologisk
afdeling i Vejle. Det har især drejet sig om spørgsmål angående epilepsi. I enkelte
tilfælde har vi henvist til senere vurdering i neurologisk ambulatorium.
Kun
opgjort for de 499 "Brædstrup" patienter.
Magnyl (%) |
Nyordineret |
47,7 |
Cont. (
fortsat ) |
29,1 |
Sep. (
ophørt ) |
5,4 |
I alt |
82,2 |
AK
behandling (%) |
Nyordineret |
6,2 |
Cont. |
3,0 |
Sep. |
1,2 |
I alt |
10,4 |
76,8 % har fået behandling med Magnyl.
NIP´s mål er 85 % af de patienter, hvor denne behandling kan være indiceret.
Ca. 85% forventes at have iskæmisk infarkt. Nogle patienter vil være for dårlige, og i
nogle tilfælde vil der være kontraindikation for Magnyl behandling.
Dvs. for ca. 80 % vil Magnylbehandling være indiceret.
NIP´s mål bliver derfor 68 % af apopleksipatienterne.
Fysio og ergoterapi,
taleundervisning samt socialrådgiverbistand:
|
Antal
patienter |
% |
Fysioterapi |
427 |
85,6 |
Ergoterapi |
396 |
79,4 |
Taleundervisning |
148 |
29,7 |
Socialrådgiver |
26 |
5,2 |
Trombolyse:
En arbejdsgruppe
under Dansk Neurologisk Selskab har udarbejdet en rapport angående den praktiske
udformning af trombolysebehandling i Danmark. Rapporten er sendt til Sundhedsstyrelsen, og
man afventer nu Styrelsens udmelding.
Der er i denne rapport lagt op til en meget centralistisk model med som hovedregel én
behandlende afdeling pr. amt. Det anbefales, at det bliver de neurologiske afdelinger, som
skal stå for trombolysebehandlingen, og med neurologiske speciallæger, der skal
tilkaldes og, som ansvarlige, træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt den enkelte
patient skal trombolyseres.
I Vejle Amt vil
det i givet fald blive neurologisk afdeling i Vejle, der skulle stå for denne behandling.
Denne organisation vil bl.a. medføre, at en stor del af apopleksipatienterne skal køres
til Vejle. Hvor stor en del afhænger bl.a. af hvor fin eller grovmasket det net
skal være, som skal sikre, at alle egnede patienter transporteres til Vejle. Ved øget
brug af 112, som er en forudsætning for at flest mulige kan indlægges inden for ca. 2
timer, vil det blive visitator og Falck redderne, som skal træffe beslutningen om,
hvortil patienten skal transporteres. Det betyder, at den vejledning, der skal visiteres
efter, skal være simpel og funktionel. Heraf følger også, at en ikke ubetydelig del af
de patienter, der transporteres til Vejle, vil vise sig ikke at have apopleksi.
Tidsgrænsen på 3 timer viser sig måske ikke at kunne holdes m.m. Det vil være en
forudsætning, at patienten kan være fremme senest 2 timer efter debut, da man ellers
ikke vil kunne trombolysere inden for 3 timer.
Når patienterne
er undersøgt, og konklusionen for langt de fleste bliver, at trombolyse ikke kommer på
tale, skal disse patienter umiddelbart transporteres til deres lokale
apopleksiafsnit. Altså endnu en transport, i den akutte fase, af en ikke ubetydelig
gruppe patienter, med de ulemper der følger heraf.
Arbejdsgruppen
har vurderet meromkostningerne i Danmark pr. år til 20 mill. kr. Hvorvidt denne vurdering
holder, tør jeg ikke sige. Der kan imidlertid være forskelle amterne imellem, bl.a.
afhængig af den nuværende organisation. Og Vejle Amt har organiseret sit sygehusvæsen
på en sådan måde, at behandlingen vil kræve betydende ændringer m.h.t. visitation og
beredskaber.
Hvis man skal se
på effekten ~ nytten af trombolyse kan man foretage en sammenligning med effekten af to
andre tiltag inden for apopleksiområdet, nemlig brugen af Magnyl og apopleksiafsnit.
Tallene er opgjort for Danmark og med godt 10.000 apopleksier pr. år. Der er tale om
cirkatal.
|
NNT |
Egnede |
Effekt |
I følge overlæge
Tom Skyhøj,
Hjernesagen |
Trombolyse |
8 |
200 |
25 |
Magnyl |
11 |
10.000 |
90 |
Apopleksiafsnit |
16 |
10.000 |
625 |
NNT.
Number Needed to Treat
Primære
indlæggelsessted:
Mindre end 50 % af patienterne indlægges direkte i Apopleksiafsnittet. Det er
naturligvis et problem at så mange primært modtages andet sted. For de flestes
vedkommende medicinsk afdeling i Horsens. I 2 års perioden 1997 - 99 blev 33,9 % primært
modtaget / indlagt i Horsens og i denne periode 38,6 %.. Det er bl.a. NIP´s mål, at
minimum 90 % modtages og behandles i apopleksiafsnit.
Amtets APO MTV projekt i 1998
99 viste bl.a., at der var en større dødelighed efter 30 dage for patienter
indlagt i Kolding. Den eneste mulige forklaring man fandt frem til var, at patienterne,
modsat amtets andre apopleksiafsnit, blev indlagt i et akut, ikke specialiseret
modtageafsnit og i større grad lå uden for apopleksiafsnittet. Kolding sygehus valgte
herefter, som konsekvens af dette resultat, at indlægge apopleksipatienterne direkte i
apopleksiafsnittet, som man samtidig udvidede med en buffer på 4 senge.
I Nordzonen fik vi oktober 2001 et akut medicinsk visitationsafsnit (MVA) i
Horsens. Det har bl.a. medført, at lidt flere patienter indlægges der frem for direkte
på Apopleksiafsnittet. Der er også en tendens til at beholde patienterne lidt længere
tid end tidligere, hvor patienterne ofte blev vurderet i skadestuen og siden, efter en
evt. akut CT scanning, transporteret til Apopleksiafsnittet. I forbindelse med
åbning af MVA blev det aftalt med røntgenafdelingen, at man reserverede to akutte CT
tider dagligt til patienter indlagt på MVA. Det har også været medvirkende til den
ændrede praksis. Vi er således i Nordzonen ved at indføre det man i Kolding indså var
en dårlig behandling: at indlægge patienterne i et ikke specialiseret afsnit. I
Nordzonen for en stor del p.g.a. mangel på CT scanner i Brædstrup.
Indlæggelsestiden:
Der er ikke sket
større ændringer m.h.t. indlæggelsestider.
Apopleksiafsnittet har, på nær det første år efter etableringen, haft en gennemsnitlig
indlæggelsestid på 9 10 dage.
Genoptræningsafdelingen har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 45,2 dage, sammenlignet
med 44 dage i perioden 1998 99. Afdelingen har imidlertid i denne
opgørelsesperiode haft flere patienter med svære skader, bl.a. fra Kolding og i de to
traumesenge afdelingen har haft siden 2000.
I perioden 1998 99 var 35 % af apopleksipatienterne indlagt på
Genoptræningsafdelingen, 40,2 % i perioden 2000 2002.
Medicinsk afdeling
i Horsens havde, i perioden 1997 99, 37,1 % af apopleksipatienterne indlagt i
kortere eller længere tid, og i perioden 2000 2002 34,5 %. Tilsvarende
sengeforbrug pr. år i de to perioder: Henholdsvis 3,8 og 3,2 senge. I den første del af
perioden 1997 99 var Genoptræningsafdelingen endnu ikke udvidet, hvilket kan
forklare forskellen.
Udskrivningsstatus:
Sammenlignet med
perioden 1997 99 er status ved udskrivelsen mindst lige så god for denne periode.
For begge perioder gælder, at der er fulgt op på stort set alle patienter, også dem der
overflyttes til anden afdeling. I første periode er udskrivelse til aflastning opført
selvstændigt, mens det i denne periode er anført som udskrivelse til plejehjem.
|
1997 1999 |
2000 - 2002 |
% |
% |
Eget hjem |
74,1 |
76,7 |
Plejehjem |
9 |
9,8 |
Død |
15,9 |
13,5 |
Retur til top |