MEDICINSK AFDELING  OG  GENOPTRÆNINGSFUNKTIONEN, BRÆDSTRUP SYGEHUS

Telefon: 79591130 / - 1131, sekretær -1118,   Telefax: 79591117                                      Retur til Apopleksi-hjemmeside


STATUS   FOR  APOPLEKSIBEHANDLINGEN
NORDZONEN, VEJLE AMT

 

PERIODEN   1.9.2000  -  31.8.2002

 

 

 

Konklusionsresumé Apopleksi - data ( database ) Bemærkninger

 

 

 

 

 

Konklusionsresumé

Det fremgår af denne status for apopleksiområdet, foretaget af undertegnede, at resultaterne af behandlingen kan stå mål med hvad der er publiceret fra andre apopleksiafsnit i Danmark og udlandet. Vi har et velkvalificeret personale, gode fysiske rammer, et velfungerende tværfagligt samarbejde og nedskrevne retningslinier for diagnostik, observation, behandling, pleje, træning og eksternt samarbejde. Det fritager os dog ikke for en forpligtigelse til løbende efteruddannelse og et stadigt arbejde med at forbedre apopleksibehandlingen. Ikke mindst med at implementere ny evidensbaseret viden i dagligdagen.

Der er imidlertid grund til at fremhæve nogle områder inden for hvilke der er behov for ændringer eller hvor udviklingen gør overvejelser om fremtidig praksis nødvendig:

 

  1. CT – scanning er en vigtig undersøgelse. Den eneste som sikkert kan skelne mellem blodprop og blødning. Det er afgørende, af mange grunde, at patienterne bliver CT – scannet inden for det første par døgn ( Målet for det Nationale Indikator Projekt for apopleksiområdet er CT – scanning inden for 24 timer ). En sikker diagnose er vigtig for at kunne planlægge det videre forløb. Det er ikke en opdateret behandling at give Magnyl, uden at vide om patienten evt. har en blødning, og der er en lille gevinst ved at påbegynde Magnylbehandling inden for de første 48 timer efter debut.
    Apopleksiafsnittet ved Brædstrup sygehus er det eneste større afsnit med akut modtagelse i Danmark, som ikke har direkte adgang til en CT – scanner ( dvs. CT – scanner ”i huset” ). Patienternes skal således ofte transporteres mellem Brædstrup og Horsens sygehus for at få udført undersøgelsen. Det drejer sig om næsten 2/3 af patienterne i Nordzonen. Det betyder en forsinket diagnostik, transport af patienterne på landevejen i den akutte fase af sygdomsforløbet, en risiko for mangelfuld observation og behandling og , også på mange andre måder, uhensigtsmæssige patientforløb.
    Hvis vi i Nordzonen skal kunne tilbyde en tidssvarende behandling, er det en nødvendig forudsætning, at Brædstrup sygehus får en CT – scanner. Og det haster.

  2. En oprustning af informations-teknologien inden for billeddiagnostikken ( dvs. bl.a. CT - / MR – scanning ) er meget påkrævet. Det vil bl.a. give mulighed for at reducere vagtbyrden for røntgenlægerne, som vil kunne sidde derhjemme ved en monitor og planlægge / følge / vurdere undersøgelsen. Billederne vil umiddelbart være tilgængelige for de klinisk arbejdende læger, ligesom billederne vil kunne sendes elektronisk til neurokirurgerne til vurdering i tilfælde af f.eks. blødning eller tumor ( svulst ).

  3. Carotiskirurgi (operation på halspulsåren) ved > 70 % symptomgivende forsnævring har i flere store studier vist sig at være en effektiv behandling, forudsat kvalificeret og tidlig diagnostik og operation. Duplexscanning af carotider ( ultralydsundersøgelse af halspulsårerne ) anvendes til at finde de patienter, som skal henvises til videre undersøgelse og evt. operation.
    Der er desværre for lang ventetid på denne undersøgelse, ligesom amtet mangler en overordnet planlægning for dette område. Det må være målet, at undersøgelsen kan udføres inden for de første dage til den første uge efter indlæggelsen, at diagnostikken kan foregå lokalt og dermed i tæt kontakt med de klinisk arbejdende læger, og at samarbejdet med karkirurgisk afdeling i Odense udbygges.
    Dette vil kræve
    en ændret prioritering og planlægning, herunder oplæring i duplexscanning, men ikke flere ressourcer.

  4. Stort set alle patienter med nyopstået apopleksi skal indlægges direkte i Apopleksiafsnittet. Dvs. en større del end de knap 50 % som er tilfældet i dag. Der er evidens for at behandling i apopleksiafsnit medfører en mindre dødelighed, de overlevende opnår et bedre funktionsniveau og færre skal på plejehjem. Anskaffelse af CT – scanner til Brædstrup sygehus og en bedre information af Falck og indlæggende læger vil uvilkårligt medføre, at en større del af patienterne indlægges direkte i Apopleksiafsnittet.

  5. Trombolyse ved iskæmisk apopleksi ( blodpropopløsende medicin ved blodprop i hjernen ) er nu blevet godkendt i Danmark under visse forudsætninger. Det er den første behandlingsform, som har vist sig at have direkte og umiddelbar virkning på det der forårsager hjerneskaden, nemlig den akut opståede blodprop. Behandlingen skal gives inden for de første 3 timer efter symptomdebut, kun til patienter < 80 år, ligesom der findes en del tilstande hos patienterne, som hindrer at man kan anvende denne behandling. Det har desuden vist sig, at der hos nogle patienter kan opstå hjerneblødning som komplikation.
    Kun en lille del af apopleksipatienterne kan af førnævnte grunde komme i betragtning til trombolyse. Ca. 2 %. Her i amtet får ca. 1.000 patienter en apopleksi i løbet af 1 år.
    20 patienter vil kunne få trombolyse, og af disse vil 2 patienter få gavn af behandlingen. Dvs. bedre funktionsniveau efter 3 måneder, men behandlingen medfører ikke større overlevelse. Det er således en meget lille effekt set i forhold til hele gruppen af apopleksipatienter, og i forhold til øvrige behandlinger. Se i øvrigt Bemærkninger - Trombolyse.
    Hvis vi skal indføre trombolyse i Vejle Amt med kun eet trombolysecenter, vil det kræve meget store organisatoriske ændringer, som ikke vil kunne stå i rimeligt forhold til effekten. Samtidig kan man befrygte, at opmærksomhed og ressourcer vil blive trukket væk fra de andre områder af apopleksibehandlingen, som, for hele apopleksigruppen, har vist en bedre effekt m.h.t. sygelighed og dødelighed.

  6. Den medicinske behandling er under løbende justering. Nye blodprophæmmende præparater afprøves, og nye studier viser lovende resultater m.h.t. blodtryks – og cholesterolnedsættende medicin. Øget brug af denne medicin vil medføre en bedre sekundær forebyggelse overfor bl.a. nye blodpropper i hjerne og hjerte, men samtidig også større medicinudgifter.

  7. En bedre normering på det akutte apopleksiafsnit og en udvidelse af kapaciteten på Genoptræningsafdelingen er to fortsatte ønsker.

    Når man sammenligner et akut hjerteafsnit med et akut apopleksiafsnit er en af de tydlige forskelle den bedre normering på hjerteafsnittet. Plejepersonalet på apopleksiafsnittet har imidlertid, ved en gennemgang af arbejdsopgaver, flere og tungere opgaver. Plejetyngden er simpelthen større. Samtidig foreligger der mindst lige så god evidens for ( hvis ikke bedre ), at apopleksiafsnit har effekt m.h.t. overlevelse og funktionsniveau, som tilfældet er for hjerteafsnit.
  8. Hvis det akutte apopleksiafsnit skal blive i stand til at modtage flere af de akutte apopleksipatienter, er det nødvendigt, at patienterne kan overflyttes til genoptræningsafdelingen uden ventetid, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Hvis genoptræningsafdelingen også skal have alle apopleksipatienter indstillet til plejehjem liggende, indtil der kan findes en ledig plejehjemsplads, vil dette yderligere øge behovet for flere sengepladser. Endelig er der patientgrupper, der ville være meget relevante til rehabilitering på Genoptræningsafdelingen, hvis kapaciteten var til stede.

Afdelingslæge John Buch Larsen
Medicinsk afdeling, Brædstrup sygehus

Retur til top


I perioden 1.9.2000 – 31.8.2002 er der foretaget systematisk registrering af data, som er blevet samlet i en apopleksi-database. Registreringen har været mest detaljeret for patienter, som har været indlagt på apopleksiafsnittet, genoptræningsafdelingen og/eller medicinsk afdeling A1 ved Brædstrup sygehus, også kaldet ”Brædstrup” patienter. For disse patienter er der således udført ESS/SSS – og FIM – scoring i hele perioden. Apopleksipatienter som kun har været indlagt på medicinsk afdeling ved Horsens sygehus benævnes i denne sammenhæng ”Horsens” patienter.

Denne opgørelse gælder for patienter med nyopstået apopleksi, som er blevet indlagt på en fulddøgns-sygehusafdeling inden for ovennævnte periode, med hele eller en del af deres indlæggelsesforløb på medicinsk afdeling i Nordzonen og/eller Genoptræningsafdelingen ved Brædstrup sygehus og udskrevet senest pr. 18.10.2002. Denne apopleksistatus kan i øvrigt ses på http://john.ctav.com/apopleksi.

I det følgende beskrives resultaterne af denne apopleksi-registrering. ( Opgjort pr. 18.10.2002 )

 

Apopleksidata for perioden 1.9.2000 – 31.8.2002 

Antal patienter

579

Alder ( gennemsnit )

71,6 år

Kønsratio

Mænd

49,7 %

Kvinder

50,3 %

Sengedage pr. patient §

34,5

§ : incl. sengedage udenfor medicinsk afdeling og genoptræningsafdelingen ved Brædstrup sygehus
samt medicinsk afdeling ved Horsens sygehus. Både før og efter indlæggelse på nævnte afdelinger.

”Horsens” patienter: Af de 579 patienter har de 80 været indlagt på medicinsk afdeling, Horsens sygehus men ikke på Brædstrup sygehus.

De øvrige 499 patienter har haft et forløb på Brædstrup sygehus og benævnes ”Brædstrup” patienter.

 

Civilstand ved indlæggelsen (ekskl. ”Horsens” – patienter ):

 

Antal patienter

%

Gift

245

49,1

Samlevende

17

3,4

Enke / enkemand

162

32,5

Enlig

75

15,0

Uoplyst

0

0

I alt

499

100

 

Boligstatus ved indlæggelsen ( ekskl. ”Horsens” – patienter ):

 

Antal patienter

%

Eget hjem

458

91,8

Pensionistbolig

13

2,6

Beskyttet bolig

12

2,4

Plejehjem

16

3,2

Uoplyst

0

0

I alt

499

100

 

Erhvervsstatus ved indlæggelsen (ekskl. ”Horsens” patienter):

 

Antal

%

Ikke i arbejde

7

1,4

Arbejdsløs

4

0,8

Fuldtidsbeskæftiget

53

10,6

Deltidsbeskæftiget

8

1,6

Førtidspensioneret

48

9,6

Folkepension

357

71,5

Efterløn

20

4,0

Uoplyst

2

0,4

I alt

499

100

 

Gennemsnitlig indlæggelsestid: (sengedage på de anførte afdelinger)

 

”Brædstrup” patienter

”Horsens”
patienter

Apopleksiafsnittet

9,9

 

Med.afd.A1, Brædstrup

23

 

Medicinsk afdeling, Horsens

14,3

7,6

Genoptræningsafdelingen

45,2

 

I alt

30,6

 

Sengedage i neden for anførte afdelinger ( opgjort for 2 år ) og antal belagte senge ( opgjort pr. år. )

 

”Brædstrup” patienter

”Horsens” patienter

Sengedage

Senge

Sengedage

Senge

Apopleksiafsnittet

4297

5,9

 

 

Med.afd.A1, Brædstrup

575

0,8

 

 

Med.afd.Horsens

1716

2,4

608

0,8

Genoptræningsafdelingen

10532

14,4

 

 

I alt

17120

23,5

608

0,8

Belagte senge i alt ”Brædstrup” og ”Horsens” patienter

24,3

Apopleksiafsnittet og Genoptræningsafdelingen har i alt 27 senge beregnet til apopleksipatienter.
Heraf har 20,3 senge været belagt med patienter med apopleksi. Det svarer til 83,5 % af det samlede sengeforbrug i Nordzonen.  
Sengedagsforbruget på Genoptræningsafdelingen er imidlertid underestimeret, da registreringen er afsluttet den 18.10.2002.
Det medfører, at en del patientforløb på afdelingen ikke er afsluttet på det angivne tidspunkt.

Nordzonen har samlet haft et sengeforbrug på 24,3.
Heraf 3,2 senge på medicinsk afdeling ved Horsens sygehus og 0,8 senge på medicinsk afdeling A1, Brædstrup sygehus.

 

Primærindlæggelse på   ….

 

Antal patienter

%

Apopleksiafsnittet

274

47,3

Med.skadestue, Horsens sygehus

46

7,9

Med.afd.Horsens

178

30,7

Med.afd.A1, Brædstrup

13

2,2

Anden afdeling

68

11,7

I alt

579

100

Mindre end halvdelen af patienterne indlægges således primært på apopleksiafsnittet.

Det er klart utilfredsstillende, når det er målet, at flest muligt bliver modtaget og behandlet i apopleksiafsnit.

 

Antal apopleksi-patienter været indlagt på 

 

Antal patienter

%

Apopleksiafsnittet

434

75

Genoptræningsafdelingen

233

40,2

Med.afd.Horsens

200

34,5

Med.afd.A1, Brædstrup

25

4,3

84,5% har en større eller mindre del af indlæggelsesforløbet på apopleksiafsnittet og / eller genoptræningsafdelingen.
Målet er ifølge NIP, at minimum 90% behandles på apopleksiafsnit.

 

Indlæggelsesforløb

Kun indlagt på …

Antal patienter

%

Apopleksiafsnittet

200

34,5

Apopleksiafsnittet og Genoptræningsafdelingen

82

14,2

Horsens

80

13,8

Horsens, Apopleksiafsnittet og Genoptræningsafdelingen

57

9,8

Horsens og Apopleksiafsnittet

37

6,4

Anden afdeling og Genoptræningsafdelingen

35

6,0

Horsens og Genoptræningsafdelingen

15

2,6

Medicinsk afdeling A1, Brædstrup sygehus

8

1,4

 

Primærindlæggelse på anden afdeling:

 

”Brædstrup” patienter

”Horsens” patienter

Medicinsk afdeling, Kolding

15

 

Neurologisk afdeling, Vejle

10

1

Medicinsk afdeling, Fredericia

6

 

Ortopædkir.afdeling, Horsens

6

1

Skejby kardiologisk / thoraxkir.

3

1

Psykiatrisk, Horsens

 

1

Andre afdelinger

24

 

I alt

64

4

 

Tid fra symptomdebut indtil indlæggelse:

Gennemsnitlig ( døgn )

Antal < 3 timer

0,88

136 ( 29,4 % )

Opgjort for 462 "Brædstrup" patienter. 37 "Brædstrup" patienter havde symptomdebut under indlæggelse

Trombolyse er endnu ikke indført som en del af rutinebehandlingen.
Den første forudsætning for at trombolyse kan blive aktuel er en tidsgrænse for behandling på 3 timer efter symptomdebut.

Det kræver, som minimum, indlæggelse inden for 11/2 – 2 timer efter debut.
Kun 10 – 15 %  vil kunne opfylde dette tidskrav.

 

Neurologisk scoring med ”European Stroke Scale” (ESS) eller Scandinavian Stroke Scale (SSS)

ESS

Indlæggelse

Udskrivelse

Antal

%

Antal

%

76 – 100 ( let )

216

58,4

266

77,3

51 – 75 ( middel )

64

17,3

40

11,6

26 – 50 ( svær )

61

16,5

33

9,6

< 26 ( meget svær )

29

7,8

5

1,5

Antal patienter i alt

370

100

344

100

 

SSS

Indlæggelse

Udskrivelse

Antal

%

Antal

%

45 – 58 ( let )

72

56,3

92

78,6

31 – 44 ( middel )

22

17,2

12

10,3

17 – 30 ( svær )

15

11,7

8

6,8

0 – 16 ( meget svær )

19

14,8

5

4,3

Antal patienter i alt

128

100

117

100

Patienterne er blevet scoret ved indlæggelsen på medicinsk afdeling eller genoptræningsafdelingen, Brædstrup sygehus.
38 patienter dør under indlæggelsen.
498 af 499 ”Brædstrup” patienter er således blevet neurologisk scoret ved indlæggelsen, og alle overlevende er scoret ved udskrivelsen.
77,3 % af de overlevende er udskrevet enten uden neurologiske udfald eller med lette udfald.

 

Funktionsscoring med ”Barthel indeks”

Barthel-scoring er kun udført for ”Brædstrup” patienter

Barthel indeks

Indlæggelse

Udskrivelse

Antal

%

Antal

%

85 – 100

139

27,9

267

57,9

60 – 80

68

13,6

58

12,6

0 – 55

259

51,9

103

22,3

Uoplyst

33

6,6

33

7,2

Antal patienter i alt

499

100

461

100

Barthel > 80: De fleste er stort set selvhjulpne.
Barthel 60 – 80: De fleste er selvhjulpne m.h.t. personlig ADL så som at færdes, spisning, toiletbesøg og har sphincterkontrol.
Barthel < 60: De fleste er meget afhængig af hjælp og vil ofte være egnet til plejehjem.

38 patienter dør under indlæggelsen. Ca. 70 % er helt eller stort set personligt selvhjulpne ved udskrivelsen

 

Funktionsscoring med ”Motorisk FIM” ( Svarer nogenlunde til Barthel Indeks )

Kun udført for ”Brædstrup”-patienter.

Motorisk FIM

Indlæggelse

Udskrivelse

Antal

%

Antal

%

71 – 91

150

30,1

280

60,7

51 – 90

80

16,0

59

12,8

13 – 50

228

45,7

82

17,8

Uoplyst

41

8,2

40

16,9

Antal patienter i alt

499

100

461

100

458 af 499 patienter er blevet FIM – scoret.

71 – 91: Let nedsat motorisk funktionsniveau.
51 – 90: Moderat nedsat
13 – 50: Svært nedsat

 

Tidligere sygdomme

 

Antal

%

Apopleksi

110

22,0

Tci

66

13,2

Hypertension

175

35,1

Atrieflimren

63

12,6

AMI

46

9,2

Mb.cordis

98

19,6

Claudicatio intermittens

25

5,0

Diabetes mellitus

63

12,6

Hypercholesterolæmi

43

8,6

Epilepsi

9

1,8

Anden betydende sygdom §

181

36,3

Opgjort for de 499 ”Brædstrup” patienter
§: Sygdom som kræver behandling, kontrol eller kan påvirke sygdomsforløbet

 

Sygdomme diagnosticeret under indlæggelsen

 

Antal

%

Hypertension

55

11,0

Mb.cordis

54

10,8

Diabetes mellitus

9

1,8

Ny apopleksi

6

1,2

Postapoplektisk epilepsi

7

1,4

Pneumoni

34

6,8

UVI

42

8,4

Decubitus

2

0,4

DVT

4

0,8

Lungeemboli

0

0

Fald

1

0,2

Anden betydende sygdom

116

23,2

Opgjort for de 499 ”Brædstrup” patienter

 

Patienter døde under indlæggelsen: ( Opgjort for de 499 ”Brædstrup” patienter )

I alt 38 patienter

Alder

Mænd %

Indlagt efter debut

Indlæggelsestid

Været indlagt på …

82 år

31,6

0,11 døgn

15,7 døgn

Apopleksiafsnittet

35

 

 

 

 

Medicinsk Horsens

13

 

 

 

 

Med.afd.A1 Brædstrup

4

 

 

 

 

Genoptræningsafdelingen

3

 

Patienter overflyttet fra Brædstrup sygehus til medicinsk afdeling, Horsens sygehus

Antal patienter

Overflyttet fra …

Indlæggelsestid (døgn)§

Udskrivningsstatus

18

Apopleksiafsnittet

11

61,9

Plejehjem

14

Genoptræningsafdelingen

7

Eget hjem

3*

 

 

 

 

Død

1

§: Indlæggelsestid i Horsens

*: 1 patient var fra Apopleksiafsnittet indstillet til plejehjem, men blev udskrevet til hjemmet i ventetid på ledig plejehjemsplads.

 

Udskrivningsstatus:

 

"Brædstrup" patienter

"Horsens" patienter

I alt

Antal patienter

%

Antal patienter

%

Antal patienter

%

Eget hjem

399

80

31

38,8

430

74,3

Beskyttet bolig

3

0,6

0

0

3

0,5

Plejehjem

47

9,4

4

5

51

8,8

Anden afdeling

12*

2,4

7,5

18

3,1

Død ( sygehusmortalitet )

38

7,6

39

48,8

77

13,3

I alt

499

100

80

100

579

100

*: På opgørelsestidspunktet er 4 patienter fortsat indlagt på medicinsk afdeling i Horsens i ventetid på ledig plejehjemsplads De er alle senere udskrevet til plejehjem. Disse 4 patienters samlede indlæggelsestid, indtil udskrivelse til plejehjem, er medtaget i opgørelse af sengedage. Af de øvrige 8 patienter er de 6 blevet udskrevet til eget hjem og 2 til plejehjem.

§: 3 patienter overflyttes til neurokirurgisk afdeling og 3 til hjem-sygehus. 5 patienter er senere udskrevet til eget hjem, 1 patient er død.

Således udskrives 76,7 % til eget hjem/beskyttet bolig, 9,8 % til plejehjem og 13,5 % dør.

 

CT – scanning: 

"Brædstrup" patienter

"Horsens" patienter

I alt

Antal

%

Antal

%

Antal

%

469

94

63

78,8

532

91,9

CT-frekvensen kunne have været højere, da røntgenafdelingen i en periode nægtede at CT-scanne ældre patienter.
Det er NIP`s mål, at alle patienter bliver CT-scannet.

 

Gennemsnitlig ventetid i døgn på CT - scanning ( fra indlæggelse indtil CT - scanning ):

"Brædstrup" patienter

"Horsens" patienter

I alt

4,42

2,2

4,15

57% af "Horsens" patienter er blevet scannet inden for 1 døgn efter indlæggelsen, 32,4 % af "Brædstrup" patienterne.
Medicinsk visitationsafsnit ved Horsens sygehus blev taget i brug den 1.oktober 2001. Samtidig blev det aftalt, at der

på hverdage skulle afsættes 2 akutte tider til CT-scanning og dermed nedbringe ventetiden. For ”Brædstrup” patienter har det siden 1.oktober 2001 betydet en gennemsnitlig ventetid på 3,88 døgn.
Der er således langt til NIP`s mål: at 95 % bliver CT-scannet inden for 24 timer.

 

Transport til CT – scanning

Mange patienter skal transporteres til CT – scanning, oftest mellem Brædstrup og Horsens sygehuse.
Af de 287 patienter, som primært blev indlagt på Brædstrup sygehus, er ca. 270 CT – scannet, og langt hovedparten af patienterne er blevet transporteret mellem de to sygehuse, oftest inden for de første dage af indlæggelsesforløbet.
24 patienter, som primært indlægges på medicinsk afdeling i Horsens eller som indbringes til medicinsk skadestue og siden overflyttes til Brædstrup, transporteres senere til CT – scanning.

I alt næsten 300 patienter( ~ 64 % ) bliver således transporteret i forbindelse med CT – scanning. Nogle patienter bliver scannet mere end 1 gang under indlæggelsesforløbet.

En stor del af apopleksipatienterne opholder sig således på landevejen og evt. ventende på røntgenafdelingen / MVA i den akutte fase af deres sygdomsforløb. Netop den fase hvor observation og medicinsk behandling er meget vigtig. Denne transport opleves af nogle patienter som belastende og er uhensigtsmæssig, når man tænker på patientforløb og – tilfredshed. 

 

Apopleksi - diagnoser:  

 

Brædstrup patienter

Horsens patienter

I alt

%

Infarkt

415

31

446

77

Hæmorrhagi

40

21

61

10,5

SAH

12

11

23

4

Apopleksi

32

17*

49

8,5

I alt

499

80

579

100

*: 2 patienter blev CT – scannet efter overflytning til hjem-sygehus

 

Undersøgelser: Kun opgjort for 499 ”Brædstrup” patienter

Blodprøver:

Antal

%

 

Lipider

 

215

43,1

 

Trombofiliprøver

 

69

13,8

Duplexscanning af halskar ( ultralyd )

119

23,8

Eccocardiografi ( ultralydsundersøgelse af hjertet )

66

13,2

Neuropsykologisk undersøgelse

4

0,8

Neurologisk tilsyn ( under indlæggelsen )

2

0,4

Duplexscanning af carotider:
Mellem 1/5 – 1/4 af patienterne er gennem årene blevet undersøgt. Det er en passende del, når man tænker på, at patienten højst må have lette sequelae efter infarktet og som hovedregel skal være < 80 år.
De 119 patienter er undersøgt, i gennemsnit, 31,4 døgn efter indlæggelsen. 32,8 % er undersøgt mere end 37 døgn efter symptomdebut. 66,1 % er undersøgt ambulant.

Det er målet, at patienten skal opereres inden for 2 måneder efter symptomdebut. Karkirurgisk afdeling i Odense indkalder patienten til indlæggelse senest 3 uger efter, at de har modtaget henvisningen fra os. Vi skal derfor have patienten undersøgt senest ca. 5 uger efter symptomdebut, hvis karkirurgerne skal kunne nå at operere patienten inden for den planlagte tid.
Ca. 1/3 bliver undersøgt for sent i forhold til de angivne tidsgrænser. Ca. 2/3 bliver undersøgt ambulant, hvilket vanskeliggør opfølgning og information, sammenlignet med hvis patienten var blevet undersøgt under indlæggelse.

Det har vist sig, at jo tidligere patienten kan opereres, forudsat at tilstanden i øvrigt er stabil, des bedre bliver resultatet. Det betyder, at operationsrisikoen er den samme uanset operationstidspunktet, og jo tidligere patienten bliver opereret jo flere nye cerebrovaskulære tilfælde ( tci´er og cerebrale infarkter ) kan man spare ham for. Der er således en klar gevinst ved at operere inden for 2 uger efter debut frem for efter 2 måneder.

Resultat af duplexscanning af carotider: 99 patienter havde ingen eller < 50 % stenose. 8 havde 50 – 69 % stenose og 4 havde  > 69 % stenose. Disse 4 sidste blev henvist til karkirurgisk afdeling i Odense og 1 af disse patienter blev opereret.

Neuropsykologisk undersøgelse:
Kun få patienter er blevet neuropsykologisk undersøgt. Det skyldes dels den ringe kapacitet ( 1 neuropsykolog, ansat ved neurologisk afdeling i Vejle, som skal dække hele amtet ), dels den manglende mulighed for direkte supervision ( dvs. ved tilstedeværelse i afdelingen ) ved neuropsykolog.

Neurologisk tilsyn:
I nogle få tilfælde har der været taget telefonisk kontakt til neurologisk afdeling i Vejle. Det har især drejet sig om spørgsmål angående epilepsi. I enkelte tilfælde har vi henvist til senere vurdering i neurologisk ambulatorium.

 

Medicinsk behandling:

Kun opgjort for de 499 "Brædstrup" patienter.

Magnyl (%)

Nyordineret

47,7

Cont. ( fortsat )

29,1

Sep. ( ophørt )

5,4

I alt

82,2

AK – behandling (%)

Nyordineret

6,2

Cont.

3,0

Sep.

1,2

I alt

10,4

76,8 % har fået behandling med Magnyl.

NIP´s mål er 85 % af de patienter, hvor denne behandling kan være indiceret.
Ca. 85% forventes at have iskæmisk infarkt. Nogle patienter vil være for dårlige, og i nogle tilfælde vil der være kontraindikation for Magnyl behandling.
Dvs. for ca. 80 % vil Magnylbehandling være indiceret.

NIP´s mål bliver derfor 68 % af apopleksipatienterne.

 

Fysio – og ergoterapi, taleundervisning samt socialrådgiverbistand:

 

Antal patienter

%

Fysioterapi

427

85,6

Ergoterapi

396

79,4

Taleundervisning

148

29,7

Socialrådgiver

26

5,2


Bemærkninger:

Trombolyse:

En arbejdsgruppe under Dansk Neurologisk Selskab har udarbejdet en rapport angående den praktiske udformning af trombolysebehandling i Danmark. Rapporten er sendt til Sundhedsstyrelsen, og man afventer nu Styrelsens udmelding.
Der er i denne rapport lagt op til en meget centralistisk model med som hovedregel én behandlende afdeling pr. amt. Det anbefales, at det bliver de neurologiske afdelinger, som skal stå for trombolysebehandlingen, og med neurologiske speciallæger, der skal tilkaldes og, som ansvarlige, træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt den enkelte patient skal trombolyseres.

I Vejle Amt vil det i givet fald blive neurologisk afdeling i Vejle, der skulle stå for denne behandling. Denne organisation vil bl.a. medføre, at en stor del af apopleksipatienterne skal køres til Vejle. Hvor stor en del afhænger bl.a. af hvor fin – eller grovmasket det net skal være, som skal sikre, at alle egnede patienter transporteres til Vejle. Ved øget brug af 112, som er en forudsætning for at flest mulige kan indlægges inden for ca. 2 timer, vil det blive visitator og Falck redderne, som skal træffe beslutningen om, hvortil patienten skal transporteres. Det betyder, at den vejledning, der skal visiteres efter, skal være simpel og funktionel. Heraf følger også, at en ikke ubetydelig del af de patienter, der transporteres til Vejle, vil vise sig ikke at have apopleksi. Tidsgrænsen på 3 timer viser sig måske ikke at kunne holdes m.m. Det vil være en forudsætning, at patienten kan være fremme senest 2 timer efter debut, da man ellers ikke vil kunne trombolysere inden for 3 timer.

Når patienterne er undersøgt, og konklusionen for langt de fleste bliver, at trombolyse ikke kommer på tale, skal disse patienter umiddelbart transporteres til deres ”lokale” apopleksiafsnit. Altså endnu en transport, i den akutte fase, af en ikke ubetydelig gruppe patienter, med de ulemper der følger heraf.

Arbejdsgruppen har vurderet meromkostningerne i Danmark pr. år til 20 mill. kr. Hvorvidt denne vurdering holder, tør jeg ikke sige. Der kan imidlertid være forskelle amterne imellem, bl.a. afhængig af den nuværende organisation. Og Vejle Amt har organiseret sit sygehusvæsen på en sådan måde, at behandlingen vil kræve betydende ændringer m.h.t. visitation og beredskaber.

Hvis man skal se på effekten ~ nytten af trombolyse kan man foretage en sammenligning med effekten af to andre tiltag inden for apopleksiområdet, nemlig brugen af Magnyl og apopleksiafsnit. Tallene er opgjort for Danmark og med godt 10.000 apopleksier pr. år. Der er tale om cirkatal.

 

NNT

Egnede

Effekt

I følge overlæge
Tom Skyhøj,

Hjernesagen

Trombolyse

8

200

25

Magnyl

11

10.000

90

Apopleksiafsnit

16

10.000

625

NNT. Number Needed to Treat

 

Primære indlæggelsessted:

Mindre end 50 % af patienterne indlægges direkte i Apopleksiafsnittet. Det er naturligvis et problem at så mange primært modtages andet sted. For de flestes vedkommende medicinsk afdeling i Horsens. I 2 års perioden 1997 - 99 blev 33,9 % primært modtaget / indlagt i Horsens og i denne periode 38,6 %.. Det er bl.a. NIP´s mål, at minimum 90 % modtages og behandles i apopleksiafsnit.
Amtets APO – MTV projekt i 1998 – 99 viste bl.a., at der var en større dødelighed efter 30 dage for patienter indlagt i Kolding. Den eneste mulige forklaring man fandt frem til var, at patienterne, modsat amtets andre apopleksiafsnit, blev indlagt i et akut, ikke specialiseret modtageafsnit og i større grad lå uden for apopleksiafsnittet. Kolding sygehus valgte herefter, som konsekvens af dette resultat, at indlægge apopleksipatienterne direkte i apopleksiafsnittet, som man samtidig udvidede med en buffer på 4 senge.

I Nordzonen fik vi oktober 2001 et akut medicinsk visitationsafsnit (MVA) i Horsens. Det har bl.a. medført, at lidt flere patienter indlægges der frem for direkte på Apopleksiafsnittet. Der er også en tendens til at beholde patienterne lidt længere tid end tidligere, hvor patienterne ofte blev vurderet i skadestuen og siden, efter en evt. akut CT – scanning, transporteret til Apopleksiafsnittet. I forbindelse med åbning af MVA blev det aftalt med røntgenafdelingen, at man reserverede to akutte CT tider dagligt til patienter indlagt på MVA. Det har også været medvirkende til den ændrede praksis. Vi er således i Nordzonen ved at indføre det man i Kolding indså var en dårlig behandling: at indlægge patienterne i et ikke specialiseret afsnit. I Nordzonen for en stor del p.g.a. mangel på CT – scanner i Brædstrup.

 

Indlæggelsestiden:

Der er ikke sket større ændringer m.h.t. indlæggelsestider.
Apopleksiafsnittet har, på nær det første år efter etableringen, haft en gennemsnitlig indlæggelsestid på 9 – 10 dage.
Genoptræningsafdelingen har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 45,2 dage, sammenlignet med 44 dage i perioden 1998 – 99. Afdelingen har imidlertid i denne opgørelsesperiode haft flere patienter med svære skader, bl.a. fra Kolding og i de to ”traumesenge” afdelingen har haft siden 2000.
I perioden 1998 – 99 var 35 % af apopleksipatienterne indlagt på Genoptræningsafdelingen, 40,2 % i perioden 2000 – 2002.

Medicinsk afdeling i Horsens havde, i perioden 1997 – 99, 37,1 % af apopleksipatienterne indlagt i kortere eller længere tid, og i perioden 2000 – 2002 34,5 %. Tilsvarende sengeforbrug pr. år i de to perioder: Henholdsvis 3,8 og 3,2 senge. I den første del af perioden 1997 – 99 var Genoptræningsafdelingen endnu ikke udvidet, hvilket kan forklare forskellen.

 

Udskrivningsstatus:

Sammenlignet med perioden 1997 – 99 er status ved udskrivelsen mindst lige så god for denne periode. For begge perioder gælder, at der er fulgt op på stort set alle patienter, også dem der overflyttes til anden afdeling. I første periode er udskrivelse til aflastning opført selvstændigt, mens det i denne periode er anført som udskrivelse til plejehjem.  

 

1997 – 1999

2000 - 2002

%

%

Eget hjem

74,1

76,7

Plejehjem

9

9,8

Død

15,9

13,5

Retur til top