| Retur |
Information om slagtilfælde ( apopleksi ) |
Hvad er slagtilfælde ( apopleksi )?
Slagtilfælde er enten forårsaget af en blodprop ( 85 % ) eller af en hjerneblødning (10
% skyldes blodansamling i hjernen og 5 % skyldes blødning på hjernens overflade fra
bristet udposning på en pulsåre = aneurisme). Det kaldes et slagtilfælde, fordi
symptomerne kommer fra det ene øjeblik til det andet.
Slagtilfælde rammer hver 7.dansker, og hvert år får 10.000 danskere et
slagtilfælde, lidt flere kvinder end mænd. Det er den 3.hyppigste dødsårsag og den
almindeligste årsag til betydende handicap.
Symptomer og sygdomsforløb:
Et slagtilfælde kan give et eller flere af følgende typiske symptomer:
- Halvsidig lammelse af arm og / eller ben
- Halvsidig lammelse af munden og udtalebesvær
- Halvsidig føleforstyrrelse ( f.eks. snurren ) af arm og / eller ben
- Halvsidig blindhed
- Sprogforstyrrelse ( afasi ), dvs. besvær med at forstå og udtrykke sig
- Problemer med nedsat hukommelse, initiativ, orienteringsevne m.m., og som regel ledsaget
af et eller flere af ovenstående symptomer.
Symptomernes art og grad afhænger af hjerneskadens omfang og lokalisation i hjernen.
Ved de letteste tilfælde svinder symptomerne inden for få dage til en uge. Ca. 60 % af
dem der overlever et slagtilfælde bliver selvhjulpne i det daglige.
Undersøgelser:
Slagtilfælde er oftest en følge af åreforkalkning i de pulsårer der
fører blodet op til hjernen eller i pulsårer inde i hjernen. Slagtilfælde kan også
være en følge efter en anden sygdom et helt andet sted i kroppen. Vi foretager derfor
rutinemæssigt en række undersøgelser for at afklare om der er tale om en sådan sygdom.
Disse undersøgelser er: Blodprøver, herunder undersøgelse for sukkersyge og infektioner
samt for blodets evne til at størkne og danne blodpropper. Hjertekardiogram ( visse
former for rytmeforstyrrelser i hjertet kan medføre blodprop ). Røntgenundersøgelse af
brystkassen ( til undersøgelse for hjertesygdomme )
Evt. undersøgelse af hjertet med ultralyd ( Hjerte-ekkoundersøgelse )
Evt. undersøgelse af halsens pulsårer med ultralyd. Er der tale om en svær
forsnævring her kan dette evt. behandles ved en mindre operation.
I de første dage efter indlæggelsen kontrollerer vi dagligt blodtryk, puls og
temperatur, og vi undersøger bl.a. regelmæssigt kraften i arm / ben for at vurdere om
der er tegn til at slagtilfældet udvikler sig eller bliver bedre.
Udover ovennævnte undersøgelser vil De blive undersøgt af fysioterapeut,
ergoterapeut og og evt. af talepædagog.
Til vurdering af selve slagtilfældet foretager vi oftest CT skanning af hjernen (
røntgenundersøgelse der ofte men ikke altid kan vise følger efter blodprop eller
blødning ).
MR skanning (magnetisme og radiobølger) er en anden form for billeder af hjernen, der
sommetider kan give oplysninger, der ikke kan opnås ved CT skanning, men som generelt
benyttes mindre i denne sammenhæng.
Genoptræning:
Omfang og varighed af genoptræningen afhænger bl.a. af slagtilfældets sværhedsgrad,
hvorvidt der sker fremskridt og i hvilken grad De kan medvirke i den planlagte træning.
Genoptræning begynder ved indlæggelsen og er en del af alt hvad der foregår under
indlæggelsen. Det er således et led i behandlingen, at De tidligt skal ud af sengen og i
gang, selvom De kan føle Dem træt og svag. Det er vigtigt at holde sig i gang, da
muskelkraften hurtigt svinder, hvis man ligger blot nogle få dage i sengen. Alt
træningsarbejde foregår tværfagligt. De vil blive hjulpet med de daglige aktiviteter
med henblik på, at De kan få det størst mulige træningsmæssige udbytte af de daglige
aktiviteter.
Kørekort og jagt:
Et slagtilfælde medfører, at De ikke må køre bil i minimum 3 måneder, evt. længere
afhængig af hvilke blivende symptomer slagtilfældet har medført. Inden De evt. kan
genoptage bilkørsel, skal De ses af en læge, typisk Deres praktiserende læge. Hvis
lægen er i tvivl, kan det blive aktuelt, at bilinspektøren vurderer Deres evne til at
køre bil.
Med samme begrundelse som for kørekort bør De ikke gå på jagt, inden De er rask
eller, hvis De er i tvivl, efter drøftelse med Deres praktiserende læge.
Kost:
En varieret kost svarende til "kostpyramiden" er hensigtsmæssig. Dvs. ikke for
meget, ikke for fedt og ikke for sødt. Hvis Deres cholesterol er for højt vil vi vejlede
Dem om cholesterolfattig kost, og det kan blive aktuelt at begynde med
cholesterolnedsættende medicin.
Alkohol:
Vi tilråder, at De undgår alkohol eller begrænser forbruget til en enkelt genstand ved
særlige, sjældne lejligheder og i indtil 1 år efter hjerneskadens opståen.
Tobak:
Tobak er en vigtig medvirkende årsag til åreforkalkning og blodpropsygdomme. Vi
anbefaler derfor, at De ophører med tobaksrygning. Vi kan tilbyde information om
tobaksophør og behandling med nikotinpræparater mod fysiske abstinenser. Vi har en
rygestopinstruktør, der kan vejlede og støtte Dem i forbindelse med, at De ophører med
at ryge.
Sygemelding:
Individuelt afhængig af slagtilfældets sværhedsgrad og arbejdets karakter. Spørg
lægen.
Fysisk aktivitet, incl. sexuelt samvær:
Brug fornuften og lyt til kroppens signaler. Hvis De f.eks. bliver for træt eller får
smerter må De holde lidt igen. Spørg evt. lægen hvis De er i tvivl.
Er der risiko for et nyt slagtilfælde?
Det kan vi ikke svare generelt på. Lægen kan fortælle Dem, dels om De har nogle
risikofaktorer eller sygdomme, som medfører en øget risiko, dels om hvilke muligheder
der findes for at reducere en evt. øget risiko.
Kontrol efter indlæggelsen?
Individuelt. Aftales i forbindelse med udskrivelsen. Februar 2003
|