 |
Afdelingsprofilen er revideret april 2002 af ( på billedet fra venstre mod højre ): Fysioterapeut
Kirsten Sørensen |
1. Indledning
Først op gennem 90´erne er der kommet fokus på apopleksi - patientgruppen og på de muligheder, der er for at hjælpe disse patienter videre i tilværelsen med et så højt funktionsniveau som muligt.
Især efter at en arbejdsgruppe, nedsat af Sundhedsstyrelsen, i 1994 udgav publikationen "Apopleksibehandling - fremtidig organisation" ( 1 ) er interessen vakt for at forbedre forholdene for apopleksipatienterne. Der er i dag en omfattende viden om sygdommen og dens årsager, en lang række muligheder for undersøgelser, og plejen / behandlingen er løbende blevet forbedret.
På basis af undersøgelser fra ind- og udland anbefaler Sundhedsstyrelsen, at apopleksibehandling foregår i særlige apopleksiafsnit. Sundhedsstyrelsen definerer et apopleksiafsnit som "En afdeling, eller en del af en afdeling, hvor man udelukkende, eller næsten udelukkende behandler apopleksipatienter". Det er en afdeling, der modtager og behandler apopleksipatienter i den akutte fase. Den gennemsnitlige indlæggelsestid på apopleksiafsnit varierer og afhænger af hvor stor en del af rehabiliteringsforløbet, det enkelte afsnit tager sig af. Apopleksiafsnittet ved Brædstrup sygehus, som blev oprettet marts 1997, har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 9 – 10 dage.
2. Helsingborgdeklarationen
fra 1995 indeholder målsætninger for apopleksiområdet for 2005 og principper for god apopleksibehandling, som apopleksiafsnittet ved Brædstrup sygehus søger at efterleve. Målsætninger og principper kan sammenfattes i 5 budskaber: 1. Apopleksibehandlingens organisation
Alle apopleksipatienter skal have mulighed for behandling i specialiserede afdelinger eller have mulighed for behandling af specialiserede teams.
Principper for apopleksibehandling:
Organiseret apopleksibehandling skal være tilgængelig både på sygehus og ude i samfundet.
Lokalt skal der være en person, som er ansvarlig for samordningen af apopleksibehandlingen i lokalområdet.
Alle patienter skal undersøges på hospital, helst inden for de første 6 timer efter apopleksiens opståen.
I den akutte fase tilrådes kun behandling og pleje i hjemmet, hvis denne har vist sig at være af samme kvalitet som på sygehus.
Apopleksiafsnit og apopleksiteam giver bedre behandlingsresultater end behandling på almene afdelinger.
Intensivafdelinger for apopleksipatienter kan ikke tilrådes, før behandlingsgevindsten er videnskabeligt dokumenteret.
2. Vurdering af prognose og kvalitetsudvikling
Alle europæiske lande skal have etableret et system til rutinemæssig indsamling af oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere apopleksibehandlingens kvalitet.
Principper for god apopleksibehandling: Konsensusdokumentet giver en detaljeret liste over de faktorer, som skal indgå i en vurdering og angiver nøgleindikatorer for apopleksibehandlingens kvalitet.
3. Akut behandling
At reducere dødeligheden af apopleksi inden for den første måned til under 20 %.
Mere end 70 % af de overlevende skal være ADL-uafhængige (selvhjulpne) 3 måneder efter apopleksiens debut.
Principper for god apopleksibehandling:
Apopleksi skal betragtes som en akut behandlingskrævende sygdom.
Befolkningens viden om symptomerne på apopleksi er af stor betydning.
Værdien af god basal pleje og behandling understreges.
Al medicinsk og kirurgisk behandling skal være baseret på viden (evidensbaseret). Den udbredte brug af lægemidler uden dokumenteret effekt (navngivne i dokumentet) bør opgives.
4. Rehabilitering
Mere end 70 % af de overlevende skal være ADL-uafhængige (selvhjulpne) 3 måneder efter apopleksiens debut (samme målsætning som under akut behandling).
Principper for god apopleksibehandling:
Tidlig undersøgelse og rehabiliteringsstart.
Planlægning sammen med patient og pårørende.
Et tværfagligt team giver den mest effektive rehabilitering.
Ingen rekommandationer om specifikke rehabiliteringsteknikker.
Sammenhæng i behandlingen, plejen og rehabiliteringen på sygehuset og ude i samfundet.
Patientorganisationernes vigtige rolle betones.
5. Sekundærprævention
At reducere dødeligheden forårsaget af hjertekarsygdomme (inkl.hjerteblodprop) i de første 2 år efter apopleksien til under 40 %.
At reducere antallet af nye apopleksier i løbet af de første 2 år til under 20 %.
Principper for god apopleksibehandling:
Livsstilsintervention og medicinsk behandling af risikofaktorer.
Acetylsalisylsyre i lavdosis eller andre trombocytaggregationshæmmere (hæmmere af blodpladernes evne til at klumpe) efter iskæmisk apopleksi (hjerneblodprop).
Antikoagulantia (blodfortynding) hos patienter med atrieflimren (hjerteforkammerflimren). Acetylsalicylsyre hvis antikoagulantia ikke tåles.
Adgang til carotiskirurgi (operation for halspulsåreforsnævring) med mindre end 5 % komplikationsfrekvens.
3. Formål og mål med apopleksiafsnit
- at patient og pårørende under opholdet i apopleksiafsnittet møder et engageret og specialuddannet personale.
- at den enkelte apopleksipatient gennemgår et intensivt og struktureret udrednings -, pleje- og behandlingsforløb med anvendelse af ABC - konceptet i døgnets 24 timer.
- at apopleksipatienten efter det akutte stadium vurderes tværfagligt m.h.p. det videre forløb, herunder behov og mål for evt. fortsat rehabilitering og hvilke faciliteter dette vil kræve.
- at apopleksipatientens egne ressourcer i størst muligt omfang medinddrages med øget egenomsorg til følge.
Et apopleksiafsnit skal kunne tilbyde en pleje og behandling, der kan leve op til tidens krav og baseret på størst mulig grad af evidens. En sådan pleje og behandling vil medføre følgende:
- lavere dødelighed.
- kortere indlæggelsesforløb.
- flere udskrivelser til eget hjem, med mindre behov for hjælp i hverdagen.
- forventet færre genindlæggelser på grund af causa socialis.
- forventet færre genoptræningsophold i kommunalt regi.
- forventet forbedret livskvalitet for den enkelte borger.
|
Apopleksiafsnittet er indrettet i den ene del af medicinsk afdeling A2, stuerne 201-205. I alt 8 sengepladser, fordelt med 2 enestuer og 3 2-sengsstuer. Afsnittet har gode og tidssvarende toilet – og badeforhold, rummelig spise - / opholdsstue med terrasse og buffet. |
| Afdelingen har i alt 18 senge og er i øvrigt bemandet og udstyret til at kunne modtage uselekterede intern medicinske patienter, bortset fra respiratorkrævende patienter og patienter med større gastrointestinal blødning. Undersøgelsesmetoder: Afdelingen har moderne hjerteovervågningsudstyr. Medicinsk afdeling kan i øvrigt udføre følgende undersøgelser: Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitetstest, anstrengelsestest, allergiudredning, Holtermonitorering (1 – 2 døgns båndoptagelse af hjerterytmen), R – test (op til 7 døgns optagelse af hjerterytmen), døgnblodtryksmåling, perifer blodtryksmåling, arbejds-EKG og ekkokardiografi. Røntgenafdelingen (Brædstrup sygehus) udfører duplexscanning af carotider og ultralydsscanning af dybe vener. Røntgenafdelingen (Horsens sygehus) udfører CT - og MR - scanning af cerebrum. Laboratoriet (Brædstrup sygehus) udfører trombofiliprøver. |
|
5. Personale
Der er knyttet et tværfagligt team til apopleksiafsnittet. Teamet består af
sygeplejersker, sygehjælpere / social- og sundhedsassistenter (SSA’ ere),
fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog og læger. Herudover er der mulighed for at
henvise til neuropsykologisk undersøgelse samt tilsyn fra diverse relevante specialer.
Vi tilstræber, at personalet er interesseret i at arbejde med apopleksipatienter og har grundig viden om apopleksi, ledsagende sygdomme, behandling, pleje, træningsprincipper, lejring m.m.
Der er et løbende behov for supervision. Dette søges imødekommet i dagligdagen, dels ved at terapeuterne opholder sig meget i afdelingen, dels under stuegang og i forbindelse med tværfaglige konferencer.
Normering:
| Ergoterapeut | 0,8 stilling |
| Fysioterapeut | ca. 1 stilling |
| Talepædagog | ca. 0,5 stilling |
| Plejepersonale | 21,31 stillinger* |
*: Bruttonormering for hele afdelingen
Læger: 4 1.reservelæger er tilknyttet afsnittet, incl. den læge som er fast tilknyttet genoptræningsafdelingen.
6. Optræningsprincipper
Nøgleordene i holdningen til rehabiliteringen i apopleksiafsnittet bliver de samme, som er styrende i genoptræningsafdelingen i Brædstrup:
- rehabilitering nytter altid.
- rehabilitering af hele mennesket ( fysisk, psykisk, socialt ).
- alt, hvad der foregår, tilrettelægges som et led i rehabiliteringen
- patienten er den centrale.
- rehabilitering starter ved indlæggelsen
Afdelingens tværfaglige samarbejde er opbygget med disse nøgleord for øje. Nøgleordene føres over i praktiske handlinger af hele personalet, der har kendskab til og arbejder ud fra teorierne, beskrevet af henholdsvis K. og B. Bobath, F. Affolter og K. Coombes. Principperne tilstræbes anvendt i alle døgnets 24 timer.
Affolter:
Felice Affolter er uddannet psykolog, lærer og logopædagog. Hendes teorier stemmer overens med Bobath’s principper. Hun mener, at hjerneskader bevirker, at den enkelte patient
ikke får tilstrækkelige normale informationer ( sanseindtryk ), som han / hun kan bearbejde og reagere på gennem bevægelse og / eller handlinger.
Denne teori
indebærer, at patienten skal genlære via sensoriske stimuli, ikke kun ved påvirkning af
syn og hørelse, men gennem stimulation af den taktile / kinæstetiske sans. Dette vil
sige, at patienten skal guides gennem problemløsende dagligdags aktiviteter
( ADL ), der har et mål.
Apopleksipatienter er meget følsomme for støj og forstyrrelser. Derfor skal guiding foregå i et roligt miljø uden unødvendige forstyrrelser.
Bobath:
Konceptet er udviklet af et engelsk ægtepar - henholdsvis læge og fysioterapeut. Grundtanken er, at hjernen er et organ for perception og integration, og at den kan lære - / omorganisere hele livet. Ved en apopleksi sker der forstyrrelser i hjernens ydeevne, og tidligere indarbejdede funktioner hæmmes eller mistes. Konceptet tager udgangspunkt i normale bevægemønstre. Grundtanken er derfor at normalisere tonus og nedsætte patientens eventuelle kompensatoriske bevægelsesstrategier.
Det grundlæggende for enhver bevægelse er at skabe en god postural kontrol (evnen til kontrolleret at holde sig oppe mod tyngden). Herunder at sikre en så god kropssymmetri som muligt. Det er derfor vigtigt at inddrage patientens afficerede kropsdele dynamisk i alle funktioner.
Behandlingen skal foregå 24 timer i døgnet, idet en hensigtsmæssig lejring er lige så væsentlig som en indlæring af en bevægelse.
Coombes:
En engelsk logopæd ( talepædagog ) bygger videre på de 2 foregående teorier. Hun siger, at den normalt fungerende mund modtager utroligt mange sensoriske input ved at spise, tygge og drikke, og gennem tungens, læbernes og kindernes bevægelse, når man taler. Det at tale kræver en enorm muskelkoordination af mange fine bevægelser. Den apoplektiske patient har et stort behov for at få stimuleret normale funktioner omkring spisning, drikke, mimik og tale.
Coombes træning tager udgangspunkt i:
- at der indøves "hovedkontrol", idet det er uhyre vigtigt, at hovedets stilling er i midtlinien og let foroverbøjet for at have en normal spise-/drikke-funktion.
- at kropsholdningen har en betydning for muligheden for at stimulere ansigtsmuskulaturen. En øget tonus i kroppen har indflydelse på tonus i ansigtet, hvilket bekræfter Bobath’s teorier om antispastisk lejring/øvelser.
- at stimulation af ansigtsmuskulaturen er uhyre vigtig som et led i senere at optræne sproget/talen.
- at synkerefleksen kan være påvirket. Skal patienten undgå fejlsynkning og have optrænet refleksen, er der vigtigt, at patienten har en normal stilling under måltidet, dvs. op at sidde i en stol.
ABC - konceptet
At arbejde ud fra disse teorier vil for alt personale betyde:
at der altid tages udgangspunkt i normale bevægelsesmønstre, at disse understøttes og at patienten skal have mulighed for at bruge hele kroppen så normalt som muligt.
at patienten skal trænes i at integrere begge kropshalvdele og undgå at kompensere med den ikke-paretiske side.
at patienten trænes i at genfinde / opretholde balancen.
at patienten trænes i symmetrisk brug af kroppen og fordeling af vægten på begge kropshalvdele.
at der gennem korrekt lejring forebygges fejlstillinger og spasticitet.
at der anvendes guiding i ADL-situationer ( f.eks. vask, påklædning og spisning ).
at alt personale arbejder planlagt, systematisk og ensartet ud fra den aftalte træningsplan.
at al kontakt og alt samarbejde med patienten skal foregå i et roligt miljø / tempo.
Udover at personalet bliver "eksperter" i den specielle pleje / omsorg / træning / behandling af disse patienter, skal personalet også kunne yde pleje / omsorg / træning / behandling i forhold til andre medicinske sygdomme patienten måtte have ( f.eks. diabetes, hypertension, kardiovaskulære – og pulmonale sygdomme )
Udover den almindelige sygepleje- og lægejournal er det nødvendigt med flere arbejdsredskaber.
I det
akutte forløb følges patienten med :
" Observation af apopleksipatient"( 2 ). Den neurologiske tilstand følges ved
brug af ”Scandinavian Neurological Stroke Scale” (SSS) og funktionsmæssigt ved
brug af ”Functional Independence Measure” (FIM) og Barthel Indeks (BI).
For at bevare kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen af apopleksipatienter samt følge udviklingen hos den enkelte patient afholdes tværfaglige møder.
Sygeplejejournal
Sygeplejejournalen er et tværfagligt redskab til at sikre bredden i behandlingen og et højt informationsniveau i afdelingen. Både plejepersonale og terapeuter bruger den del af sygeplejejournalen, der omhandler definition af patientens problemområder.
Formål:
1) Sikre at relevante problemområder tilgodeses.
2) Synliggøre behandlingen, både mono - og tværfagligt.
3) Sikre at der følges op på tværfaglige beslutninger vedrørende de enkelte patienter.
4) Sikre at kontakten til primærsektoren optimeres.
5) Sikre hensigtsmæssig forflytning og lejring i forhold til patientens rehabilitering og det fysiske arbejdsmiljø.
I sygeplejejournalen beskrives indsatsområder / problemområder. Desuden beskrives mål, handlinger og evaluering / opfølgning. Så vidt
muligt defineres problemområder i samarbejde mellem plejepersonale og terapeuter.Har rehabiliteringen effekt?
Dette følges nøje bl.a. ved brug af FIM-testen og SSS ( Scandinavian Neurological Stroke Scale ).
FIM giver et billede af patientens grad af selvhjulpenhed inden for daglige færdigheder, kommunikation og kognitivt. Testen udføres i løbet af de første 3 dage, siden med 1 - 2 ugers interval samt ved udskrivelse / overflytning. FIM-testen anvendes også i genoptræningsafdelingen.
SSS er en neurologisk scoringsmetode som udføres ved indlæggelsen, dagligt indtil tilstanden har været stabil i minimum 1 døgn, herefter med 1 – 2 ugers interval og ved udskrivelse / overflytning.
En indlæggelse på grund af apopleksi berører også den / de pårørende. De pårørende vil have et stort behov for information og vejledning om sygdommen, dens konsekvenser og de behandlings- og træningsprincipper, der anvendes for at opnå det højst mulige funktionsniveau. Denne pårørendekontakt er en tidskrævende, men nødvendig del i behandlingen af patienten.
Vi er fra begyndelsen opmærksomme på de pårørendes behov for information, for at blive inddraget i at træffe beslutninger og lægge planer samt behov for støtte.
Vi er især opmærksomme på den belastning den pårørende er udsat for i tilfælde af ”skjulte” handicaps, så som kognitive forstyrrelser, urininkontinens og irritabilitet.
Vi søger at medinddrage pårørende i plejen / træningen i det omfang det er relevant og forudsat, at den enkelte magter dette - både fysisk og psykisk.
Pårørende får tilbud om at deltage i pårørendegruppe. Denne gruppe samles hver 2.uge til planlagt pårørendeundervisning og psykologstøtte.
Vi har forskelligt skriftligt materiale om apopleksi, som vi udleverer efter en individuel vurdering, bl.a. afhængig af patientens hjerneskade, og efter pårørendes ønsker.
Efter nærmere aftale har pårørende mulighed for lægesamtale på hverdage mellem kl. 13.00 og 13.30.
I apopleksiafsnittet modtager vi apopleksipatienter fra Nordzonen, uanset alder.
Ved 112
 køres patienten til nærmeste
sygehus, dvs. til medicinsk skadestue ved Horsens sygehus eller Apopleksiafsnittet ved
Brædstrup sygehus.For patienten der indbringes til medicinsk skadestue / medicinsk visitationsafsnit ved Horsens sygehus:
|
Hvis patienten henvises af egen læge eller via lægevagten
Patienter som primært indlægges på medicinsk afdeling i Horsens:
Nedenstående gælder for patienter, som efter anamnese, primær klinisk undersøgelse og evt. akut CT - scanning ikke umiddelbart kan overflyttes til Apopleksiafsnittet. Det kan f.eks. skyldes tidspunktet ( kl.24 - 08 ), at patientens tilstand ikke tillader overflytning uden lægeledsagelse eller på grund af pladsmangel.
1) Patienten kan senere overflyttes til apopleksiafsnittet, hvis
§ patienten ikke er medicinsk færdigbehandlet *)
§ patienten forventes at blive egnet til et forløb på genoptræningsafdelingen eller
§ for patienten som er fundet egnet til fortsat rehabilitering, hvis der er ventetid til genoptræningsafdelingen.
*) Hvornår er patienten medicinsk færdigbehandlet? Nedenfor er anført 16 punkter,
der kan tjene til vejledning ved vurdering af, hvornår patienten kan betragtes
som medicinsk færdigbehandlet:
§ Diagnostisk afklaring
§ Neurologisk stabil
§ Intravenøst udstyr fjernet
§ Andre fremmedlegemer fjernet
( v-sonde, subclaviakateter eller intubationsrør )§ Vågen og reagerende
§ Normal temperatur
§ Antikoagulation stabiliseret
§ Intakt hud eller sårbehandling påbegyndt
§ Kontrolleret tarmfunktion
( volontært eller ved hjælp af handleplan for inkontinens )§ Årsag til urininkontinens kendt og behandlingsplan iværksat
§ Ingen hjertearytmi eller behandlingsplan iværksat
§ Ingen hoste, cyanose eller dyspnoe eller behandlingsplan iværksat
§ Ingen opkastninger eller kvalme eller behandlingsplan iværksat
§ Ingen blødning eller undersøgt og kontrolleret
§ Ingen kramper eller behandlingsplan iværksat
§ 3 døgn forløbet efter at ovenstående er opfyldt
2) Patienten, som efter en tværfaglig vurdering er fundet egnet til fortsat rehabilitering, kan overflyttes til genoptræningsafdelingen efter nærmere aftale med afdelingens læge eller afdelingssygeplejerske, så snart pladssituationen tillader det.
3) Patienten som er medicinsk færdigbehandlet og ikke har behov for / - ikke kan profitere af et rehabiliteringsforløb udskrives til hjemmet eller forbliver indlagt i Horsens (hvis patienten bor i optageområdet for Horsens sygehus) indtil udskrivelse til plejehjem eller evt. anden beskyttet boligform.
10. Indlæggelse, incl. faggruppernes opgaver
Målet med det diagnostiske forløb:
Undersøgelser
og vurdering skal kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Drejer det sig om en vaskulær hændelse, dvs. apopleksi eller tci? 2. Hvilken del af hjernen er afficeret? 3. Er den vaskulære hændelse iskæmisk eller hæmorrhagisk? 4. Hvad er årsagen til den vaskulære hændelse? 5. Hvilke
problemer påfører denne hændelse patienten? 6. Hvilke andre medicinske problemstillinger er aktuelle og påvirker behandlingen af patienten? 7. Hvilke faciliteter kræves for at behandle denne hændelse? |
Arbejdsredskaber:
Se "Vejledning i journalføring for patienter med TCI og apopleksia cerebri" og "Vejledning for udredning og behandling af patienter med TCI og apopleksia cerebri" .
Ved indlæggelsen:
Anamneseoptagelse.
Angiv hånddominans og funktionsniveauet før apopleksien.
Objektiv undersøgelse og neurologisk undersøgelse.
Neurologisk scoring med "Scandinavian Neurological Stroke Scale" (SSS)
Indsamle data til databasebrug og forsiden af ”Apopleksiskema” udfyldes
Bestille laboratorieundersøgelser
Henvisning til CT – scanning foretages som hovedregel ved indlæggelsen (evt. via fax) og senest ved næstfølgende stuegang
Henvisning til duplexscanning af carotider hvis det drejer sig om et tci eller mindre iskæmisk infarkt lokaliseret til carotisgebetet. Hvis patienten ved indlæggelsen kun har lette neurologiske udfald, henviser vi selv om patienten endnu ikke er CT-scannet. Hvis patienten ved indlæggelsen har så svære neurologiske udfald, at undersøgelsen ikke er indiceret, kan det senere blive aktuelt i tilfælde af god regression.
Information af patient og pårørende.
Lægen skal udover at afklare om patienten har en apopleksi bl.a. undersøge / vurdere m.h.t. livsstil og risikofaktorer for - og symptomer / tegn på tromboembolisk hjertekarsygdom, da denne sygdomsgruppe er årsag til den højeste morbiditet og mortalitet i efterforløbet. Det drejer sig således om sekundær profylakse m.h.t. især recidiv af apopleksi, akut coronar syndrom og perifer karsygdom.
Observation i den akutte fase ( 1. uge ).
Især med henblik på:
- den neurologisk tilstand
- cardiovaskulær- og pulmonal status
- udvikling af infektioner
- comorbiditet i øvrigt, som komplikation til apopleksien eller forværring af ledsagende sygdomme.
SSS udfyldes dagligt indtil tilstanden har været stabil i 1 døgn, herefter med 1 - 2 ugers interval.
|
Følgende materiale lægges frem:
|
 |
Modtagelse, herunder måling af BT, puls, rektaltemperatur og EKG. Evt. transcutan O2-saturation. Indlæggelsessamtale, inkl. beskrivelse af patientens tidligere funktionsniveau (fysisk, psykisk og socialt), skal afholdes inden for 3 døgn.
Sammen med vagthavende vurderes paresegrad og tale og resultatet indføres i skemaet "Observation af apopleksipatient". Alternativt indføres vagthavendes vurdering i skemaet. Patienten vurderes af plejepersonalet i henhold til skemaet "Observation af apopleksipatient", indtil der er forløbet minimum 2 døgn uden neurologisk progression.
Akutte apopleksiprøver (Hgb, hæmokrit, leucocytter, trombocytter, crp, Na, K, creatinin, total CO2, blodsukker, urinstix for ABS, nitrit og leukocytter) bestilles. Evt. andre akutte undersøgelser bestilles efter ordination.
Ikke - akutte apopleksiundersøgelser (SR og rtg. af thorax) bestilles til dagen efter indlæggelsen. Evt. andre undersøgelser efter ordination. Rtg. af thorax udføres dog først når patienten kan stå op, ellers kun på akut indikation.
Væskeskema
lægges på patientbordet. Plejepersonalet er fra begyndelsen af indlæggelsen opmærksom
på både patientens væskebalance, ernæringstilstand og evt. ernæringsrisiko
( se ”Skal apopleksipatienter sulte?”).
Lang støttestrømpe til paretiske ben benyttes hos de mest immobiliserede patienter.
| Plejepersonalet mobiliserer patienten til sengekant eller stol / kørestol så tidligt som muligt. Tidspunkt og omfang afhænger af patientens tilstand og reaktion på mobilisering. I tvivlstilfælde konfereres med læge. Mobilisering skal ikke afvente tilstedeværelse af fysioterapeut. Forflytning foregår primært manuelt. Hvis det vil medføre for stor belastning af patient og / eller personale anvendes i stedet stålift eller loftslift. ( Se ”Forflytningsinstruks for Brædstrup sygehus” ) |
|
Henvisning til fysio- / ergoterapi og taleundervisning:
Patienter, som af modtagende læge får diagnosen "apopleksi" eller obs.pro. henvises som hovedregel til fysio - og ergoterapeut. Henvisninger udfyldes af plejepersonalet og lægges i bakken. Hvis lægen, ved indlæggelsen, ikke finder behov for fysio- / ergoterapi sendes der ingen henvisning.
Hvis modtagende læge finder patienten afatisk, dysartrisk eller i øvrigt finder indikation for en vurdering ved talepædagog henvises til denne. Plejepersonalet udfylder henvisninger som lægges i bakken.
Hvis der ved indlæggelsen ikke er fundet indikation for fysio-/ ergoterapi eller taleundervisning: Ved næstfølgende stuegang gennemgås patienten. Finder lægen på dette tidspunkt indikation for vurdering / træning sendes relevante henvisninger. Både plejepersonale og læger er i løbet af indlæggelsen opmærksomme på om evt. ændringer i patientens tilstand kræver medvirken af terapeuter, talepædagog eller andre faggrupper.
Hurtigst muligt efter indlæggelsen defineres patientens problemer og der oprettes plejeplaner. Problemområder defineres så vidt muligt i samarbejde med fysio - og ergoterapeuter.
Plejepersonalet udfylder FIM-testen sammen med ergoterapeuten og evt. fysioterapeuten i løbet af de første 3 døgn efter indlæggelsen. Testen gentages med ca. 1 uges interval og altid ved udskrivelsen. FIM-Barthel skemaet udfyldes ved indlæggelse og udskrivelse / overflytning.
Patienten og de pårørende orienteres ud fra den individuelle situation. Informationsmateriale udleveres til patient og pårørende., hvor det er relevant. (Informationshæftet "Når den ene side sætter ud" udarbejdet af Fyns Amt).
Hvis patienten har taleproblemer udleveres "Knuder på sproget-jeg har fået afasi" af Eva Top. Hvis der er et ønske om mere generel viden om apopleksi udleveres "Orientering om apopleksi" udgivet af Hjernesagen.
Plejepersonalet bør være opmærksom på om patient og pårørende har behov for en lægesamtale.
Fysioterapeutens opgaver
Ved indlæggelse i dagtimerne – mandag til lørdag - kontaktes fysioterapeuten (FT) af ansvarshavende plejepersonale, efter aftale med vagthavende læge. Ved indlæggelse uden for nævnte tidsrum kontaktes fysioterapeuten næstfølgende hverdags morgen.
FT arbejder primært på afdelingen og indgår i et tæt samarbejde med plejepersonalet for at afprøve ensartede håndteringsmetoder.
FT orienterer sig efter lægens indlæggelsesundersøgelse i journalen og / eller hos plejepersonalet.
FT orienterer sig i sygeplejejournalen om de beskrevne problemområder og tilføjer evt. nye, gerne i samarbejde med plejepersonalet. FT sikrer sig, at problemområderne ajourføres, når patientens tilstand ændrer sig.
FT vurderer så vidt muligt patienten inden for første indlæggelsesdøgn.
FT udfylder skemaet ”Vurdering af apopleksipatient ved fysioterapeut”.
 |
FT’s behandling kan i det akutte stadie omfatte
Første dag:
|
Følgende dage:
FT orienterer sig i sygeplejejournalen om beskrevne problemområder og tilføjer evt. nye, gerne i samråd med plejepersonalet.
Undersøgelsen suppleres løbende.
Kørestolen indstilles i samarbejde med fys.medhjælper.
Behandlingen foregår ofte på afdelingen og i de nærmeste omgivelser men kan også foregå i fysioterapien. Patienten kan da skrives på portørlisten eller FT kan selv køre patienten til fysioterapien.
Efter behov instrueres plejepersonalet i mobiliserende øvelser.
Statusbeskrivelser ved overflytning internt er en kortfattet beskrivelse af ovenstående.
Ergoterapeutens opgaver
Ved indlæggelse i dagtimerne mandag til fredag kontakter ansvarshavende plejepersonale ergoterapeuten (ET), efter aftale med vagthavende læge. Ved indlæggelse uden for nævnte tidsrum kontaktes ET næstfølgende hverdags morgen, dog ikke lørdag.
ET orienterer sig i sygeplejejournalen om de beskrevne problemområder og tilføjer evt. nye, gerne i samarbejde med plejepersonalet. ET sikrer sig, at problemområderne ajourføres, når patientens tilstand ændrer sig.
ET´s arbejdsopgaver i den akutte fase omfatter i øvrigt følgende:
|
|
Den ergoterapeutiske behandling kan omfatte:
Fascio - oral træning og stimulation.
ADL-træning, herunder vask, påklædning og måltider
Træning af de kognitive udfald.
Ødemprofylakse og – behandling.
Afprøvning af hjælpemidler, evt. i samarbejde med plejepersonalet.
ET udfylder FIM - testen sammen med plejepersonalet og evt. fysioterapeuten i løbet af de første 3 døgn. FIM - testen gentages med ca. 1 uges interval og altid ved overflytning / udskrivelse.
Talepædagogens opgaver
Talepædagogen foretager, efter lægehenvisning, en talescreening af patienten. Dette sker indenfor den første uge efter henvisningen eller så snart patientens generelle tilstand tillader det.
Konklusion af undersøgelsen samt forslag til foranstaltninger skrives i sygeplejejournalen samme dag screeningen har fundet sted. Screeningen indtales samme dag og sendes til sekretær, som hurtigst muligt sender journalarket til afdelingen.
Talepædagogen sørger for, at patienten får en kontaktbog på stuen.
Talescreeningen indeholder
Impressive vanskeligheder: Kan patienten forstå, hvad der spørges om / tales om? - og svarer / reagerer patienten relevant?
Ekspressive vanskeligheder: Kan patienten selv formulere sig, benævne ting m.m....?
Kan patienten læse / skrive?
|
 |
Ud fra denne screening laves der en undervisningsplan, som løbende justeres.
Ved udskrivelsen skriver talepædagogen en status indeholdende oplysninger om antal lektioner, undervisningens indhold, udbytte af undervisningen, evt. fortsatte vanskeligheder, samt forslag til videre foranstaltning. Dette kan f.eks. være ambulant eneundervisning, holdundervisning, tilsyn eller ophør med taleundervisning eller anden form for undervisning i andet regi.
Socialrådgiverens opgaver
 |
Indtil 1.januar 2004 havde vi socialrådgiverbistand på Brædstrup sygehus hver torsdag mellem kl. 12 og 16. Denne service har Amtet imidlertid besluttet at spare væk. I stedet må vi inddrage socialrådgiver ansat i den enkelte kommune. Nedenstående beskriver de opgaver vores socialrådgiver havde. Henvisning: Plejepersonalet eller læge henviser til socialrådgiver Metode: På baggrund af henvisning har socialrådgiveren individuelle samtaler med patienten og pårørende. Her afdækkes behov for hjælp og der tages kontakt til patientens hjemkommune med henblik på opfølgning. Det er socialrådgiverens rolle at sætte fokus på patientens sociale situation i samarbejde med de øvrige faggrupper. Sygdom påvirker hele tilværelsen, og mange patienters sociale situation berøres, når de rammes af en apopleksi. Det kan være i forhold til familie, erhverv og bolig. |
Arbejdsområder: Socialrådgiverens opgaver i forhold til apopleksipatienter drejer sig som regel om en eller flere af følgende problemstillinger:
§ Afdække patientens sociale situation m.h.p. rådgivning om relevante hjælpeforanstaltninger
§ Sygemelding
§ Økonomi
§ Revalidering / fleksjob / skånejob
§ Førtidspension
§ Private pensionsordninger
§ Anden bolig / plejehjem
§ Kommunale omsorgstilbud
§ Rehabilitering efter udskrivelse
§ Patientforeninger
§ Psykosociale støttesamtaler også med pårørende
§ Psykologbistand
Efter samtalen med patienten udfærdiger socialrådgiveren journalark til lægejournalen, med en beskrivelse af patientens sociale situation og af, hvad der evt. er aftalt at sætte i værk.
I perioden 1.1. – 31.12.2001 blev der indlagt 225 patienter med nyopstået apopleksi. Gennemsnitsalder 73,5 år og 51,6 % mænd. Heraf blev de 171 primært indlagt i afsnittet. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var 9,7 dage.
Udskrivningsstatus:
| Eget hjem | 80,4 % |
| Plejehjem | 08,4 % |
| Anden afdeling | 01,3 % |
| Mortalitet | 09,8 % |
I samme periode blev der i Nordzonen indlagt i alt 296 patienter med nyopstået apopleksi.
Heraf havde 245 patienter ( 82,8 % ) et forløb på apopleksiafsnittet og / eller genoptræningsafdelingen. Af de resterende 51 patienter var de 44 kun indlagt på medicinsk afdeling i Horsens, og 7 var kun indlagt på medicinsk afdeling A1 i Brædstrup.
I det følgende vil vi kort beskrive et typisk forløb i apopleksiafsnittet for en patient med iskæmisk infarkt:
Patienten modtages i apopleksiafsnittet af sygeplejerske og læge.
Ordination af akutte laboratorieundersøgelser
Henvisning til …
CT – scanning, evt. akut
Duplexscanning af carotider
Evt. andre relevante undersøgelser
Fysioterapeut, ergoterapeut, evt. talepædagog og socialrådgiver
Påbegynde evt. antitrombotisk behandling og anden medicinsk behandling
Forebyggende tiltag og observation m.h.t. neurologisk progression, tilstødende komplikationer og ledsagende sygdomme
Nødvendig diagnostik og behandling iværksættes snarest muligt i tilfælde af neurologisk progression, komplikationer eller forværring / debut af ledsagende sygdomme
Tidligst mulig mobilisering af patienten: Til sengekant, stol, kørestol, toilet, gangfunktion. Patienten ses så vidt muligt af fysioterapeut og ergoterapeut inden for 24 timer efter indlæggelsen.
Rehabilitering begynder ved indlæggelsen. Følgende forhold indgår i planlægning af mål for, varighed af og nødvendige faciliteter for rehabilitering:
Diagnostisk afklaring
Aktuel klinisk status
Neurologiske deficits
Comorbiditet
Ernæring og hydrering, synkefunktion, tarm - og blærefunktion, aktivitetstolerance, søvnmønster
Specielle områder:
Tidligere funktionsniveau, hånddominans
Aktuelle funktionsniveau
Kognitiv status og evne til indlæring
Emotionel status og motivation for rehabilitering
Kommunikation
Fysisk udholdenhed
Socialt / samfund:
Ægtefælle eller andre nære pårørende
Tidligere livssituation
Etnisk - og sprogligt tilhørsforhold
Patientens og familiens reaktion på apopleksien
Patientens og familiens evt. ønsker og forventninger til rehabilitering
Støtte fra familie / andre
Forhold som patienten skal udskrives til
Indhold i apopleksirehabiliteringen: Se bilag 1
Ved rehabilitering forstår vi en proces, der som nævnt tager sin begyndelse ved indlæggelsen og ofte fortsætter efter udskrivelsen. Rehabiliteringen tilpasses den enkelte patient og har som mål, at patienten i så høj grad som muligt genvinder sin værdighed og sit tidligere funktionsniveau - fysisk, psykisk og socialt ( eller på organ -, funktions -, aktivitets – og deltagelsesniveau ) - og bevarer det. I rehabilitering indgår tiltag, som søger at begrænse hjerneskaden og følgerne heraf, at kompensere for evt. nedsat funktionsniveau og tiltag, som skal nedsætte risikoen for ny apopleksi og anden comorbiditet, især tromboembolisk hjertekarsygdom.
Afklaring af sociale forhold og
patientens tidligere funktionsniveau er vigtig for planlægning af
behandlingen / patientforløbet. Vi tilstræber derfor, ved samtale med patient, pårørende,
hjemmeplejen m.fl., at indsamle tilstrækkelige oplysninger herom inden for de første 3
dage.
Hvis patienten har hjemmehjælp/hjemmepleje giver vi kommunen besked herom senest
førstkommende hverdag efter indlæggelsen.
Via de 2 ugentlige tværfaglige konferencer følges sygdomsforløbet løbende og mål for rehabiliteringen formuleres. Hele tiden afpasset efter patientens aktuelle tilstand og evt. også efter, hvordan vi forventer, at tilstanden vil udvikle sig de nærmest følgende dage.
Daglig stuegang indtil patienten er medicinsk færdigbehandlet. Herefter kan stuegangsfrekvensen afpasses efter patientens tilstand, men vi afholder stuegang minimum 2 gange, tirsdag og torsdag, hvor de tværfaglige konferencer finder sted.
Information af patient og pårørende foregår dels løbende i forbindelse med modtagelse, undersøgelse, stuegang, besøg m.m., dels efter tværfaglige konferencer, ved planlagte samtaler og ved udskrivelsen. Den mundtlige information kan støttes med skriftligt materiale, dels efter patientens og de pårørendes evt. ønsker, dels efter hvordan vi vurderer behovet herfor. Tidspunkt og omfang af information afpasses til den enkelte patient og pårørende.
Når patienten er medicinsk færdigbehandlet vurderes det om patienten er klar til udskrivelse eller overflytning til anden afdeling.
Hvis patienten er fundet egnet til længerevarende rehabilitering ( får GO – status ) medfører dette ikke nødvendigvis overflytning til genoptræningsafdelingen (D1).
Hvorvidt patienten overflyttes afhænger af den prioriterede rækkefølge af egnede patienter i apopleksiafsnittet, egnede patienter henvist fra andre afdelinger og pladssituationen i D1. Først når det er endeligt afklaret, at overflytning til D1 bliver aktuel, orienterer vi patienten.
Hvis patienten har et længerevarende forløb i apopleksiafsnittet, dvs. mere end ca. 2 uger, kan det blive aktuelt at afholde et målsætningsmøde med deltagelse af pårørende og evt. patient.
Hvis patienten har et forløb af mere end 2 ugers varighed og er medicinsk færdigbehandlet, kan det skyldes, at patienten forventes meget snart at kunne udskrives til hjemmet, at patienten ikke er fundet egnet til overflytning til genoptræningsafdelingen (eller ventetid dertil), at der er ventetid på anden bolig / plejehjem eller at der er ventetid på overflytning til medicinsk stamafdeling.
Hvis patienten skal udskrives tages kontakt til hjemkommunen m.h.p. at aftale / planlægge evt. bistand fra hjemmeplejen, ophold på dagcenter /-hjem, indsats fra distriksterapeut, tilmelding til madordning, ansøgning om anden bolig, udlån eller anskaffelse af hjælpemidler, tilpasning af nuværende bolig m.m. Evt. tilmelding til VAT-ordning. Evt. henvisning til vederlagsfri fysioterapi, ambulant fysio-/ ergoterapi eller taleundervisning, bandagist m.fl. Evt. ambulant udredningsforløb og kontrol aftales.
Patient og pårørende oplyses evt. om patientforeninger, voksenskolen, handicapsport m.m.
Hvis patienten har et betydende handicap kan det blive aktuelt at afholde et hjemmebesøg og en udskrivningskonference inden udskrivelsen.
Formål / indhold
§ At koordinere teamarbejdet.
§ At vurdere patientens funktionsniveau og prognose.
§ At planlægge forløbet, evaluere og justere igangværende planer.
§ At vurdere patientens viderevisitering.
§ Tværfaglig refleksion.
Deltagere
Repræsentanter fra følgende personalegrupper deltager: Læge, sygeplejerske, sygehjælper / SSA, fysioterapeut, ergoterapeut og evt. talepædagog.
Struktur
Mødet starter præcist, uanset om alle er mødt, og slutter præcist.
Tid: Tirsdag og torsdag kl. 13.30 – 14.00.
Sted: Personalstuen A2.
§ Alle patienter er til drøftelse.
§ Alle mødedeltagere er forpligtet til at forberede sig grundigt inden mødet. Bl.a. ud fra FIM-test og egen status. Hver deltager bestræber sig på at formulere sig kort og præcist.
Plejepersonalet opgaver
Plejepersonalet deltager og fremkommer kort og præcist med observationerne.
Plejepersonalet er sig bevidst, hvordan patienten og de pårørende klarer situationen psykisk, således at dette aspekt ligeledes tilgodeses.
Plejepersonalet er ansvarlig for, at patienten og de pårørende orienteres og høres m.h.t. den videre behandling.
Fysioterapeutens opgaver
Alle fysioterapeuter tilknyttet afdelingen deltager.
Behandlende fysioterapeut(er) har til mødet forberedt sig og giver en kortfattet beskrivelse af funktionsniveauet.
Status er udarbejdet til eget brug senest på 2. gruppekonference.
Ergoterapeutens opgaver
Alle ergoterapeuter tilknyttet afdelingen deltager.
Behandlende ergoterapeut(er) har til mødet forberedt sig og giver en kortfattet beskrivelse af funktionsniveauet.
Status er udarbejdet til eget brug senest på 2. gruppekonference.
Talepædagogens opgaver
Talepædagogen deltager i den tværfaglige konference på fredage så ofte som muligt. Talepædagogen har til mødet forberedt sig og giver en kortfattet beskrivelse af patienternes logopædiske problemer. Talepædagogen udleverer efter behov et kommunikationshæfte til den enkelte patient, hvori hun beskriver logopædiske problemer.
Socialrådgiverens opgaver
P.t. kan socialrådgiveren ikke deltage i den tværfaglige konference. Eventuelle samtaler med patienter og / eller pårørende samt eventuelle aftaler vil være beskrevet i lægejournalen. Eventuelt notat anvendes ved den tværfaglige konference.
Lægens opgaver
Lægen har gået stuegang på afsnittet samme dag og har herved et ajourført kendskab til patienterne. Lægen giver evt. en kort beskrivelse af patienten, af det hidtidige sygdomsforløb og andre forhold af betydning for vurdering og behandling af patienten. Lægens opgaver i øvrigt:
§ Sikre, at alle patienter bliver drøftet tværfagligt.
§ At patientens aktuelle status, beslutninger, aftaler, konklusioner, målsætninger, resultat af hjemmebesøg m.m. dikteres til journalen under overskriften " Tværfaglig Konference".
§ At opgaver bliver uddelegeret og placeret eentydigt, således at alle er klar over, hvem der tager sig af hvad.
§ Hvis patienten findes egnet til længerevarende rehabilitering noteres dette i journalen som ”GO-status”. Dette medfører dog ikke nødvendigvis overflytning til genoptræningsafdelingen (D1). Hvorvidt patienten overflyttes afhænger af den prioriterede rækkefølge af egnede patienter i apopleksiafsnittet, egnede patienter henvist fra andre afdelinger og pladssituationen i D1. Først når det er endeligt afklaret, at overflytning til D1 bliver aktuel, orienterer vi patienten. D1´s læge og afdelingssygeplejerske forestår visitation af henviste patienter.
§ At der sker en prioritering m.h.t. i hvilken rækkefølge patienterne kan udskrives fra afsnittet eller overflyttes til anden medicinsk afdeling / D1.
§ At fremvise / demonstrere kranie CT- billeder og forklare evt. sammenhæng mellem CT fund og klinikken.
§ At medvirke til et struktureret mødeforløb inden for den fastsatte tid til sikring af gensidig information, koordinering af behandlingen / rehabiliteringen og et effektivt patientforløb.13. Viderevisitering / udskrivelse
Lægens opgaver
Viderevisitation:
§ Ved overflytning til genoptræningsafdelingen (D1) sikres, at journalen er ajourført. Overflytning foregår på hverdage og i dagtiden. Kun i ekstraordinære situationer, f.eks. ved høj belægning og / eller stor plejetyngde, kan det blive nødvendigt at overflytte en patient, der er fundet egnet til D1 ( eller forventes snart at blive det ), udenfor dagtid eller i weekenden. I så tilfælde træffer vagthavende, efter samråd med plejepersonalet og D1´s personale, beslutning om, hvilke(n) patient(er) der skal overflyttes.
§ Ved overflytning til medicinsk stamafdeling: Hvis patienten skal overflyttes til medicinsk afdeling i Horsens, kontakter lægen afdelingen og aftaler overflytningen. Journalen ajourføres inden overflytningen, patienten SSS-scores og apopleksiskemaet færdiggøres. Journalkopi, evt. epikrise, som dikteres ved overflytningen, sendes med patienten. Hvis patienten overflyttes til A1 ajourføres journalen så vidt muligt forinden.
§ Ved overflytning til anden afdeling udenfor sygehuset: Lægen kontakter afdelingen og aftaler overflytningen. Journalen ajourføres inden overflytningen, patienten SSS-scores og apopleksiskemaet færdiggøres. Journalkopi eller epikrise, som dikteres ved overflytningen, sendes med patienten.
Udskrivelse:
§ Evt. erklæringer, henvisning til bandagist, til efterbehandling hos fysio - / ergoterapeut, dagcenter m.m. udfærdiges.
§ Afsluttende information af patient og evt. pårørende. Bl.a. sikre at der er taget stilling til - / informeret om - / iværksat …
§ Kørselsforbud og hvor længe, forklare evt. procedure for vurdering af evne til at køre bil
§ Sygemelding, leveråd
§ Tobaksophør, behandling af hyperlipidæmi
§ Antitrombotisk - / antikoagulationsbehandling
§ Udredning og behandling af følgesygdomme
§ Duplexscanning af carotider
§ Ambulant udredning, efterbehandling og kontrol
§ Journalen ajourføres, patienten SSS-scores og apopleksiskemaet færdiggøres.
§ Epikrise dikteres.
Plejepersonalets opgaver
Viderevisitation:
§ Når patienten ved tværfaglig konference har fået ”GO-status” sender vi grøn henvisningsseddel til genoptræningsafdelingen (D1). Dette medfører dog ikke nødvendigvis overflytning.
§ Først når vi kender tidspunkt for overflytning til D1 orienterer vi patient og pårørende.
§ Overflytning til D1 planlægges i samråd med afdelingen.
§ Ajourført sygeplejejournal følger med patienten.
§ Terapeuter og talepædagog informeres om tidspunkt for overflytning.
§ Modtagelsestidspunkt aftales med modtagende afdeling og patienten gøres klar til overflytning.
§ Der ringes til fys.medhjælper, lokal 1121 med besked inden patienten overflyttes.
Udskrivelse:
Udskrivelse planlægges så vidt muligt i god tid og i samråd med patient og pårørende.
Evt. kontakt til hjemmeplejen med aftale om videre pleje og behandling.
Evt. udskrivningssamtale med deltagelse af hjemmepleje, patient og evt. pårørende.
Hvis der er behov for hjemmebesøg før udskrivelsen arrangeres dette af fysio - eller ergoterapeut.
Evt. efterbehandling hos læge, fysioterapeut, ergoterapeut og / eller talepædagog aftales.
Fysioterapeutens opgaver
Viderevisitation:
FT ajourfører behandlingskortet.
Hvis patienten overflyttes til anden afdeling på sygehuset, informerer FT mundtligt den modtagende FT. Evt. udfyldes "Undersøgelsesskema for apopleksipatienter".
FT varetager behandlingen af patienten på overflytningsdagen.
Efter behov instrueres det modtagende plejepersonale i forflytninger.
Udskrivelse:
FT orienterer sig om behov for hjælpemidler og sørger for udlån. Ved behov for varigt brug af hjælpemiddel kontaktes distriksterapeuten.
Hvis der er behov for hjemmebesøg arrangeres dette i samarbejde med patient og distriksterapeut.( Hjemmebesøg kan også foretages af ergoterapeut ).
Hvis hjemmeplejen har behov for instruktion og undervisning i håndteringen af patienten arrangeres dette på sygehuset inden udskrivelsen. Der kan desuden udarbejdes en fotoserie som instruks i aktuelle arbejdsgange.
FT indtaler statusbeskrivelse på bånd, og denne skrives af sekretær på D1. Statusbeskrivelsen lægges i journalen og en kopi vedlægges FT´s behandlingskort.
Hvis det er aktuelt at sende en kopi af status til samarbejdspartnere i primærsektoren, skal FT forinden indhente patientens accept.
Ergoterapeutens opgaver
Viderevisitation:
ET orienterer den modtagende ET, dels skriftligt via behandlingskortet, dels via skriftlig overdragelsesstatus.
ET varetager behandlingen af patienten på overflytningsdagen.
Efter behov instrueres det modtagende plejepersonale i ADL - arbejdsgangen.
Udskrivelse:
ET orienterer sig om hjemmet er klart til at modtage patienten på forsvarlig vis. Efter behov kontaktes distriksterapeuten og der arrangeres evt. hjemmebesøg. (Hjemmebesøg kan også foretages af FT).
Hvis hjemmeplejen har behov for instruktion og undervisning i håndteringen af patienten, arrangeres dette på sygehuset inden udskrivelsen. Der kan desuden udarbejdes en fotoserie som instruks i aktuelle arbejdsgange.
Status udarbejdes. Hvis det er aktuelt at sende en status til samarbejdspartnere i primærsektoren, skal ET forinden indhente patientens accept.
14. Statusbeskrivelse for sygeplejen
Sygeplejersken opretter sygeplejejournal ved indlæggelsen og ajourfører den i løbet af indlæggelsen.
Sygeplejersken deltager i den kontinuerlige scoring af patientens funktioner (FIM og Barthel).
Sygeplejejournalen udfærdiges på baggrund af en systematisk dataindsamling og indlæggelsessamtale.
Sygeplejejournalen er bygget op efter Virginia Hendersons 14 behovsområder.
15. Fysioterapeutisk statusbeskrivelse
FT udfylder ”Vurdering af apopleksipatient ved fysioterapeut” og behandlingskort samt uddrager patientens hovedproblemer til 1. eller 2. gruppekonference efter indlæggelsen.
Ved udskrivelse fra A2 indtaler FT statusbeskrivelsen på bånd. Sekretær på D1 skriver status, som herefter lægges i journalen. Status beskriver patientens almentilstand og en række fysiske og psykologiske funktioner.
Fysioterapeutisk undersøgelse
Tidligere funktionsniveau - Almen tilstand - Gangfunktion - Holdning - Forflytninger – Balance – Neuromuskulært funktionsniveau – Sensibilitet – Smerte – Psykofysiske dysfunktioner / kognition – Lejring – Andet – Kortsigtede fysioterapeutiske mål.
16. Ergoterapeutisk statusbeskrivelse
ET udfylder relevante dokumentationsark ved indlæggelsen og uddrager patientens hovedproblemer til 1. eller 2.gruppekonference efter indlæggelsen..
Statusbeskrivelsen ved indlæggelsen omfatter en systematisk beskrivelse af en række fysiske og psykofysiske dysfunktioner, inkl. ADL - status.
Statusbeskrivelsen ved udskrivelsen er en opfølgende beskrivelse, der indeholder fremtidsplaner.
Statusbeskrivelsens indhold:
Fascio-oralt funktionsniveau
Sensomotorisk funktion:
Sensomotoriske dysfunktioner, der er årsag til, at patienten ikke kan udføre ADL - aktiviteter ( tonus, balance, kraft, ledbevægelighed, koordination, sensibilitet, m.m. ).Kognitiv Funktion:
Kognitive dysfunktioner, der er årsag til, at patienten ikke kan udføre ADL - aktiviteter.Psykosocial funktion:
Patientens psykiske tilstand (krisereaktion, samarbejdsevne, forståelse / motivation for behandling / træning, sygdomsindsigt).ADL-funktionsniveau:
Mestring af daglige færdigheder, samt til hvad og i hvilken grad der er brug for hjælp (selvhjulpen, har brug for supervision, skal have verbal guiding, skal have handlingen demonstreret, fysisk guiding, varierende grad af behov for fysisk hjælp).Konklusion:
Vurdering af ergoterapeutiske behandlingstilbud og mål.
1. "Apopleksibehandling - fremtidig organisation".
Udarbejdet af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende behandling af apopleksipatienter ( 1994 ).
2. "Observation af apopleksipatient".
Et observationsark udarbejdet af sygeplejersker på A2.
3. ”Apopleksiskema". ( til databasebrug )
Et skema udarbejdet af læger på Brædstrup Sygehus.
4. ”Skal apopleksipatienter sulte?”
Kvalitetsudviklingsprojekt udarbejdet af sygeplejersker og ergoterapeuter ved Brædstrup sygehus.5. Forflytningsinstruks for personale ved Brædstrup sygehus.
18. Brædstrup sygehus´ hjemmeside: http://www.bs.vejleamt.dk
Bilag 1
Indhold i apopleksirehabilitering: ( Fra de svenske retningslinier for apopleksibehandling )
| Sygdom | Rehabilitering |
| Diagnostik | Udredning |
|
|
|
|
|
|
| Terapi | Intervention |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Evaluering | Evaluering |
|
|
|
|
|
Patientens ønsker og behov bør være udgangspunktet for planlægning af rehabiliteringen.